|
Post by Movicth Fengar on Feb 8, 2014 2:36:18 GMT 3
Movicth bemærkede det skiftede ansigtsudtryk midaneren havde, da han nævnte Ryonell. Han kunne ikke sige, at han var overrasket. Den reaktion havde mange på mørkedæmonen, og dette var endda en venlig måde at vise sin modvilje på. Han havde sikkert ikke været meget bedre selv for lang tid siden. Til gengæld var der ingen tvivl om, at midaneren syntes om Shinee, og han havde ikke forventet andet. ”Mit indtryk er, at Shinee forstår sig på de fleste. Hun er god for sit land og god for Ryonell, Men hvis jeg skal være ærlig, er jeg stadig i tvivl om de overhovedet blev gift,” sagde han med latter i stemmen og hentydede igen til den mest mærkelige sammenkomst, han nogensinde havde deltaget i. Han skar ansigt ved mindet om den ceremoni, der burde have været højtidelig og omdrejningspunktet for hele festen, men i stedet blev fuldkommen ignoreret af de fleste, fordi der skete så meget andet.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Mar 8, 2014 1:02:25 GMT 3
Ved tanken om kaosset kunne Heltan ikke andet end at smile under tørklædet. Mere end det så kneb hans øjne sig en smule sammen, hvilket var midanernes måde at udvise glæde på, og det betød at følelsen var ægte, ikke blot en maske til at vise frem for menneskerne. Han kunne kun erklære sig enig. Ja. Havde det overhovedet nået at blive gift? Der var sket så mange ting, og det hele havde endt i druk og fest med drama mellem gæsterne og slåskampe. Og man kaldte midanere primitive? Men Heltan måtte jo indrømme, at han havde nydt det. Når man så bort fra stressen og irritationen over menneskerne og deres væremåde. "Det var nu en... interessant sammenkomst. Jeg ved ikke, om jeg ville sige ja hvis jeg blev tilbudt endnu sådan en oplevelse, men jeg fortryder ikke, at jeg var til stede." Selvom Shinees ægtemand ikke imponerede ham synderligt.
|
|