|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 17, 2009 18:01:18 GMT 3
"Jeg skylder ikke noget til en, der stjæler på min grund," svarede Eremi med en eller anden form for manglende interesse. Der var alligevel den der halve varme i hans stemme som der altid var. Der var da en smule liv. Men Eremi så stadig ud til at være travlt optaget af papirerne. Hvis manden fulgte en smule med ville han kunne regne de ud, men han lignede en udlænding. Når andres ejendomme ikke engang interesserede Eremi, der kun ville have landet omkring sit eget.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Sept 18, 2009 16:26:04 GMT 3
V sparkede skoene af og trak benene til sig i den bløde stol, da han regnede med at komme til at være her et stykke tid. Han hev dolken frem, og legede en smule med den, overvejede, om han overhovedet gad at svare. Han fandt frem til, at det gad han faktisk ikke, og kastede et kort blik over mod mandens papirer.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 18, 2009 20:32:50 GMT 3
"Der er mad, Eremi," lød Jianes stemme ude fra gangen, og Eremi ikke engang så op fra bordet.
"Jeg snakker med en person," lød Eremis neutrale svar.
"Det betyder ikke at du skal sulte." Hun åbnede døren med den ene hånd, og den fyldte tallerken i hendes ene hånd. "Vil du også have noget?" spurgte hun i døren og så afventende på V.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Sept 18, 2009 20:50:48 GMT 3
V smilede. Mad sagde man aldrig nej til. "En portion ville da være rart," nikkede han høfligt, uden at tage fødderne ned fra stolen. Han så over mod adelsmanden. Kvinden måtte være hans kone, der virkede langt mere sprudlende, end denne bogorm, der ikke lige frem ejede nogen form for sociale gaver. Det kunne han til gengæld heller ikke prale af selv.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 18, 2009 22:06:28 GMT 3
"Jeg kommer tilbage om lidt," sagde Jiane og stilte Eremis mad på bordet, hvor den tilsyneladende fik lov at blive kold og kedelig indtil videre. Han havde travlt med papirerne endnu, og han var endelig gået i gang med Vs papire. Han havde meget sjældent kriminalitet han hørte om på sin grund, og han var ikke sikker på straffen.
"Mange andre steder tager man hånden," mumlede han og vidste ikke om han syntes det var for vildt.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Sept 19, 2009 19:52:56 GMT 3
V havde hørt, hvad han fremmumlede, og tænkte lidt over det. "Jeg vil helst gerne beholde mine hænder. Jeg er jonglør, det ville være et minus for mig, så ville jeg ikke være i stand til at tjene penge," sagde han ærligt, ikke sikker overhovedet på, om adelsmanden ville få medlidenhed med ham. Han skulle nok slippe bort fra sin straf med begge hænder i behold. Det var nok omtrent det længste han havde snakket, og han havde ingen planer om at slå rekorden.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 19, 2009 20:41:57 GMT 3
Eremi så ikke op fra sine papire. "Så vil straffen vel være bedre til at få dig til at forstå, at jeg ikke har tænkt mig at lade nogen stjæle noget på min ejendom." Men at skære hænderne af folk var blodet og voldeligt, og unødvendigt. Bøde var dog for mildt, og Eremi var endt med at have flere penge end han kunne bruge. "Endnu andre steder ville man ligefrem hænge en person..." Dette var helt og holdent til ham selv. Dette var vidst straffen i de fleste byer i Solitopia.
Jiane kom ind igen og rakte V en tallerken, og så kun et øjeblik på Eremis urørte. "Jeg varmer den ikke igen," lovede hun ham inden hun gik ud derfra, men han så ud til at finde det fuldkommen ligegyldigt.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Sept 19, 2009 21:22:14 GMT 3
V takkede stilfærdigt kvinden, inden hun var ude igen, og begyndte langsomt at spise med fingrene. Da han var færdig, satte han tallerkenen fra sig på gulvet og slikkede fingrene rene. Så rejse han sig. "Imens du finder mig en passende straf, tror jeg, jeg går ud og ser mig omkring." Han gik over mod døren.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 19, 2009 23:38:02 GMT 3
Det var stadig næsten helt mørkt i rummet, og det samlede sig omkring dørhåndtaget og dørens kanter. "Du skal ikke gå ud og stjæle ting i mit hus." Det var ren provokation han sagde det for. Af en eller anden grund regnede han ikke med at den anden ville stjæle mere. Det fik ham dog ikke til at ændre noget, hverken med straf eller med at manden skulle snuse rundt i hans hus.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Sept 20, 2009 23:24:33 GMT 3
V drejede ligegyldigt rundt. "Godt. Hvor lang tid går der, før du giver op?" Han satte sig i stolen igen, og fandt det mørkt udenfor. Han hev dolken frem og balancerede med den på håndryggen, uden at sige mere.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 20, 2009 23:59:03 GMT 3
Eremi fortsatte med at tænke og kiggede på ham et stykke tid. Han havde tydeligvis ikke hørt at V havde sagt noget, og det gik først op for ham da han rodede lidt rundt med nogle papire og opdagede Vs blik over dem. "Hvad?" spurgte han uinteresseret og så ned igen inden han opfattede svaret.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Sept 21, 2009 15:45:31 GMT 3
V rystede på hovedet, hans måde at sige 'ikke noget,' på. Ikke noget af betydning i hvert fald. Han sukkede, fandt rummet kedeligt, med alle papirerne og bøgerne, og mørket udenfor. Han legede videre med den smukke dolk, som han stadig nægtede at give fra sig, som var det allerede hans.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Oct 1, 2009 17:03:42 GMT 3
Eremi fortsatte længe med papirerne, og efter noget der lignede en time kom han til at kigge på sin mad. Den lå der stadig, urørt og kold. Var han sulten? Nej, ikke rigtigt. Han skubbede alligevel papirerne til side og begyndte at spise, en proces der gik meget langsomt for ham. Hans kæbe lavede altid en smule vrøvl.
|
|
