|
|
Post by Shinee on Jul 4, 2009 0:17:09 GMT 3
"Flagermusen er så sød, synes du ikke far? Den hedder Jhanin." Hun smilede overraskende varmt til Drhati og kiggede så på Ryonell. "Selvom der ikke synes at være grund til at den er sød."
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jul 4, 2009 0:45:43 GMT 3
Først nu blev kongen opmærksom på flagermusen, som tilsyneladende hed Jhanin. Han viftede med hånden over hovedet, for at få den væk. Flagermuse, mørkedæmoner med klap for øjet, mænd med hunde og en datter, der var gravid med abeblandingen af idiot og et flueagtigt kryb. Det var jo et herligt selskab. Hvad var han så? Den sinddsyge gris? Hvor han elskede sådanne samtaler. "Der er ingen retssag, fordi jeg ville vinde den retssag, og fordi der er flere vidner, end der er mennesker i Ulana, så en retssag ville være spild af tid."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 4, 2009 0:58:05 GMT 3
"Så det tror du. Du undervurdere min diplomatiske side, Deres tilsyneladende Fantastiske og Højtelskede Majestæt. Man må virkelig være populær når man behandler sit folk sådan. Elsket. Respekteret." Ryonell vendte det hvide ud af øjnene og fløjtede indtrængende, så han tiltrak Jhanins opmærksomhed og endelig kunne få flagerdyret til at komme til ham.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jul 5, 2009 1:08:15 GMT 3
Bess vruffede igen, og puffede til Ramoan med snuden. Den var begyndt at kede sig, hvilket han godt kunne forstå. "Kan vi komme videre?" Brummede jorddæmonen irriteret, lagde armene over kors, og satte sig bedre til rette på det kolde gulv.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 5, 2009 13:06:53 GMT 3
Shinee kiggede kort på Ramoan. "Er du utålmodig?" Grinede hun og løftede et øjenbryn. En pludselig smerte i mellemgulvet fik hende dog til at sætte sig på hug, med ansigtet skjult. Plukve. "Far, retsager kommer slet ikke på tale. De to her kommer med mig." Sagde hun så lavt og hendes stemme rystede svagt.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jul 16, 2009 17:45:38 GMT 3
"Lige meget hvor diplomatisk herren er, er det stadig mit land," bed Drhati skarpt Ryonell af, og lod så blikket falde på jorddæmonen, der havde åbnet munden. Denne ignorerede han selvfølgelig, da han kastede blikket på Shinee igen. Han rynkede panden. "Jeg forlanger at vide, hvad du skal med dem." Krævede han.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 16, 2009 18:04:17 GMT 3
"Og jeg forlanger at komme ud, men det sker ikke før du flytter dig. Forhåbentligt kan din datter lære dig, at selv konger ikke kan få alt de peger på. Og jeg finder skam en måde. Vidner eller ej." Ryonell mistede interessen, men ville alligevel ikke gå bagud, og han skar ansigt da Jhanin bed hans vinge. Opmærksomhed! Han nøjes med at ae den og stirre på kongen.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jul 17, 2009 0:54:28 GMT 3
Ramoan sukkede dybt, og så ind i den hårde, kolde stenvæg. Han havde ikke selv bedt om dette. Han havde ikke bedt om, at blive lænket sammen med en mørkedæmon, der ikke skaffede ham andet end problemer. Og med flere deprimerende tanker lukkede han øjnene, og forsøgte at huske skovene, i stedet for dette stenfængsel, som ingen jorddæmon ville bryde sig om.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 28, 2009 14:14:35 GMT 3
Shin stønnede og rejste sig op igen. Hendes ansigt var en forstenet maske af kulde. "Kongen af et land burde vide bedre. Særligt dig som aldrig får hvad du ønsker." Hun greb fat i Ryonells skulder og trak ham hen i bunden af cellen. På vejen fik hun også fat i Ramoans trøje og trak også ham med. "Kom, så går vi." Hun gik direkte hen og igennem muren, trækkende på de to andre.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 4, 2009 12:23:01 GMT 3
"Hov, hov, hov, vent lidt unge dame. Jeg tillader ikke at du render rundt med dem!" Protesterede Drhati, da han forsøgte at bremse sin datter. "Shinee, du bliver lige her!" Han hævede stemmen en anelse, og lagde armene over kors, med et hævet øjenbryn.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 4, 2009 17:52:17 GMT 3
Ryonell nåede lige at vende sig om og spytte efter kongen inden han blev trukket gennem muren af Markares prinsesse. Han så lidt på hende da de var kommet væk fra kongen og lagde armene over kors. "Kendte du noget til den forbandede halvengel?" spurgte han hende uden følelser i stemmen. Han sukkede irriteret.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 5, 2009 22:51:51 GMT 3
Ramoan sukkede lettet. Endelig ude af cellen. Og endnu en person på slæb. Fantastisk. Måske kunne de så fokusere på halvenglen, så han kunne komme væk så hurtigt som muligt. Hvad med den halvengel? Havde han lyst til at spørge, men han lod være.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 5, 2009 23:21:06 GMT 3
"måske, måske ikke... Men jeg kender bare en lille smule til hvad der kan hjælpe jer fri igen..." hun sendte Ryonell et dræbende blik. "sådan at sende en gravid dame på arbejde..." mumlede hun i næsten kopi af englens mest oprørte stemme. "lad os forlade farmand..." hun smilede pludselig varmt og begyndte langsomt at gå hen af gangen. Hun vuggede blidt fra side til side, et forsøg på at få drengebarnet til at slappe af igen -Ryos stemme havde åbenbart vækket ham og fået ham til at sparke hårdt... Nedad.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 5, 2009 23:30:56 GMT 3
Drhati sukkede frustreret, og vendte rundt på hælen, hvorefter han marcherede ud af fængslet, og op mod slottet igen, selvom der var rimelig langt, men det gik helt fint, da han skulle have brændt sit raseri af, igennem sine bevægelser. Da han nåede slottet, forsatte han ned på træningsbanen, hvor hans soldater havde slået sig ned, og han besluttede sig for at give dem en lektion i sværdkamp.
//out
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 5, 2009 23:35:58 GMT 3
Ryonell fnøs af hendes ord og fulgte bare med. "Hvor har du tænkt dig at tage os hen, eller skal der også være en kryptisk, irriterende bemærkning til at dække over det svar? Jeg er bare træt af selskab, og jeg lover at hænge på dig indtil du får os fra hinanden. Hvis du skulle komme i tvivl om hvor meget det betyder for mig."
|
|
[/URL]