|
|
Post by Driind on May 12, 2009 18:18:39 GMT 3
Driind pressede sig gennem skoven ved foden af et af Jeanores mange bjerge, og han sørgede for at bøje og knække så mange træer som overhovedet muligt. Han lugtede røg i nærheden, og røg betød enten skovbrand eller by. Han trak en lille smule af vinden over til sig for at finde ud af, som det var tid at flygte eller dræbe. Stegt kød, brød og alkohol. Hans violette øjne lyste morderisk, og han forsøgte at flyver, men tog sig i det inden han bevægede sin dårlige vinge og satte i løb. Op mod bjerget, Mihana, det tredje bjerg i bjergkæden.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 12, 2009 18:23:05 GMT 3
Finadore gik langsomt hen af vejen. Der var ikke langt til hans landsby, det sted hvor han var blevet fundet og opvokset i de første år af sit liv. Han rykkede hovedet til siden, da han fornemmede en fare. Kunne den være rettet mod landsbyen?! der var ikke meget, der betød noget for ham, men denne landsby gjorde. Yamami havde været hans by, hans landsted i mange år. Dore krummede sig let sammen og sprang så op af klippe væggen. Han havde ikke tid til at følge vejen, hvis han skulle skynde sig til byen. Byen der lå et godt stykke oppe af bjerget, lignede sig selv på afstand, men man kunne aldrig vide.
|
|
|
|
Post by Driind on May 12, 2009 18:37:46 GMT 3
Driind fortsatte fremad, selv da skoven måtte give op på de stejle vægge. Han trak sig let og elegant op af bjerget, og hans fart var høj da han endelig havde en lige skovstrækning mod landsbyen. Han nåede den og brasede ind i den første bygning, og huset dirrede først før taget braste sammen og to mure fulgte med. Han brølede triumferende og rejste sig på bagbenene.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 12, 2009 18:43:24 GMT 3
Finadore sitrede af vrede da han så muren falde. "Hvad..." Han bevægede sig hurtigere og fik snart øje på byen... og dragen. Spydet lå godt i hænderne og han sprang tæt på dragen, klar til at undvige den. "Forsvind og jeg vil måske lade dig leve." Hans stemme var kold, og ligegyldig. Bag ham skreg børn og voksne og løb væk fra dragen. Han hørte med en lettelse at huset havde været tomt. Øjnene var gennemborene og meget kolde, da de ramte dragens øjne.
|
|
|
|
Post by Driind on May 12, 2009 21:45:05 GMT 3
Skulle du kunne dræbe mig, menneske?! spurgte Driind spottende da han fornemmede væsnets to ben gennem de mørke pletter og tågerne. Drager er ikke engang i stand til det. Hvordan skal du kunne klare det? Han piskede med halen og kunne ikke se huset, som blev ramt, og store sten faldt ned fra væggen og taget. Alle derinde havde ikke nået at komme ud, og de skreg da huset rystede.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 12, 2009 21:50:47 GMT 3
"Jeg er ligeglad, med hvad drager kan og ikke kan. En ting er jeg dig sikker på. De kan dø." Dore tav og kastede sig selv fremad. Han bevægede sig hurtig og med sikre bevægelser, da han snoede sig tæt på dragen og svang spydet mod bugen. Hans ansigt var udtryksløst og øjnene forandrede sig ikke.
|
|
|
|
Post by Driind on May 12, 2009 22:07:13 GMT 3
Det prellede af. Spydet prellede af, som det ikke ville gøre hos andre drager. Det skar en svag ridse, hvilket var unormalt, men der skete ingen anden skade. En ting var godt ved at være et misfoster, det havde han for længst fundet ud af, og det var at han havde anderledes panser. Et af hans stærkeste steder var bugen. Driind rejste sig på bagbenene og brølede mens halen igen piskede frem og tilbage og gjorde huset mere og mere ustabilt, og så bukkede han sig ned og huggede.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 14, 2009 18:48:31 GMT 3
Finadore kastede sig frem og til siden. Han strøg sig tæt forbi dragens øje, som en sort skygge og huggede så efter halen. Han var vred, men hans vrede var som en iskold ild, hvid og glødende farlig. Han havde pludselig en lysende grå dolk i hånden, lysende på grund af giften, som stammede fra Satjis egne tænder. Uheldbredelig og dødsens farlig. Hurtigt og uden tøven svang Dore kniven efter dragens ryg.
|
|
|
|
Post by Driind on May 14, 2009 19:18:05 GMT 3
Dolken skabte en ridse, dybere og længere nede end den på bugen, men alligevel ikke blødende eller hele vejen igennem. Mærkeligt fænomen at en drages ryg var svagere end dens bug, men ingen kunne nå at tænke over det. Instinktet sagde til Driind 'i luften', og han baskede med vingerne, trods smerten fra den forkrøblede vinger kom han næsten en meter over jorden, og faldt så mod den side hvor Dore var, som om det var planlagt.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 14, 2009 19:25:44 GMT 3
Dore spærrede øjnene op og stivnede kort. Så kastede han sig hovedkluns op i luften og gled tæt forbi dragens krop i det, den faldt ned ved siden af ham. Dore bed tænderne samme og forsvandt så over i huset. Han skubbede folk ud og hen af vejen, og da de ikke bevægede sig hurtigt nok, begyndte han at råbe. Det fik dem til at sætte farten op, mens Dore vendte sig mod dragen igen.
|
|
|
|
Post by Driind on May 14, 2009 19:47:38 GMT 3
Skræm ikke mit bytte, dumme dreng, lød det hvæsende fra Driind, og han løb over mod ninjaen uden at koncentrere sig om den. Han ville have sit bytte, som han inddirekte sagde, og så måtte manden gemme sig af vejen til han fik tid at lege. Han følte en glæde da han fik farten så højt op som han kunne og svang sin hale fra side til sige for at vælte, såre og nedlægge så mange huset som muligt på vejen. Han ville lege 'smadre-huse' når han var færdig med at dræbe.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 14, 2009 21:01:41 GMT 3
"Det er ikke dit bytte." sagde Dore stilfærdigt og huggede efter dragens nakke. Han bemærkede hvordan dragen væltede rundt og opdagede at den var blind. Det var derfor han huggede efter nakken. "Jeg er din modstander." Han svang et sværd, han havde i den anden hånd mod nakken også og ramte med begge våben.
|
|
|
|
Post by Driind on May 14, 2009 21:23:36 GMT 3
Det skingert drøl kom fra ham, da ham mærkede smerten. Endnu intet blod, men en stærk, skærende smerte. Han vred sig, overrasket over at han havde et svagt punkt i nakken, og sprang forvirret ind i det nærmeste hus i et forsøg på at få ham af. Nu var det alvorligt. Den yngling var jo helt lige ved at skade ham!
|
|
|
|
Post by Finadore on May 20, 2009 20:22:03 GMT 3
Dore sprang overrasket baglæns over krumspringet og blev ramt af en af dragens vinger i et spring væk. Han tog sig til kinden og snerrede lavt. Hurtigt svang han sværdet mod vingen og lukkede øjnene, da han snurrede rundt og blodet fossede ned i hans øje. Bandende rettede han sig op.
|
|
|
|
Post by Driind on May 20, 2009 20:27:25 GMT 3
Driind skreg denne gang, vildt, da hans allerede forkrøblede vinge først blev ramt af miden og at miden derefter bed i den. Eller hvad han nu gjorde. Drind vendte hovedet mod Dore, og samlede vinden foran sig, udstødte en næsten menneskellig lyd og fremkaldte en vinddjævel. Han behøvede ikke at styre djævlene, hvilket var heldigt med hans dårlige syn. Det ville have været umuligt at bruge den, ellers.
(- 20 % )
|
|
