|
|
Post by V Baleckali on Jun 21, 2009 22:10:11 GMT 3
"Videre hvorhen?" Pressede V uskyldigt på, holdt sig stadig på siden af ham. Han gik elegant og ubesværet afsted, med sin halvelviske baggrund. En omvandrende hund krydsede gaden, mager, men åbenbart tilfreds.
|
|
|
|
Post by star on Jun 21, 2009 22:15:26 GMT 3
"fremad" sagde hun og og pegede mod markedets slutning. Cornelia havde ikke set hunden og var næsten faldet over den, hvid hun ikke havde set den i tide.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 22, 2009 19:08:00 GMT 3
"Jeg kan ikke få en mere præcis retning, vel?" Han trak på skulderen, ikke fordi det var noget han bare måtte vide. Bare for at.. Være på tværs. For at spørge. Han fulgte stadig efter hende, med et lille smil på læben, og kiggede rundt.
|
|
|
|
Post by star on Jun 22, 2009 20:00:11 GMT 3
"jo da, det er det man kalder ligeud der hvor jeg kommer fra´. Hvor skal du hen af?" spurgte og fiskede bollen ud af lommen, for at spise den. Den var stadig lun. hun kikkede sig omkring, de var næsten ude af markedet nu, men det var jo også et lille markede og hun havde fået de ting hun skulle.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 29, 2009 17:15:03 GMT 3
"Videre hvorhen?" Spurgte V videre ind, ved det trygge emne, der drejede sig om alt andet end ham. Han så rundt, så på alle de mennesker, der passerede dem, de der fik øje på Cornelias prangende, røde hår, uden at lægge mærke til ham ved siden af. Og det passede ham. At være usynlig.
|
|
|
|
Post by star on Jun 29, 2009 17:18:36 GMT 3
hun var rimlig irreteret på ham nu, det ragede virkeligt ikke ham. " aner det ikke." sagde hun undvigende, men det var til dels også rigtigt, hun havde ikke andre planer end at finde et sted uden så forfærdeligt mange mennesker. "men hvad med dig?, hvor skal du hen af?" spurgte hun. Hun syntes ikke at de skulle blive ved at tale om hende. Det kedede og provokerede hende. men hun havde ikke vist nogen tegn på det overhovedet.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 29, 2009 19:37:27 GMT 3
"Der hvor skæbnen fører mig hen, ikke? Er det ikke det man siger?" Igen var V's svar upræcist og udetaljeret, men ligesom hende, tænkte han, at det ikke ragede hende. Hun fik det ikke at vide, punktum, færdig.. - Emneskift. "Så.. Dejligt vejr." Han kiggede op mod den blå himmelbue, hvor dovne skyer strakte sig udover det blå tæppe, og han undrede sig over, hvordan folk kunne beundre den slags.
|
|
|
|
Post by star on Jun 29, 2009 19:41:32 GMT 3
"jah..i det mindste regner det ikke" sagde hun og ærgede sig lidt over at hun var kommet til at lyde lidt ligeglad. Men vjert ragede hende ikke andet end en død due. Det var der bare og mann måtte få det bedste ud af det. Hun kikkede op og undrede sig over at nogen gad..efter hendes mening spilde et helt liv på at studrede vjeret.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 29, 2009 20:06:10 GMT 3
"Det er jo en fordel," V greb det ligegyldige emne med en pludselig, voldsom interesse, og selvom det hele var skuespil og sarkasme, så hellere det, end at gå i dybden om ubehagelige emne. Hellere overfladisk så.. "..For markedet mener jeg," forsatte han. Bare for at overdrive lidt mere.
|
|
|
|
Post by star on Jun 29, 2009 20:30:40 GMT 3
hun fortsatte galdeligt dette ligegyldige emne. "ja, jo bedere vjer jo flere mennesker...og andet" tilføjede hun med henblik på andre væsner. " godt vjer er vel også en fordel for en som dig, jeg mener der er jo større publikum."
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 29, 2009 23:00:20 GMT 3
"Uden tvivl. Det er endnu en fordel," svarede V. Samtalen var begyndt at kede ham. "Skulle du ikke videre, eller har du tænkt dig at forfølge mig resten af dagen?" Hvilket jo var urimeligt sagt, da det havde været V, der havde opsøgt hende. Bare en lille detalje..
|
|
|
|
Post by star on Jun 29, 2009 23:04:40 GMT 3
"jamen jeg er da på vej videre, jeg står jo ikke stille vel?" hun kastede et blik tilbage på markedet der var kommet flere mennesker,. Hun var glad for at hun var smuttet. " forfølge dig resten af dagen?..jeg vil da kede mig ihjel" sagde hun, velvidende at det ville hun ikke eftersom hun var smuttet når det var begyndt at være livsfarligt. hun var stille lidt og tilføjede så en lille detalje " men jeg var nu ellers begyndt at tro var forfulgte mig." intat af det hun havde sagt eller gjordt røbede noget om hvad hun følte, hvilket Cornelia havde det helt fint med.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 29, 2009 23:12:28 GMT 3
"Jeg forfølger dig ikke," svarede V urokkeligt og overbevisende, med ekstra tryk på ikke. Han satte farten op, i sit elegante tempo henover gaden. En elvers elegance. Uden at vente på hende, uden at kaste et blik over skulderen. Nej, V forfulgte aldrig nogensinde nogen som helst.
|
|
|
|
Post by star on Jun 29, 2009 23:18:02 GMT 3
" så nemt slap jeg af med ham." sagde hun til sig selv, men han var nu ganske underholdende..og tja hemmeligheder havcde han også rigtigt mange faktisk. Hvorfor hunn lige tænkte på det vidste hun ikke men det gjorde hun altså. Hun kikkede efter ham, helt menneske var han ikke det var tydeligt. men det ragde hende en papkanin.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 29, 2009 23:44:00 GMT 3
"..Så nemt slap jeg af med hende," mumlede V, uden tegn på, at savne den yngre tyv, eller hvad hun nu var. Han gabte, inderligt, overbegloede folk, fordi han kunne tillade sig det. Ingen så ham. Ingen bemærkede ham. Måske ville de bare ikke bemærke ham..
|
|
