|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on Feb 18, 2010 15:16:07 GMT 3
Dragen brølede igen, og stoppede med sin zigzaggende leg for at få en ende på den irriterende, alt for flygtende, fjende. Den satte ind i et rigtigt angreb og sprintede endnu hurtigere afsted. Lugten at jorddæmonen var skarp, og dragen kastede sig over sit bytte, da dette kom helt tæt på. Døden ventede lige om hjørnet.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Feb 18, 2010 15:37:47 GMT 3
Ramoan kunne mærke panikken, da dragen kastede sig over ham, og han kneb øjnene hårdt sammen. Tankerne summede rundt i hovedet på ham, men én formåede at optage ham mere end tusinde andre. Hvad skete der efter døden? Han kunne høre sig selv skrige, da smerten blev for ulidelig, og virkeligheden blev fjernere og fjernere.
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on Feb 18, 2010 21:49:36 GMT 3
Tophaf stivnede da et skrig skar sig gennem skoven. Det virkede næsten, som og træerne gav efter og blev grå af sorg, og den unge midaner tøvede med at gå videre... Men hun tøvede kun kort, for frygten var allerede ved at lamme hendes hjerne for alt andet end én tanke - flugt! Hun måtte væk!
Imens traskede Driind legesygt rundt om sit halvdøde bytte, inden han igen gik til angreb.
|
|
