'Give me a beat, Markare'

[star]

Cornelia så sig omkring for at finde den nærmeste smutvej væk fra markedet, hun fandt en lille faktisk ret skummel gade mellem nogle huse. Den eneste ikke befolkede gade. hun smuttede derind uden at tænke over det mpske var dumt. da hun var kommet så langt ind i gaden at man ikke kunne se noget fra markedet kikkede hun sig over skulderen. Det skulle hun nok ikke have gjordt for hun kom til at gå ind i fire fulde mænd. Rimlig store mænd. de kikkede tvært og fuldt på hende og puffede tilbage, hvilket resulterede i at hun hårdt ramlede ind i en mur. Og så blev Cornelia spiltter stejnetosset. Men gik roligt hen mod mændende og spærkede ølflasken ud af den enes hånd, og puff var hun væk igen. dog ikke længe inden hun dukkede op igen, den ene mand skubbede hende igen ind i væggen og hun svarede igen ved at give ham en blodtud og sparke en anden i maven fordi han prøvede at snige sig ind på hende fra siden. ham hun sparked ei maven knækkede sammen og hun benyttede lejligheden til at sparke en flaske ud af en andens hånd inden de igen rettede opmrksomheden mod hende.

[V Baleckali]

De værste slagsbrødre øjnede straks chancen til at blande sig, og snart kom tre mere med i slagsmålet, der muligvis var på fuldebøtternes side, selvom de alligevel uddelte slag til højre og venstre. Snart gik strømmen den vej, for alle ville se på eller være med, og V havde ikke andet at gøre, end simpelthen bare at følge med. Det var ikke svært at få øje på det røde hår blandt alle de andre, og V smilte svagt. Et uventet puf i ryggen, sendte ham direkte ind i slagsmålet, og han hamrede en tilfældig ned mod gulvet, ved simpelthen at give manden en knytnæve på siden af hovedet.

[star]

Cornelia havde ikke lagt mærke til V hvilket heller ikke gjorde nogen forskel om hun havde. en eller anden stak hende en knytnæve lige i ansigtet hvilket resulterede i et flækket øjnbryn og et senere blåt øje. men tilgengæld gav cornelia den nærmeste enemy et par ret ømme mavemuskler og en par manglende tænder. et godt stykke tid efter var de fleste forsvundet og cornelia sendte en til jorden ved at sparke ha rimlig hårdt i hovdet. unfair mayby, men han havde måske kosten hende et brækket håndled. Der var ikke særlig mange tilbage mere og Cornelia spottede nu V. Gad vide hvordan han var rodet ind i alt det her, tænkte hun og fortsatte med at slås. Dem der var tilbage nu var rimlig svære at få bugt med, dels fordi de var fulde og hensynsløse. Men også fordi de var stærke som bare pokker.

[V Baleckali]

V trådte smidigt til siden for en mand, der med mål mod ham, kom buldrende, men manden røg ind i muren i stedet, og sikrede sig garanteret en blødende flænge i panden. V havde ikke ondt af manden, han var snart videre til næste modstander, en mand der var hurtig med paraderne, men knap så hurtig til at angribe. De kæmpede et stykke tid, et stykke tid trak ud, og det endte med at V stod med to mænd, der havde besluttet sig for, at bekæmpe ham. Men så nemt slap ingen mod V. Han hamrede den ene i manden med foden, fik rettet et slag mod den andens kæbe, men modtog til gengæld et slag i siden, der lammede hans ene side et kort øjeblik, før en tredje mand pludselig ejede et blåt øje, da V's venstre knytnæve kom lidt for hurtigt flyvende mod ham.

[star]

to tilbage efter V havde, ukampgjordt de tre andre. Det irreterede hende faktisk lidt at han havde gjordt det. Det fik hende til at føle sig som en svækling da hun ville ha problemer med dem hvis de havde været mod hende, men det var der aldrig nogen der ville få at vide. hun spærkede den ene i mellemgulvet så han knækked sammen. hun holdt øje med ham ud af øjnkrogen mens hun afværgede et slag fra den aden, hun sendte ham påå en flyve tur omkring en mter eller lign hen i en træstolpe. den anden var kommet op bag hende, hun smilede skævt. Folk var altid så naive at tro man ikke vidste de var der når de stod bag en. inden ham der stod bag hende nåede at angribe hende vendte hun sig rundt og sparkede ham, altsammen i en bevægelse. havde svært ved ikke at le da manden satte sig på halen. manden rejste sig og gik hen og samledesin makker op, og sammen slæntrede de væk.

[V Baleckali]

V forlod afslappet kampen, masserede den ene side, hvor han var blevet ramt, uden et ord til Cornelia eller nogen som helst anden. Bedst af forsvinde, inden folk lagde for meget mærke til ham. Den høje skikkelse var hurtigt væk, på vej mod boderne igen.

[star]

"av for satan" mumlede Cornelia da hun bevægede håndleddet for meget, helt sikkert brækket. Hun gik ud mod boderne igen, hun sýs ikke lige hun havde lyst til at rende ind i flere fuldebøtter. hun drejede til venstre da hun kom ud af den side gade hun havde været inde i.

[V Baleckali]

V bemærkede tydeligt det røde hår i mængden, men nærmede sig hende dog ikke. I stedet gik han rundt fra bod til bod, lod som om han rent faktisk interesserede sig for de mange nipsting, og alt det skrammel, der var at købe, imens han lyttede til alle de købsmænd, der ivrede efter at få solgt noget.

[star]

cornelia kikkede ikke rigtigt på boderne før en eller anden dame med en meget irreterende stemme forlog hende at købe nogle af hendes smukke smykker af høj kvalitet, lige nogen for en ung pige som hende. Cornelia gabte ved synet af de hjemmelavede ikke særligt kønne smykker som højst snadsynligt faldt fra hinnenden når man så for længe på dem. "ellers tak" sagde hun høfligt og begyndte at gå videre. "sig mig kan de ikke høre?, eller har de gjordt dem selv døv? jeg sagde ellers tak. Jeg skal ikke have noget af deres bras..keep it!" hun gik videre.

[V Baleckali]

V var heldigere end Cornelia. Ingen forsøgte at sælge ham noget, fordi de alle overså ham, og det gav ham tid til at se rundt, tankefuldt. Hvad han tænkte på.. Ikke noget særligt, men det var heller ikke til at gætte. Han lænede sig op mod en mur, afslappet, imens han betragtede menneskerne omkring sig, der alle var mindre end ham. De fleste langt mindre, men nogle nåede ham da cirka til øjnene.

[star]

hun skulede til damen der skulle til at sige noget. Cornlia gik videre og fik øje på V, men kun fordi hun kikkede efter ham. Hvorfor var der ikke nogen der så ham? han vfar jo rimelig høj. hun trak på skulkdren og slentere hen til en bager bog hvor hun ubemærket nakkede en pizzasngel, mens hun forhandlede prisen på et rugbrød som hn pænt forklarede manden var for dyrt til hende da hun havde nuppet pizzasneglen.

[V Baleckali]

V smilede. Det trick havde han også brugt meget - at lade som om man skulle have noget, og så tage noget andet. Bageren så end ikke ud til at ligge mærke til, ikke engang bagefter. Ufatteligt. Han rullede med øjnene, og vendte blikket et andet sted hen.

[star]

hun havde svært ved ikke at le da bageren ikke opdagede noget men nå ja, det skete ret tit efterhånden. hun vendte sig rundt og gik den anden vej. der var for mange mennesker den vej. Mange mennesker var det sidste hun ønskede at være i nærheden af. hun skulle snart forbi V hvis hun ville videre den vej. Det havde hun heller ikke rigtigt lyst til, hun stod lidt og overvejede hvad hun skulle.

[V Baleckali]

V bemærkede, at hun stoppede, men satte ikke flere spørgsmålstegn ved det, end han normalt ville gøre. Det ville sige.. Ingen overhovedet. Han sukkede blot dybt, i et anfald af kedsomhed, og han satsede på, at der ville opstå et underholdende mirakel, som at nogle brækkede benet, og væltede alle med sig i faldet, eller noget lignede.

[star]

Cornlia manglede at komme væk fra alle de her mennesker, hun kikkede efter en lidt fredligere udvej end den hun havde brugt tidligere. det begyndte at tordne ikke så langt væk og pludselig styrtede det ned, cornlia kæmpede for ikke at le da en meget fornem tusseammel dame himlede op om hendes silkekjole og sartehud.