|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 9, 2009 16:56:13 GMT 3
Ramoan smilede ved tanken om haven. Han glædede sig til at se gartnernes talenter, da han aldrig havde set en royal have før. Men han ville vædde med, at det ikke var så ægte, som selve naturen. Bess kiggede forventnigsfuldt op på ham. Nu flyttede de sig da!
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 9, 2009 17:26:49 GMT 3
Shin smilede træt og strøg gennem gaderne. De endte foran muren og hun forsvandt igennem den. På den anden side bredte sig en skov af høje, gamle træer, og det lignede mest af alt en mini skov fra solitopias udkant, den side der grænsede op til Markare. Men der var mange ting der var anerledes, så som alle klippe stykkerne fra undergrunden, og de mange specielle blomster og planter fra Markares egne skove. Man kunne se at stierne var velholdte, men det var nok også det eneste.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 9, 2009 17:43:22 GMT 3
"Du har nogle gode gartnere," sagde Ryonell tørt og kunne se, at han ikke havde været der, nej. Det mindede om Solitopias skove, kunne han se, og han brød sig ikke om det. Han følte hun provokerede ham med det og stoppede automatisk op. Planterne var anderledes. Meget anderledes. Men følelsen af Solitopia forsvandt ikke.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 9, 2009 18:58:13 GMT 3
Ramoan satte sig på hug, og berørte med fingerspidserne en lille plante, før han nikkede anerkendende. "De har det godt alle sammen," sagde han tankefuldt for sig selv. "Godt arbejder, når man tænker på, at det er en have." Han kom op at stå igen, inden de nåede op på tyve meter.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 9, 2009 19:32:15 GMT 3
Shin smilede. "Det er et forsøg. At blande de forskellige arter for at se om de kan trives." Hun gik videre og de endte en lille lund, hvor der stod et par bænke.
"Giv mig alle detajler om den forbandelse."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 9, 2009 20:12:23 GMT 3
Ryonell så sig nødsaget til at følge med, og begyndte igen at gå, og betragtede mistænksomt bænkene, og valgte, at han ikke ville vove at sætte sig. "Idioten kan klare at forklare det," svarede han, og forventede ikke at blive hørt. De havde alligevel så travlt med at ignorere ham, så hvorfor give ham opmærksomhed nu?
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 10, 2009 20:57:18 GMT 3
"Nej, for idioten var ikke skyld i, at idioten blev lænket sammen med idioten, så du har værsgo at fortælle om den forbandelse, hvis du vil slippe for mig." Svarede Ramoan, med et stædigt drag om munden, og et endnu stædigere, hårdt blik i øjnene.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 10, 2009 21:36:03 GMT 3
"Jeg er ligeglad med hvem der svare. Men sker der ikke noget inden for et vidst antal minutter, så kan i gå tilbage af stien her og forsvinde igen." Lød det koldt fra Shinee og hun satte sig på en bænk. Hun kiggede køligt på dem begge og smilede så. "Ryonell, så kan du jo svare... Hvis du så gerne vil have opmærksomhed." Hun kunne se det på ham.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 10, 2009 21:46:32 GMT 3
Vinden strøg gennem bladene og ramte direkte mod hans kolde ansigt. "Jeg prøver på det modsatte, prinsesse." Der var sat et underligt tryk på prinsesse. Han kunne jo også bare dræbe idioten, men han havde ikke lyst lige nu. Og med alle de planter, så var det jo et problem. Han var i undertal mod hvert blad på hvert træ og hver blomst.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 10, 2009 22:26:00 GMT 3
Ramoan nægtede at give sig. En plante fyldt med torne snoede sig opad Ryonells ben, som en dæmpet advarsel, skønt det ikke var Ramoan direkte, der havde beodret den. Den var blot ivrig efter at skade mørkedæmonen, som Ramoan ønskede. "Bare fortæl det," sagde han irriteret, da han upåvirket gik videre.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 10, 2009 22:34:28 GMT 3
Hun kiggede tørt på dem og smilede så bredt. "2 minutter..." sagde hun og trommede på bænken ved siden af sig. "...bliver dejligt når forsvinder igen... stilhed..." hun vippede med hovedet og føderne i takt og barnet besluttede at join hendes lille stress faktor, blot med at sparke. "Har i nogen sinde mærket et lille barn sparke, mens det er i mave?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 10, 2009 22:44:27 GMT 3
Da hun havde færdiggjort sidste sætning stirrede Ryonell overrasket på Shinee og lagde slet ikke mærke til planten, og han trak sig tyve centimeter væk fra hende. Han kunne ikke komme længere, og så ned mod planten, og helt bevidst trådte han den i stykker. Men han havde ikke sagt noget, og sagde heller ikke noget.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 10, 2009 22:54:19 GMT 3
En skygge af sorg slog ned i Ramoans hjerte, men igen lod ham som ingenting. Sagde ingenting. Bess bjæffede vredt af Ryo, og skulede mod ham over skulderen, hvorefter den håbefuldt logrede til Ramoan, der ikke kunne lade være med at le. Han klappede den blidt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 10, 2009 23:00:22 GMT 3
Hun lod dem sidde i tavshed til de 2 minutter var gået. "Farvel igen, det var virkeligt hyggeligt at se jer begge. I sær dig, Ryo, jeg troede du var død." Hun smilede til ham igen og kiggede på Ramoan. "Jeg er ked af at i ikke kom fra hinanden, men jeg tror egentlig i har vænnet jer til det." Hun rejste og gennede dem hen af stien. "Vi ses nok engang igen."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 10, 2009 23:10:22 GMT 3
Ryonell lod blikket gå over på Shinee uden hverken at gøre mine til at rejse sig eller noget som helst andet. Han havde ikke tænkt sig at snakke, og kommenterede ikke engang hendes ord. Han så i stedet ned på planten han lige havde dræbt. Han er selv skyld i dens død, tænkte han irriteret. Jorddæmoner lærte åbenbart langsomt.
|
|
[/URL]