|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 22, 2009 15:30:19 GMT 3
Gilvasa nikkede. "Ja, men vil ikke for tæt på." Hun havde ikke engang været inde i en by før. Et enligt hus havde hun en gang, men ikke byer. De lugtede, og de var alt for fristende, hvis hun skulle blive sulten inden hun kom ud igen. Mennesker var de, som smagte aller bedst, men hun havde sværget aldrig mere at spise dem.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jun 22, 2009 16:12:59 GMT 3
"Det behøver du heller ikke." Sillena vendte rundt, og begyndte at gå tilbage over sletten igen med børnene omkring sig. Sionyii bar hun stadig rundt på, velvidende at hvis hun satte pigen nu, ville der blive en dramatisk hylescene, til Sillena skar igennem, og fik pigen til at gå selv, og det gad hun ikke lige nu.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jun 22, 2009 16:33:43 GMT 3
Gilvasa fulgte med dem, og hun gik meget energisk rundt og så på alt omkring dem, som om det var spændende det alt sammen. Eller som om hun var en toårig der så verdenen og fik øje på alle de detaljer de voksne var blevet for vandt til eller havde glemt. Hun så fremad, og da gården blev synlig stoppede hun op. Hun skulle ikke længere nu.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jun 23, 2009 14:34:31 GMT 3
Børnene og Sillena gik op til gården, hvor Sillena gav sig god tid til at hilse på slaverne med et høfligt smil og et kort nik i deres retning, før de gik videre ind i selve huset. Hun bad kokkepigen om at fylde en kurv med mad, og kort tid efter kom de ud igen fra huset. Sillena havde en kurv under armen, Sionyii i den ene hånd, og med Delaq og Roux på den anden side. Pigen havde åbenbart besluttet sig for, at gøre en indsats for at hjælpe kvinden, og havde indvilliget i at gå selv frivilligt. Børnene vinkede, da de kunne se Gilvasa på afstand.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jul 16, 2009 23:53:07 GMT 3
Gilvasa sad på jorden og ventede, og da hun lugtede maden løb hendes mund i vand. Hun var sulten. Forhåbentligt kun kød... Brød smagte forfærdeligt, og grønsager. Menneskekød smagte bedst, men det var hun udelukket fra, derefter kom krybdyrkød, så pattedyr og fugle, så fisk, og derefter menneskemad.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jul 20, 2009 1:38:27 GMT 3
Sillena satte kurven fra sig, og spredte et ternet, stort tæppe ud på jorden. Hun pakkede stilfærdigt maden ud, der var fyldt med mere, end de kunne spise, og Sillena vidste, at kokken holdt af hendes tre børn. De blev bestemt ikke forsømt. Der var både kød, brød, grøntsager, og et par småkager, som hun pakkede sammen igen, med henblik på at gemme dem. "Nu må du endelig bare spise," smilede hun til Gilvasa, og nikkede, da børnene gjorde mine til at tage noget. De satte sig på en plads på tæppet, Sionyii ved siden af sin mor.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jul 20, 2009 1:45:06 GMT 3
Gilvasa sad lidt fra tæppet og kravlede over det, og som et dyr tog hun noget kød med hånden og gennemgnaskede det. Det var lidt for stegt, ikke råt nok, men hun ville ikke beklage sig. Lugten af mad kunne tiltrække dyr, mens lugten af hende var frastødende. Kort sagt regnede hun ikke med problemer fra dyrenes side.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jul 25, 2009 0:17:38 GMT 3
Sillena var ikke selv sulten, og så til, imens de andre tog for sig. Hun smilede bredt. Det var næsten en familieudflugt, og det var ikke fordi, at Gilvasa trængte sig på. Her var dejligt fredeligt, og hun trængte til at komme væk fra adelslivet, hvor man ikke hele tiden skulle bekymre sig om, hvad man nu sagde.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Jul 25, 2009 0:32:59 GMT 3
Gilvasa så på dem på skift og prikkede drillende den ældste dreng mellem ribbenene men hun smilede til ham. "Så, er du manden i huset, eller har du en far?" spurgte hun drillende og prikkede igen til ham. Hun var ikke vandt til børn, eller unger, men man kunne vel prøve. "Du ser ud til at være stor nok til at kunne klare det."
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Aug 4, 2009 23:50:37 GMT 3
Delaq pustede sig stolt op. "Jeg har en far, men jeg hjælper også til," pralede han, glad for at der var nogle, der spurgte, selvom det nok ikke var helt sandt. Sillena modsagde ham ikke, selvom han nok var blevet tysset lidt ned i selvskab med de adelige.
"Og mig også!" Bemærkede Roux med det samme.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Aug 5, 2009 15:40:00 GMT 3
"Jamen, det var da flot af jer!" sagde Gilvasa glædestrålende, og selvom det for voksne var tydeligt falskt, som når en voksen roser et barn for en tegning, der mere lignede krudseduller end den løve barnet fortalte om, så var det for dem tydeligt rigtigt. Hun så på pigen og lagde hovedet på skrå. "Hvad med dig? Hjælper du måske din mor?"
|
|
