|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 10, 2009 18:43:37 GMT 3
Jiane stoppede ved synet af Shinee og nejede formfuldendt for prinsessen, som det var meningen man skulle. "Undskyld hvis vi forstyrre, Deres Kongelige Højhed, vi kan finde et andet sted at være." Hun smilede venligt, og næsten ikke falskt. Hun kunne, mere eller mindre, lide prinsessen, selvom hun aldrig havde snakket med denne før.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 10, 2009 18:57:01 GMT 3
Shinee spjættede da de to andre kom hen til hendes gardin. Hun var opdaget. Hun rakte ud og trak dem helt ind bag gardinet så ingen kunne se dem og sukkede lettet. "I skal ikke lade jer genere af mig. Jeg lytter eller snager ikke, men lad være med at tale så højt om mig. Eller neje, det er ikke rart." hun sukkede. Hun snakkede for meget igen. "Det her er en af årets værste begivenheder, og det gør mig ondt at skulle tvinge folk til at møde op..." mumlede hun så og lagde armene over kors. Så gik det op for hende, hvad hun havde gang i. "Det må I meget undskylde, jeg ville ikke fornærme nogen..."
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Sept 10, 2009 19:14:32 GMT 3
"Åh, alt forladt, vi har vidst ikke omtalt denne fest med begejstring, nogle af os," tilføjede Sillena skyndsomt. "Men vi kan godt finde et andet sted, hvis vi forstyrre. Det lader til, at Deres Højhed forsøgte at få lidt fred." Hun kastede et blik på Jiane, og forhindrede sig selv i at neje automatisk, da det ikke var prinsessens ønske.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 10, 2009 19:18:47 GMT 3
"Jeg undskylder," sagde Jiane og smilede nu oprigtigt. Prinsessen var i det mindste ikke så fin i det som hun havde frygtet. "Men jeg er enig med Sillena. Vi kan sagtens finde et andet sted, hvis det behager Dem." Eller dig. Hun var pludselig ikke sikker, og så ud af vinduet. Hun tænkte på hvad Eremi lavede. Forhåbentligt var han ikke blevet så fordybet i arbejde at han havde glemt at lade børnene spise.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 10, 2009 19:22:52 GMT 3
Shinee rystede på hovedet. "Bare bliv her. Jeg har alligevel stået her i alt for lang tid. En eller anden mokke søger nok mit selskab." hun kiggede ud af vinduet og mærkede længslen efter tre ting; Ryonell, sønnen og byen. Hun hadede at være fanget til fester som dette. Det gik op for hende at hun gerne ville snakke med nogen for at holde savnene på afstand. "Hør... Hvem er i egentlig?" spurgte hun nysgerrigt.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Sept 10, 2009 19:30:13 GMT 3
"Sillena af Mithri," Sillena begyndte at tvivle på, om prinsessen gik op i titler, men det var altid godt at være på den sikre side. Hun så mod Jiane, da hun ikke ville svare for hende, og sendte et kort, næsten oprigtigt smil til Shinee.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 10, 2009 19:34:58 GMT 3
"Jiane af det sydlige Kuriqer... og meget andet." Hun sagde det med et tonefald, der advarede om at tage det for højt. Hun ønskede ikke at det skulle tages for vigtigt op, hvad hun ejede af land og rigdomme. Hun så på prinsessen igen og ventede på reaktion, og håbede på en reaktion hun kunne lide.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 10, 2009 19:47:46 GMT 3
"Har hørt om jer begge... Dig for din skønhed og venlighed, og dig for din udsøgte forretningssans." Smilede Shin og nikkede for sig selv. Jo, det var hvad hun kunne huske. "Mig en glæde at møde jer begge." Hun kiggede på begges ansigter kort og hendes øjne var klare i det svage lys.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Sept 10, 2009 20:18:25 GMT 3
Det så ikke ud til at prinsessen blev påvirket over Jiane, selvom Sillena ellers havde været klar på at redde hende, hvis det var tilfældet. Hun smilede. "I lige måde, Deres højhed," svarede hun, og kastede igen blikket på Jiane. Skiftevis, fra den ene til den anden.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 10, 2009 21:46:41 GMT 3
"Det smigre mig at De kender til mig, Deres Højhed," sagde Jiane smilende så godt hun kunne, selvom det blev meget anstrengt og falskt. Hun brød sig ikke meget om emnet, der var det eneste de fleste hoffolk troede at hun kunne svare på og tale om. Det ville have været rigtigt om Eremi, der lod til at leve mere for sit arbejde end for sin familie, men for hende var det anderledes.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 10, 2009 21:54:00 GMT 3
Shin kiggede på Jiane. "Sagde jeg noget forkert?" spurgte hun så og skar ansigt. "Det er derfor jeg hader det her liv. Pas på med at fornærme alle. Jeg håber du kan tilgive mig." Hun flyttede blikket i jorden. Normalt løj hun dag ud og dag ind til sådanne selskaber, men denne gang var hun oprigtig. Jiane lod til at være venlig og hun var en af dem som ikke havde snakket som en gal under maden.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Sept 11, 2009 16:38:47 GMT 3
Sillena lænede sig en smule op af vinduet. Prinsessen virkede slet ikke så fin, som man umiddelbart burde kunne forvente. Hun virker meget mere ægte end kongeparret, som hun desuden ikke rigtig brød sig om. Kongen var hugget i sten, og dronningen var kold som is. Sten og is. Det var da et kønt par.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 11, 2009 16:46:45 GMT 3
"Nej, nej. Du forstår tydeligvis min grund til kun at være her så sjældent, selvom dronningen af en eller anden grund er meget begejstret for at have mig her. Jeg ville egentligt helst hjem til min mand og mine børn." Hun smilede venligt, denne gang oprigtigt. De var alt for få her, de smil. Hun lod en hånd berøre Sillenas. Hun regnede med at veninden også ville foretrække sine børn frem for hoffet.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 11, 2009 17:13:56 GMT 3
"Jeg forstår dig bedre end du tror..." mumlede Shin og sendte drengen og Ryo en varm tanke. Hun ønskede ikke at kommentere Vanny, da man alt for tydeligt ville kunne høre hendes afsky over for kvinden i shins stemme. Hun sukkede igen og rystede på hovedet. "Deres mand? har jeg hørt om ham før?" Hun tænkte tilbage... Det var noget med... nogen manglene tænder eller sådan noget. Navnet kunne hun ikke huske.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Sept 11, 2009 17:40:30 GMT 3
Sillena gav Jianes hånd et blidt klem, og trak så sin egen tilbage med et stille smil. Familien var langt vigtigere, hun ville ofre sig for sin. Det så ud til prinsessen kunne bifalde det, på trods af at hun - sandsynligvis - ikke havde børn selv.
|
|
