Blood

[Deleted]

Zar sukkede lidt, som hvis det havde været en kedelig skovtur, og han var blevet tvunget med, af sin mor. Men så stoppede han med at løbe. En masse rådyr, stod samlet, og så meget fredelige ud. Han stormede lynhurtigt hen mod dem, og inden de kunne nå at opfatte det, havde han slynget sig op på en af hunnernes ryg, og sat tænderne i struben på den.

[Gilvasa Trinour]

Rådyrene løb væk i det samme de så ham, også selvom det først var da han var kommet helt hen til dem. Gilvasa hylede et ulve og satte i løb, meget langsommere end hun var i stand til, og gik efter flokken. Hun løb ind mellem træerne, og jagten trak ud med fem minutter, inden hun begejstret kom travene med et hanrådyr.

[Deleted]

Zar sugede indtil der ikke var mere blod, og lagde så rådyret fra sig. Han rejste sig langsomt op, og betragtede det døde væsen. Det havde helt åbne øjne. Smukke klare øjne. Som stirrede tomt ud i luften, stadig med en smule frygt. Zar smilede stille. Måske kunne han vænne sig til det her. Men han vidste ikke helt..

[Gilvasa Trinour]

Gilvasa lagde rådyret fra sig foran ham og logrede igen med halen. "Du drikker kun blod, ikke?" spurgte hun, selvom hun vidste svaret. Hun nikkede ned mod sit bytte. "Mere blod," sagde hun og gik så hen til hans bytte og begyndte at flå det i stykker så det var lettere at spise. Hun var cirka lige så charmerende som vampyrer, når det spiste.

[Deleted]

Zar kiggede ud ad øjenkrogen. Sådan dér var han også, hvis han var mege sulten. Men ellers sugede han bare blodet. Nogle gange hvor han ikke havde fået mad i flere dage, flænsede han bare som regel byttet, og tog sig ikke så meget af, om han sugede blod, eller åd.

[Gilvasa Trinour]

Gilvasa havde ædt sit bytte og stod og betragtede ham, og blodet lå som en tydelig kontrast til den skinnende hvide pels, men der var meget lidt, fordi Zar havde tømt den næsten helt. Hun betragtede ham med det smukke lå øjne og så så ned på raådyret hun havde givet ham, og som lå urørt. "Er du allerede mæt?" spurgte hun logrende og rejste sig på bagbenene igen. "Jeg gav den til dig, halvt levende og med blod. Men kan også bare spise selv, hvis du er kræsen og ikke kan spise det, en varulv har rørt." Hun havde et drilsk glimt i øjnene.

[Deleted]

"Mnja... bryder mig ikke om at dræbe så meget. Og heller ikke at suge så meget blod. Så får jeg en 'overdosis' hvis man kan sig det. Bliver helt hyper. Og kan heller ikke særlig godt lide dyreblodet. Jeg kan se at du godt kan lide det.. bare tag rådyret igen. Ellers tak. Sødt af dig, at give mig det.." sagde Zar og kiggede på det halvdøde rådyr, som gav nogle spjæt fra sig, og åbnede øjnene nogle gange. Han brød sig ikke om at se dyr lide. Han tog rådyret op i sin favn, og borede tænderne i halsen på den, så den kun gav et sidste lille spjæt, og lå helt stille. Men han sugede ikke blodet. Han lagde den forsigtigt ned på jorden igen, og skubbede den over til pigen.

[Gilvasa Trinour]

Gilvasa logrede igen med halen da han gav hende den tilbage, og den afslørede tydeligt hendes humør. "Hader at spise dyr, men det er hvad jeg lever af, og jeg er vant til smagen. Og når man glemmer smagen af menneskekød er det lettere at holde sig fra det og blive ved dyrene." Hun gik i gang med at spise dette rådyr også. En smule pænere, men hun fik til gengæld stadig blod i pelsen.

[Deleted]

Zar betragtede hende bare roligt, og en smule misundeligt. Hvorfor kunne han ikke være sådan? Bare glemme menneskekød og æde dyr i stedet for? Men sådan blev han nok aldrig. Han hadede at spise dyr, og ville højst sandsynligt ikke kunne vænne sig til det. En tanke i hovedet sagde 'jamen du kan jo i det mindste prøve'. Zar viftede det væk, og begyndte at gå rundt i små cirkler.

[Gilvasa Trinour]

Gilvasa lyttede lidt, og sprintede så afsted efter et vandløb, hvor hun vaskede blodet af den smukke, hvide pels, og hun løb så tilbage til varmpyren, endnu med logrende hale. Efter lidt eftertanke forvandlede hun sig til menneske igen og betragtede ham lidt. Der var kun svage spor af blod tilbage.

[Deleted]

Zar betragtede også hende, med skjult fascination. Han hadede nu stadig varulve. Men hun var ikke sådan. Dem han kendte var morderiske klamme dyr, som tonsede igennem menneskelandsbyer, og lagde alt øde. "Du er speciel.. ikke som de andre jeg har mødt" sagde Zar og kastede et lidt underligt uklarende blik på hende.

[Gilvasa Trinour]

"Du har bare ikke mødt en varulv med samvittighed før," sagde Gilvasa med et smil. "Kender du for resten til navnet Trinour? Siger det dig noget? Det mindste?" Hun så opmærksomt på ham, og ville have logret spændt med halen hvis hun havde været forvandlet. Smilet blev bredere, og det passede til hendes ansigt.

[Deleted]

"Nej. Det gør jeg ikke.. overhovedet ikke. Det er sikkert noget af dit navn?" spurgte Zar ligegyldigt, og begyndte at lege tagfat med et lille grimt egern. Han fik det hurtigt, og blev som altid skuffet over dets langsomhed. Nogle gange havde han simpelthen ikke noget at give sig til.

[Gilvasa Trinour]

"Ja, det er mit efternavn," sagde Gilvasa, og skuffelsen hos hende var tydelig. "Men det var ikke det, jeg ville have ud af det." Han kedede sig. Hun forstod ham. "Men jeg må videre. Varulve dræber ikke sig selv, og det kan gå med, hvis du vil. Selvom det er en meget anderledes jagt, og vi ikke har deres fært." Hun så spørgende på ham.