Dødsulten

[Deleted]

Det var en nat, og Zvaine løb rundt inde i skoven, på jagt efter dyr eller mennesker. Han var dødsulten, og var rimelig gnaven. Han styrtede rundt imellem træerne, uden nogen held til at finde noget som helst. Da der var gået lidt tid, opgav han at prøve at finde noget på jorden. Nu var han ved at blive rimelig desperat. Han klatrede op i et af de høje træer, som stod ham nærmest. Måske kunne han i det mindste finde en fugl, eller et egern.

Det her var dog den værste møgskov han havde været i længe, men han havde intet valg for tiden. Varulvene jagtede ham konstant, og han var ikke stærk nok til at klare dem.
Nu spejdede han efter tegn på liv, oppe i træet.

[Ramoan Ankad]

Der lød næsten ingen knasen, næsten igen knæk af tynde grene under Ramoans fodsåler. Han var næsten lydløs på hjemmebane. Skoven. Bjergene. Naturen. Et bredt, tilfredst smil spillede på hans læber, buen virkede næsten vægtløs i hans hånd, som om den ikke rigtig var der, og et overfyldt pilekogger kunne knap nok mærkes på hans ryg. Ved hans side gik hans elskede, trofaste hund, Bess, og larmede mere end tolv elefanter ville kunne gøre det til sammen. Den brasede igennem krat, ignorerede lavthængende grene, og det knasede og bragede under den, som om den ikke ejede trædepuder.

[Deleted]

Zvaine stoppede op og lyttede intenst. Han kunne høre en svag knasen af blade under ham. Zvaine bevægede sig lige så stille sidelæns på den tykke gren, og kiggede ned mod jorden. Noget der lignede et menneske og en hund gik rundt under ham. Zvaines tænder løb i vand. Han kastede sig ned mod jorden, uden bekymring for, om de kunne høre ham, og så koldt på dem. "Er du et menneske?" spurgte han ligeud. Han havde haft dårlige erfaringer med at spise andre lidt uheldige ting, så han ville være helt sikker.

[Ramoan Ankad]

Ramoan virkede først forbløffet, da han fik øje på manden foran ham, men smilede så høfligt. "Nej, jeg er jorddæmon," var hans ærlige svar. Bess gav en dæmpet knurren fra sig, og en hånd lagde sig på dens hoved, advarende. Den havde lige fået en tavs ordre om ikke at angribe, medmindre han sagde til. Der var helt stille, end ikke fuglene fløjtede, imens han ventede på svar. Det var unormalt..

[Deleted]

For helvede. Hvorfor gik alt bare skævt for ham, for tiden. Sådan noget lort. Zvaines opmærksomhed blev rettet mod den knurrende lyd. Han kiggede ned og fik øje på en hund. Zvaines tænder løb nu fuldstændig ukontrolleret i vand. Det måtte ha set helt sygeligt ud. Han gloede på hunden som om han aldrig havde set noget så lækkert i sit liv før. Selvom det at spise dyr for ham, er som at spise noget mad man overhovedet ikke kan lide. Men han kiggede også på jorddæmonen og tænkte at han måske havde skjulte talenter.

[Ramoan Ankad]

Ramoan hævede det ene øjenbryn. "Du må finde en anden hund at æde," hans stemme var blevet advarende, kold. Var der noget, der kunne få ham til at flippe ud, så var det, når nogen gjorde hans hund fortræd. Og var der noget, der kunne få Bess til at flippe ud, så var det, hvis der var nogen, der gjorde dens herre fortræd. De var hinandens livvagter.

[Deleted]

Zvaine kiggede lynhurtigt op på Ramoan. Og rejste sig lidt mere normalt op, selvom sulten tyngede ham. "Det er også den her lorte skov! ... Nåh men.. har du set om der bor nogen mennesker her i nærheden?" spurgte han henkastet

[Ramoan Ankad]

"Havde du regnet med, at der boede mennesker i skoven?" Ramoan smilede, hævede det ene øjenbryn. Det var måske lidt for meget at håbe på.. Hvorfor ikke bo i en by og gøre det nemt for sig selv, end at bo i en bevokset skov, hvor der sjældent var et socialt menneske i miles omkreds?

[Deleted]

"Nej. Det havde jeg ikke regnet med. Men man kunne jo altid håbe. Der er ikke engang ét lille lorte egern i den her skov" snerrede Zvaine arrigt. "Og jeg kan ikke bare sådan gå væk fra den her skov. De aner ikke hvor jeg er, når jeg er her"
Zvaine lagde ikke mærke til at han omtalte varulvene som ''de''

[Ramoan Ankad]

"Og helt præcist hvem er 'de?'" Ramoan var lidt ligeglad med vampyrens kvaler. Der måtte være massere af dyr et andet sted. Han håbede faktisk, at de var flygtet. Og på den anden side.. Han var jæger. Ingen dyr, ingen jagt. Og dét var ikke noget at juble over. "Det er faktisk ærgeligt.. Det med dyrene."

[Deleted]

" 'de' er varulvene. Jeg hader dem, og de hader mig," svarede Zvaine kort for hovevedet

[Ramoan Ankad]

"Med andre ord.. Du flygter fra en gruppe varulve? Kunne du ikke have valgt et mere.. Befolket sted at søge ly?" Ramoan trak på skulderen. Det lød da ikke så underligt. Fjendskab mellem varulv og vampyr.. En dyb knurren lød igen. "Bess!" Ramoan lød advarende, da han så på ulvehunden, og den peb kort. Hvorfor måtte den ikke bare angribe monsteret? Han var jo ikke normal! Kunne Ramoan virkelig ikke se, at han var farlig!? Hvorfor kunne han ikke se det!?

[Deleted]

"Det HAR jeg prøvet. Men varulvene ved ikke hvor jeg er, når jeg er her. Jeg vil ikke tage nogen chancer, og se om de ikke ved hvor jeg er når jeg er i en landsby fx. De snuser sig sikkert bare frem til mig, fordi de kan lugte alle menneskene. De ved at jeg har behov for at spise et menneske i ny og næ. Her er der ingen mennesker, så de kan ikke snuse sig ordenligt frem til mig. Eller også er der noget der skræmmer dem, ved at være i den her skov. Og den hund.. den driver mig til vanvid," sagde Zvaine og knurrede tilbage af hunden. "Jeg har godt nok lyst til at æde den, men på den anden side smager den nok heller ikke alt for godt.. Dyr smager i det hele taget lidt afskygeligt..."

[Ramoan Ankad]

"Jeg smadrer dig, hvis du rører min hund," kom det roligt fra Ramoan, som om de bare diskuterede vejret, eller noget andet unødvendigt. Men det var ikke svært at høre den truende undertone, han lagde i ordene. Vampyr eller ej, fyren ville komme til at fortryde bittert, hvis han rørte Ramoans hund. "Så jeg synes bare, du skal styre dig.."

[Deleted]

Zvaine kiggede afslappet på den anden. "sagde du lige 'smadrer dig'? Det bliver nok lidt svært for dig.. Vampyrer er meget svære at slå ihjel, bare sådan lige. Jeg er kun blevet såret én gang før i mit liv," sagde Zvaine sammenbidt, og rystede af raseri ved tanken.