|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 22, 2009 21:41:09 GMT 3
"Jeg behøver vel ikke fortælle alle mine fund, gør jeg?" Han smilede da endnu en udgang kom til syne for ham, men han tvang smilet væk fra ansigtet igen. "Hvorfor nøjes du egentligt ikke bare med en tjenestegang, som alle andre adelige?" spurgte han, og det var kun for at irritere hende, og han svang sig op i luften igen for at se om der var et eller andet deroppe.
|
|
|
Post by Shinee on Mar 22, 2009 21:43:42 GMT 3
"Fordi det ville være for kedeligt!" sagde Shinee og grinede igen. Hun betragtede ham, mens han fløj og lagde hovede på skrå. "Hvad leder du efter?" spurgte hun og kravlede op på et skab. Hun satte sig og betragtede ham stadig med tænksomme øjne. Et let smil spillede på hendes læber.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 22, 2009 22:17:58 GMT 3
"Hvad der nu er at finde. Du ville være kedelig hvis du kun havde ting under 2 meter oppe." Han svævede et par gange rundt i rummet, så ned på hende og sukkede. "Hvorfor sætter du dig derop?" spurgte han og fløj igen rundt og berørte væggen med fingerspidserne på højre hånd, da han syntes der var et eller andet unormalt ved den.
|
|
|
Post by Shinee on Mar 24, 2009 10:06:52 GMT 3
"Fordi jeg får ondt i nakken af at kigge op på dig. Det her er mere rart." Sagde Shinee og smilede skævt. Hun sparkede lidt ud med benene og nynnede let for sig selv. "Jeg tror egentlig ikke, det var smart at bringe dig her. Du ser tydeligvis godt sur ud og nægter at spise eller lande for den sags skyld og det er ikke godt for dig. Men... Du er her alligevel."
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 24, 2009 17:41:09 GMT 3
"Ja, du lader til at være enig med mig i at det er et problem, så kunne vi ikke sige at jeg får lov til at gå nu?" sagde Ryonell med en falsk og spottende uskyldig mine og tog armene over kors foran brystet da væggen ikke reagerede på hans berøring. Han tog hånden frem og trykkede på væggen, men intet skete. "Hvad er det der?" spurgte han surt.
|
|
|
Post by Shinee on Mar 24, 2009 18:48:11 GMT 3
"Hvad er hvad?" spurgte Shinee og vippede frem mod ham. Hun fik opbelance og kæmpede for ikke at falde ned fra skabet. "Jeiks!" mumlede hun for sig selv og klamrede sig til kanten af skabet.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 24, 2009 18:56:58 GMT 3
Ryonell tog fat i hende og løftede hende op til den mærkelige del af væggen. Det var en rektanguler firkant af en lille indbuling, der var forsøgt at dække over via et vægtæppe. Han mærkede at han havde problemer, fordi hans vinger var ved at være trætte, men det var ikke noget andre kunne bemærke. "Hvad er dét?" Han vidste ikke om han skulle lade hende komme ned på skabet igen og spare på kræfterne, eller om hun skulle have lov til at kigge på stedet lidt endnu.
|
|
|
Post by Shinee on Apr 3, 2009 18:55:31 GMT 3
"Det? tja... det er noget som jeg ikke ved om du burde vide..." hun tænkte sig grundigt om. "nej.. det skal du ikke. For det ville du ikke synes, var særlig sjovt. Hvad det er altså. Men jeg kan kun sige, at det ikke er noget, der er interesant. Derimod er det kedeligt og røvsygt... Ja faktisk, så forstår jeg ikke hvorfor, det overhovedet er der." sagde htun og sukkede dybt. Det var ganske rigtigt en uinteresant gang der førte til bedstefarens arbejdsværelse.... Eller det regnede hun med. Hun havde gået der 2 gange. En gang frem til værelset. Og en gang tilbage.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 4, 2009 15:30:23 GMT 3
"Er der meningen det du siger gør mig uinteresseret i hvad der er derinde?" spurgte Ryonell og slap hende uden så meget som at nærme sig jorden. Hun faldt cirka 2 meter ned til gulvet, og han begyndte at trykke på væggen igen, stadig uden der skete noget. "Det var dog irriterende," sukkede han og fløj væk derfra, kun for at forsøge at komme ind ved at flyve direkte ind i den.
|
|
|
Post by Shinee on Apr 8, 2009 21:35:41 GMT 3
Shinee landede elegant og snurrede rundt på stedet hvor hun stod. "Det var altså bare et pænt forslag." mumlede hun og kiggede undrende på ham. Hvad havde han gang i?... "Lad nu være med at skade dig selv!" udbrød hun, da det gik op for hende at han ville flyve ind i væggen. Hun hoppede op af væggen og greb fat i hans fod, for at trække ham ned.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 10, 2009 12:57:25 GMT 3
Hendes 'angreb' havde kun den effekt at han mistede kontrollen og kom ud af kurs. Han røg med hovedet først ind i muren en meget under og en lille smule til venstre for indbulingen, hvor han ellers ville været kommet direkte ind på med skulderen først, og han faldt ned ovenpå et skab da han nåede så langt i forløbet. Han lå stille et øjeblik, men satte sig så stønnende og bandende op på hænder og knæ, kun for at lade den ene arm give efter og også falde ud over skabets kant og ned på gulvet med et hårdt bump.
|
|
|
Post by Shinee on Apr 10, 2009 13:02:51 GMT 3
Shinee landede også på gulvet -efter at have set meget godt på væggen som hun nær var fløjet ind i - og sad og ømmede sig. "Tåbeligt, siger jeg dig, tåbeligt!" mumlede hun og løftede en knyttet næve mod Ryonell. "Nu kom du jo tilskade, min gode mand! Det er tåbeligt, gentager jeg!"
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 10, 2009 13:16:47 GMT 3
Ryonell så op mod loftet med et sløret og svømmende blik. Han havde hovedpine. Den var ikke slem, ikke når han bare lå ned, men han satte sig op og bandede over smerten og sin egen tåbelighed og den skade han havde påført sig. Han prikkede sig hårdt på panden og bandede igen men han krympede sig, og han forsøgte forgæves at rejse sig. "Hjernerystelse!" hvæste han arrigt. "Hvem fanden har brug for en HJERNERYSTELSE!"
|
|
|
Post by Shinee on Apr 10, 2009 13:25:31 GMT 3
"Du har!" mumlede Shinee og rejste sig. Hun vendte ryggen til ham, uden at vise tegn på at ville hjælpe ham. "Din hjerne har brug for nogle bank, for at komme væk fra tåbelighederne." Hun vendte sig imod ham og lagde armene over kors. "Du er idiot lige nu." mumlede hun og rystede på hovedet.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 10, 2009 13:47:08 GMT 3
"Og du har hele tiden været en idiot," hvæste Ryonell da verdenen svimlede for ham igen. Han vidste han havde været tåbelig, og han skulle til at kaste sig over Shinee da verdenen blev sort. Han faldt til jorden, besvimet, med en rasende grimasse endnu plantet på hans ansigt og det lukkede øje det eneste på hans ansigt der virkede afslappet og normalt.
|
|