|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 15, 2009 19:51:46 GMT 3
Gilvasa nikkede, forvandlede sig til varulve og begyndte at løbe i stedet for at gå lige så stille afsted i menneskeskikkelse. Hun var stadig sur, men det begyndte at forsvinde og blev erstattet af en tomhed. Hun ville ikke have noget imord at få børn, fandt hun ud af efter at have tænkt sig om. "Jeg vil gerne have dine børn," fortalte hun ham.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 15, 2009 20:12:52 GMT 3
Han var faldet tilbage i sine tanker og bekymringer, mens han løb. I starten fattede han derfor ikke hvad hun sagde, men da det gik op for ham, smilede han svagt men varmt. Kommenterede det ikke men man kunne vel læse svaret i hans øjne. Løb videre med mere energi end før. Men han kunne også mærke trætheden. Han havde ikke sovet så meget som hende.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 15, 2009 20:20:59 GMT 3
"Hvor længe går der før vi når frem?" spurgte Gilvasa efter lidt tid og så på ham et øjeblik. "Du siger bare hvis vi skal stoppe," fortsatte hun så, de hun opdagede hans træthed. Havde han været vågen da hun vågnede? Hun kunne ikke huske det længere. Havde hun sovet igen bagefter? Hun måtte virkelig have været træt, siden hun ikke kunne huske det.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 15, 2009 20:29:33 GMT 3
Dore smilede kort. "Vi er der i morgen... Hvis jeg ellers ikke falder om stående inden..." han havde ikke tænkt sig at holde pause, han ville helst ikke forsinke dem. Det var hans egen skyld at han ikke havde sovet mere. "vi fortsætter..." han kunne kun håbe på at de ikke kom i kamp.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 15, 2009 20:37:59 GMT 3
Gilvasa tøvede et øjeblik. "Hvis det var mig der var ved at falde om af træthed, som du siger du er, ville du tvinge mig til at stoppe," sagde hun og så længe på ham. "Men så ville jeg insistere på at fortsætte alligvel," fortsatte hun, og bestemte hun ikke ville sige noget mere om det. Han skulle bestemme om de fortsatte.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 15, 2009 20:58:20 GMT 3
Dore grinede svagt og nikkede af hendes ord. "desuden kan jeg løfte dig..." tilføjede han og smilede kort. Løb videre i noget tid. Trætheden blev mere tydelig og hans ansigt blev koncentreret. Men han var stædig.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 15, 2009 21:12:02 GMT 3
Gilvasa blev mere bekymret for Dore jo længere de kom afsted, og hun blev ved med at skæve til ham. "Hvis vi sover nu, hvor meget senere går der så inden vi når frem til din mor og tantes hus?" spurgte hun til sidst og satte sig på halen. Det kunne vel ikke være så slemt, så stor en forskel at det ville være noget hun ville bliver irriteret over det.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 15, 2009 21:27:33 GMT 3
Dore stoppede og kiggede kort på hende. "i morgen aften. Nat. Måske tidligere." sagde han og trak vejret dybt. Ville nok gerne sove men også gerne videre. Sukkede dybt og lænede sig tungt op af et træ. Det var sjældent at han var træt... Rigtig træt.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 15, 2009 21:44:12 GMT 3
"Så stopper vi for natten," sagde hun og gik ind mellem træerne for at finde et godt sted at slå sig ned. Hun var begyndt at blive sørgmodig igen, ikke direkte ked af det, men bare småtrist. "Kom her hen og gør mig glad," bad hun ham og lagde sig ved rødderne af et gammelt træ, som så ud til at være et godt tag over dem.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 15, 2009 21:59:07 GMT 3
Han sukkede igen, men smilede til hende og fulgte efter. Han kiggede på hende og lagde sig ned ved siden af hende. Tæt op af hende. "hvordan skal jeg gøre dig glad?" spurgte han og lagde en arm om hende. Stadig træt, men holdte sig vågen for hende.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 15, 2009 22:04:24 GMT 3
"Bare hold om mig," sagde hun og lagde hovedet på hans bryst. Hun lukkede øjnene og lagde sin hånd på hans bryst. "Du behøver ikke gøre noget hvis det holder dig vågen." Hun fandt ud af at hun selv var trættere end hun havde troet, og sukkede dybt ind mod hans hud. Han var stadig så dejligt hård.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 15, 2009 22:13:25 GMT 3
Han smilede svagt og trykkede hende ind mod sig. "Jeg holder om dig. Jeg vil altid holde om dig." mumlede han i hendes øre. "måske kan vi lave noget andet senere..." han smilede igen og strøg hende på ryggen, inden søvnen overmandede ham.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 15, 2009 22:47:06 GMT 3
Gilvasa smilede svagt til ham inden søvnen tvang sig på hende og fik hende ind i en drømmeverden med Dore og Hjoren som hovedpersoner. Hun genkaldte sig deres kamp i søvne, langt vildere og farligere end virkeligheden, inden de begge blev ædt af en enorm grøn slange. Hun vågnede dog ikke og lå næsten livløst og meget fredfyldt.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 15, 2009 22:57:56 GMT 3
Dore drømte ikke. Han lå helt stille, uden at slippe hende i løbet af søvnen. Da han endelig vågnede, midt om natten igen, var han frisk. Han kiggede ned på hende og lyttede til hendes åndedrag.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 15, 2009 23:05:12 GMT 3
Gilvasa vågnede kort efter og smilede til ham. "Er du sulten? Jeg finder lige noget at spise. Skal jeg tage noget med til dig?" Hun rejste sig og var allerede smuttet inden han svarede hende og kom tilbage med en halv ræv i munden. Hun havde spist sin del. "Har du smagt ræv før?" spurgte hun og lagde hovede på skrå. "Har du brug for ild?"
|
|
