I mørke er ale katte limegrønne

[zenta]

Det var en småkølig efterårsdag i Seanores gader. Det var første gang Zenta var i byen, og hun ville se sig lidt om inden hun valgte et sted at optræde. Hun var overbevist om at dte var bedst at tjekke det mulige publikum ud først. Zenta gik inde på en af de store sidegader, hun drejede til højre og endte ude på torvet. Her var alle salgs væsner og ting, boder, kræmmere whatever. Det var der egentligt ikke noget nyt i. Zenta gik ud fra sidegaden og blandede sig med mængen. Hun var ikke en af dem man lå mærke til for det var almindeligt at være lyshået med blå øjne og menneske.

[Movicth Fengar]

Movicth var utilfreds med at skulle søge ind mod byerne. Han var til fare for alt og alle ved sin tilstedeværelse, og de fleste reagerede venligt på ham, ville gerne snakke med ham, fordi han udstrålede en varm, kærlig energi, som lysdæmoner jo gør det. Han forsøgte virkelig at undgå byer, og undgå folk, men han manglede mad, og det kunne kun fås på markeder rundt omkring.

[zenta]

Zenta gik lidt rundt blandt folk og snakkede lidt med diverse sælgere som ville prakke hende noget på men det var jo their way of livin' Hun købte etæble hos en flink sælger hun havde mødt i rigtigt mange andre byer. Hun blev stend lidt for at snakke me hende. Rita hed hun

[Movicth Fengar]

Han fandt frem til en bod, hvor en sælger var i en dyb samtale med en anden kvinde, og han rømmede sig kort bag dem med et undskyldende blik. "Er boden stadig åben?" spurgte han med et venligt smil til sælgeren, en rødhåret kvinde, der solgte alle mulige madvare, så vidt han kunne se.

[zenta]

hun nikkede "undskyld mig et øjeblik" sagde hun høfligt til Zenta og Spurgte den fremmede hvad hun kunne hjælpe med.
Zenta kikkede på den fremmede, han var høj med lystår og blå øjne så vidt hun kunne se for han stod med siden til, så de kunne ligeså godt værer grå. Zenta tog en bid af den mad hun lige havde købt og kikkede rundt på torvet.