|
|
Post by Vanyrimora on Aug 6, 2009 20:21:12 GMT 3
Vanyrimora blev færdig og kaldte på en tjenestepige, der kunne sætte hendes hår, og som sædvanligt endte det med at Vanyrimora råbte at den unge, nervøse pige der kom trippende. Vanyrimora lagde hverken mærke til sin mand eller sin mulige elsker, da hun fnøs og selv tog sin parfume på, og pigen gik ud igen med øjet hoved.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 6, 2009 20:24:31 GMT 3
Zvaine nåede lige at springe op og gribe fat i loftbrædderne, da tjenestepigen kom. Han sprang ned igen, men så hørte han skridt. Han kiggede lidt bagud, og så at kongen nærmede sig. Zvaine sprang lynhurtigt op i loftet, og greb loftbjælkerne igen. Kongen ville umuligt opdage ham, når han var heroppe... Zvaine blev ved med at holde fast, og ville først slippe når kongen var nået indenfor i rummet.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 16, 2009 21:02:00 GMT 3
Kongen smilede af Vanyrimora, og kiggede op i loftet... Hans øjne blev smalle. "Og må jeg spørge, hvad du laver her?" Spurgte han iskoldt til den indtrængte vampyr. Smilet havde fuldstændig forladt ham, og i stedet hævede han utålmodigt øjenbrynet.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Aug 16, 2009 21:08:58 GMT 3
Vanyrimora så lidt uforstående på ham og gik så ud og så op. Hun var kold som altid da hun så vampyren, og hendes ånde var is. "Jeg er enig. Hvad laver du her, vampyr?" Hun spurgte, som om de begge endnu kun lige havde set hinanden før og hun ikke brød sig om ham. Andet ville desuden have været forkert, overfor skuespillet.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 16, 2009 21:13:55 GMT 3
Zvaine havde haft hovedet vendt nedad med armene vendt bagud, så han kunne holde fast ved loftet og benene ud til siden bagud, så han kunne støtte lidt. Han lod sig falde, og landede elegant på hænderne og fødderne i en dyrisk position, som han nærmest kun brugte nogle gange når han jagede. Zvaine rettede sig langsomt op, og stirrede kongen roligt og hårdt ind i øjnene. Han var lidt højere end kongen, så han kunne nedstirre. "Jeg var blot ude og lede efter små mennesker jeg kunne.. du ved" sagde Zvaine og smilede hånligt og en smule drillende til kongen.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 16, 2009 21:27:16 GMT 3
"Så vil jeg forslå at lede efter små mennesker et andet sted, for sådan nogle er ikke tilstede lige nu," svarede kongen, der jo var halvt mørkedæmon. Han så lidt irriteret på vampyren. "Smut så, eller du ender i arresten," truede han koldt, og stirrede lige så hårdt tilbage.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Aug 16, 2009 23:03:24 GMT 3
Vanyrimora smilede til sin mand og lagde hånden på hans skulder, og kiggede så med foragt mod vampyren. "Hvorfor ikke bare smid ham ud med det samme?" hviskede hun til ham, som en heks der lokkede en mand i unåde. "Vi behøver ikke bevis. Ingen vampyre er frie for menneskeblod på hænderne. Vi kan bare tage ham."
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 17, 2009 19:08:13 GMT 3
Zvaine kiggede roligt og måske en smule skuffet på dronningen. Prøvede hun at slippe for ham? Så let skulle det fandme ikke gå hende. Han stirrede ned på hende, med urolige ønjne der lyste af had. Hun var bare som alle de andre. Men han fik hurtigt skiftet sit ansigtsudtryk til noget hårdt og hånligt. Hans normale ansigt. "Bare prøv" sagde han og vendte sig mod kongen.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 17, 2009 19:18:28 GMT 3
"Glimrende ide, kære, glimrende," svarede kongen, på en måde hypnotiseret, selvom hjernen stadig kørte på højtryk. "Og du kan bande på, vi prøver," svarede Drhati hårdt med en kort, falsk latter.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Aug 17, 2009 23:13:58 GMT 3
Vanyrimora smilede til ham. "Du ved hvad du skal gøre. Jeg må ind igen. Jeg er ikke helt klar endnu." Et kort øjeblik lod hun blikket gå fra kongen og over til vampyrens, og da man vel ikke kan sige hendes blik kunne blive varmt, var det intensiteten af kulde, der lettede. Hun så på sin mand igen, og han fik det samme blik, inden hun gik tilbage og lukkede døren.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 22, 2009 14:41:59 GMT 3
Zvaine stirrede tilbage, med endnu mere kulde og ligegyldighed, end hun havde gjort det. Men han fortsatte med at lade som om der ikke var sket noget mellem dem. Han vendte blikket mod kongen igen, og nedstirrede ham bare helt roligt. Hvad skulle han ellers gøre? "Nåh? Bliver det til noget? Skal du ikke sende dine små menneskesoldater efter mig nu? Haha.. som om det gør nogen forskel. De vil ikke kunne hamle op med mig. Det ved du jo godt, ikke?" sagde Zvaine til kongen, som om han snakkede til et lille stædigt barn.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 23, 2009 16:14:03 GMT 3
"Du har ret, det ville være dumt. Kom, lad os gå." Drhati så irriteret på vampyren, da han begyndte at gå, stoppede for at vente på vampyren, der uden tvivl skulle følge med. "Det ville være sjovt at give 'mine små menneskesoldater' en udfordring," han smilede overbærende, da han gik videre.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Aug 23, 2009 16:31:19 GMT 3
Vanyrimora gjorde de sidste små ting med sit hår, fandt noget parfume, og hvad en dronning nu ellers synes hun skulle have på. Hun så sig i spejlet, rejste sig og gik ud af døren og mod gårdspladsen, hvor hun regnede med at kongen ville være. Gad vide hvad han gjorde med vampyren? Forhåbentligt ikke noget for slemt.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 23, 2009 16:34:34 GMT 3
Zvaine fulgte bare med. Han gik som en teenager der skulle til at støvsuge. "Nåh? Hvad regner du med at dine små bæster kan gøre? Lige om lidt begynder jeg altså at grine. Du undervurderer mig slemt. Og det kommer du til at betale for, når du ser mig flænse de små mennesker... eller æde. Skal jeg nøjes med at dræbe dem? eller må jeg også godt æde dem?" Zvaine rettede sit blik mod kongen, og kiggede bare en smule irriteret på ham. Zvaine havde meget andet han hellere ville.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Aug 23, 2009 17:30:57 GMT 3
"Faktisk må du gerne holde din kæft," svarede Drhati, på en måde, han halvvejs havde lært af Vanyrimora, når hun var i virkelig forfærdeligt, hysterisk humør. "Indtil jeg siger, at du gerne må binde dig fast til en pæl, så vi kan brænde dig ihjel," fortsatte han. Det var ikke til at sige, om han var sarkastisk eller ej. De nåede gårdspladsen.
|
|
