|
|
Post by Shinee on Sept 15, 2009 21:43:18 GMT 3
Shin åbnede døren til sine værelser, og kiggede på Jiane. "Jeg vil gerne møde ham." Hun gik ind og krydsede gulvet med lange skridt. Forsvandt ind i soveværelset og kom ud med den livlige dreng. Han var vågnet da hun trådte ind i rummet. "Men jeg er ikke sikker på at jeg har tid. Som før nævnt skal jeg giftes! og drengen her er jo ikke nem." mumlede hun og klukkede.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 15, 2009 22:40:32 GMT 3
"Vi har to børn..." mumlede Jiane, som om det var meget vigtigt. Men det var blot hendes indlæg i deres samtale, og hun betragtede prinsessens søn et stykke tid. "Men det er vel min nevø... på en eller anden måde. Ikke?" Hun gik frem. "Kan jeg få lov at holde ham? Jeg elsker dem når de er mindst, men Eremi mener to er rigeligt." Hun var ikke enig med ham, men der skulle to til at få et barn.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 15, 2009 22:49:17 GMT 3
Shinee smilede, men var usikker. Meget få havde fået lov at holde drengen. Men Jiane havde jo 2 børn... Hun nikkede og rakte drengen frem. "Han er din nevø. Og jeg har... nevø? niece? eller et eller andet?" hun grinede og træk på skulderne. "Det er så forvirrende alt sammen."
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 15, 2009 23:02:12 GMT 3
"En niece på 6 og en nevø på 4," svarede Jiane. "Levinde og Szumain." Hun så på drengen og tilbød ham en finger. "Hvad hedder ham her?" Hun smilede stadig ned til ham og blev et øjeblik overrasket over hans øjne. Hun blinkede og kom i tanke om hvad Eremi havde sagt om det. "Han har sin fars øjne, har han ikke?" spurgte hun.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 16, 2009 17:34:46 GMT 3
"Jo. Hans øjne, hår og vinger." Hun smilede varmt og tænkte længselsfuldt på Ryonell. Hun savnede ham. "De er næsten navnebrødre... Men jeg har opkaldt ham efter hans farfar: Szuraim. Den gamle mand var noget af det bedste. Han var meget venlig og åben." Hun vendte ryggen til og gik hen til en skammel. Sank ned på den med et suk.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 16, 2009 18:37:22 GMT 3
"Tror Eremi så det som en kliché," mumlede Jiane og kærtegnede drengens ansigt. "Han er smuk," mumlede hun og mærkede først nu vingerne. "Men han kunne alligevel ikke lade deres navne være. Jeg tror nok deres mor hed Levirda. Levinde." Hun smilede. Han var mere følsom end han selv mærkede, lod det til.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 17, 2009 14:13:44 GMT 3
"de gode til at skjule sådan noget, de to brødre åbenbart." mumlede shin og betragtede den anden i noget tid. "sid ned," sagde hun og nikkede mod en stol. "hvis du altså vil. Jeg vil ikke tvinge dig til noget..." hun sukkede og strøg en hånd igennem det lange sorte hår.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 17, 2009 18:06:24 GMT 3
Jiane nikkede og satte sig langsomt ned på stolen hun blev tilbudt. "Jeg regnede ikke med at De... At du ville tvinge mig til noget. Egentligt... tror jeg gerne jeg vil hjem. Hvis hoffet tillader det." Hun kærtegnede drengen en smule mere, og hendes mund formede hans navn. 'Szuraim'. "Jeg ville ønske jeg havde mødt ham," mumlede hun så. "Eremis far. Eremi har næsten ikke snakket om ham, så... jeg har meget svært ved at forestille mig ham som åben." Eremi var venlig. På sin egen måde.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 17, 2009 18:17:16 GMT 3
Shin nikkede. "Du må selvfølgelig tage hjem... Men Szuraim var lige så åben som sit hjem. Han... Han gav mad til de hjemløse børn. Hjalp dem. Han smilede og hjalp alle. Åbnede sin dør for alle. Han er så anerledes fra Ryonell..." Hun rejste sig og gik til Jiane. Hun havde bestemt sig. "Kan jeg komme med dig? Jeg lover at du ikke opdager at jeg er med, før vi er ankommet og at hoffet intet for at vide."
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 17, 2009 22:18:49 GMT 3
"Jeg ville være glad for at have selskab. Du skal ikke lade som om du ikke er der." Hun havde sagt ja, og hun var et øjeblik i tvivl om om det var en god ide at få prinsessen med hjem. Eremi ville ikke blive glad, en så høj person i hans territorium. Han var allerede ved at rive hovedet af bare en laverestående adelsmand der kom ind i deres hus. Han plejede dog at barrikadere sig i sit værelse.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 19, 2009 22:38:06 GMT 3
Shin trak på skulderne. "Men jeg foretrækker at det ikke bliver det nye emne til de uofficielle små teselskaber." Hun smilede og rejste sig. "Bare vent i 2 minutter, så kan jeg være klar. Derefter kan du tage din officielle afsked med hoffet, eller flygte..." Hun grinede og forsvandt kort ind i soveværelset. Da hun kom ud, var hun i klædt i en normal tjenestepige tøj. "Skal vi komme afsted?" Hun fiskede barnet ud af Jianes arme og lagde ham i en slynge omkring halsen. Hun havde allerede pakket alt nødvændigt.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 19, 2009 23:04:30 GMT 3
Jiane nikkede smilende, og de tog afsted, ind til hoffet igen, hvor Jiane så tog den officielle afsked. Hun skyndte sig videre herefter og smilede let til prinsessen og hendes lille dreng. "Skal vi så se at komme hjem?" De tog en vogn som Jiane havde haft med, og den var ikke særlig fin. Mange hoffolk ville rynke på næsen hvis de blev vidst ind i den.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 19, 2009 23:17:18 GMT 3
Shin hverken rynkede på næsen, eller viste andre andre tegn på ubehagelighed over vognen. Hun havde oplevet værre. Hun stod som den perfekte ydmyge tjenestepige og kravlede ind i vognen efter Jiane. De kørte afsted, og Shin smilede stadig. Vognen indeholdt kun de to og det var hun godt til freds med.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 20, 2009 0:35:01 GMT 3
"Heldigvis er Kuriqer så tæt på slottet at vi ikke har langt hjem. Uheldigvis giver det os dårligere grund til ikke at komme til hoffet." Jiane smilede. "En time, men det er sikkert mindre." Hun mærkede igen frygten for sin mands reaktion og så lidt på Shinee. "Jeg tror, det er bedst bare at fortælle ham det..." sagde hun så ud i det blå, men hun var sikker på at Shinee vidste hvem hun snakkede om.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 20, 2009 17:40:20 GMT 3
Shinee nikkede og smilede skævt. "Jeg skal nok fortælle ham det, hvis jeg altså må. Og forklarer, bevise og så videre, at jeg ikke lyver." Hun lænede sig tilbage og sukkede. "Men måske vi skulle undlade at fortælle nøjagtig hvem jeg er, bare til at starte med..." mumlede hun så tænksomt.
|
|
