|
|
Post by Finadore on May 20, 2009 20:35:40 GMT 3
Finadore stirrede på vinden. Vinddjævle. "Hvilken ondskab..." udbrød han dramatisk og sprang lidt ind i skoven. Han greb fat i et træ, svang sig rundt og kastede sig mod dragens side. Sværdet var ham, og han svang det halvblindt mod dragens nakke og ryg.
|
|
|
|
Post by Driind on May 20, 2009 21:17:13 GMT 3
Vindjævlen nærmest betragtede ninjaen et øjeblik mens Driind kastede med hovedet, og angreb så som en hvirvelvind, der trak blade af træerne og legede med murbrokker. Driind sprang ind i næste hus og lod så djævlen lege over sin krop og sende den dumme loppe væk. At lade den omkranse sig... det var egentligt ikke en slem idé. Han kunne lade den styre sig ind i manden!
|
|
|
|
Post by Finadore on May 21, 2009 12:21:01 GMT 3
Finadore brølede vredt og faldt til jorden som en sten. Han vidste ikke hvordan, men pludselig lå han fladt trykket mod jorden. "hvad i..." han prøvede at rejse sig, og det lykkedes da nogenlunde. Men stadig havde han følelsen af at jorden holdte ham nede.
|
|
|
|
Post by Driind on May 21, 2009 21:34:20 GMT 3
Driind sprang triumferende over mod ninjaen, og lavede et sejrshyl inden han kastede sig over ham med tænder, kløer og hale. Imens lod han endnu så mange huse bukke under for sin færden som muligt, brændende for at intet menneske skulle være i stand til at leve her nogensinde igen. Om så han skulle dræbe for det!! ...hvilket egentligt var hvad han ønskede.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 21, 2009 21:42:22 GMT 3
Finadore snog sig uden om kløerne og endte på dragens ryg. Ikke uden at få små skræmmer, men det var da ikke så slemt endda. Han fik fat i to af sine dolke og hamrede dem ned i dragens ryg og nakke. Han hev gispede efter vejret da han opdagede en lang ridse i sit skinneben. "hvor må din familie hade dig..." hvislede han halvkvalt og klamrede sig til dragens ryg.
|
|
|
|
Post by Driind on May 21, 2009 22:03:43 GMT 3
Familie er ikke min stærke side, nej. Størstedelen er døde, en har jeg selv dræbt, og den eneste levende, jeg leder efter, er væk. Sjovt, ikke? Driind kastede med hovedet mens vinddjævlen igen kom ham til undsætning, denne gang i sin rigtige form. En slags vindskygge af en mand eller kvinde, og den bevægede sig hurtigt.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 21, 2009 22:08:43 GMT 3
"Er du ikke stolt af dig selv. At have dræbt din familie. At være skyld i at din slægt forsvinder?!" Finadores stemme var hård og iskold, mens han huggede igen og igen efter vinddæmonen. Endelig ramte han, det hele tiden bevægelige punkt som måtte være en form for hjerte og dæmonen forsvandt.
|
|
|
|
Post by Driind on May 21, 2009 22:30:06 GMT 3
En er ingenting når de nærmeste slægninge alligevel er døde. Driind knurrede og sprang frem mod den bette igen, og begyndte at blive irriteret. Og han klarede sig altid bedre, når han blev irriteret. Ninjaen stak ham også, og det gjorde ondt. Det var ikke normalt, at væsner, som ikke var drager, kunne gøre ondt.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 26, 2009 20:32:14 GMT 3
"Forhelvede.. " bandede Finadore og greb et nyt sværd. Han huggede det ned i dragens rygigen og mærkede vreden flamme voldsomt op. "Dit svinske dyr! Du har ingen respekt for familie!" råbte han rasende og stak igen.
|
|
|
|
Post by Driind on Jun 13, 2009 14:51:41 GMT 3
Sværdet stak sig ind mellem to skæl, og en lille smule blod sprang frem. Driind rullede rundt, som en hund der ville gøre sin ejer glad, og da han stod på alle fire igen fløj han med de smertefulde vingeslag. Han lod sig falde ned igen og landede cirka det sted hvor Dore var. Han var arrig og brølede for at andre skulle få lov at vide det.
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 13, 2009 18:48:36 GMT 3
Finadore kæmpede for at få kontrol over sin vrede og styre sig. "Din forrædder." hvæsede han lavt og bed tænderne. Satji gled ud fra hans ærme og slangen bed hårdt der hvor blodet piplede frem. Dore selv sprang rundt og kastede en dolk efter Driinds øjne og munden. Det ville være godt hvis han ramte munden mens dragen brølede...
|
|
|
|
Post by Driind on Jun 13, 2009 20:11:50 GMT 3
Driind kastede med hovedet for at finde ud af, hvad der havde bidt ham, og han tvang sig så langt rundt at han kunne bide sig fat i Satji, hvilket han også forsøgte godt. Dore ramte indersiden af hans underlæbe, men han koncentrerede sig for meget om smerten slangen forvoldte ham til at opdage det.
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 26, 2009 17:07:43 GMT 3
Dore kaldte lavt hvislende på Satji og bad til at slangen ville komme levende fra det. Den snoede sig rundt og prøvede at undgå dragens angreb. En enkelt gang snittede dragen Satji og denne kastede sig ned på jorden. Dore sprang hen og samlede hurtigt slangen op, mens han kastede en dolk efter dragens hovede igen.
|
|
|
|
Post by Driind on Jul 4, 2009 18:38:10 GMT 3
Driind sprang frem mod Dore og dolken prallede af på hans panser. Hurtigt fik han sig vredet frem og opdagede at han blødte i munden og blev sur. Hvor var de unfair, sådan at skade ham! Han knurrede og huggede og bed efter dem, på samme tid han ville tromle dem ned, og var virkelig fornærmet over at de skadede ham. De var ikke engang drager!
|
|
|
|
Post by Finadore on Jul 13, 2009 22:07:47 GMT 3
Dore løb. Han sprintede ind i den tætte skov og udnyttede det til at gemme sig og lagde hurtigt en fælde i mørket. Han satte sig tungt bag en træ, turde knap trække vejret og ventede. KOM NU, DRAGE!
|
|
