|
|
Post by Vanyrimora on Jul 19, 2009 16:59:27 GMT 3
Vanyrimora smilede for første gang rigtigt, og det passede ikke ind i hende ansigt, og det gjorde det heller ikke varmere. Folk havde altid rost hende evner, lige siden hun havde forladt sin familie, og når fremmede nævnte det, kunne hun ikke lade være med at blive en smule smigret. Hun kunne lide ham. det var en overraskelse. Hun plejede ikke at kunne lide folk.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 19, 2009 17:03:14 GMT 3
Zvaine kastede let beundrende blikke mod dronningen. Men så rystede han på hovedet. Sådan noget måtte han ikke begynde at føle. Det kunne en vampyr ikke tillade sig selv. Forresten ville hun nok ikke bryde sig om at vide, hvor mange Zvaine havde dræbt af hendes folk. "Har du noget imod hvis jeg engang imellem dræber nogen?" spurgte Zvaine lige pludselig.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jul 19, 2009 17:09:58 GMT 3
Vanyrimora fnøs. "De fortjener det. Så længe du ikke svækker vores militære styrke. Hellere kvinder og børn, gamle og svæklinge, end mænd, der er raske nok og til at kæmpe. Den aftale kan vi vel indgå? Det er jo langt lettere mål at springe på en lille knægt end på en voksen mand." Hun vidste intet om dette, men regnede mændene for de stærkeste. Kvinder kunne vel kæmpe, men hun troede ikke på at de kunne sejre.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 19, 2009 17:15:15 GMT 3
Zvaine var overrasket. Han lo lavmælt. "Det må jeg sgu nok sige... din mand havde en lidt anden mening. Han ville ikke engang have jeg dræbte de kriminelle" Zvaine rystede på hovedet. "Du går ikke særlig meget op i dit folk, gør du?" Der var ikke bebrejdelse i hans stemme, bare uskyldig nysgerrighed.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jul 19, 2009 17:47:12 GMT 3
Vanyrimora rystede på hovedet. Nej, det kunne hun ikke indrømme. "Det eneste jeg forlanger er, at de behandler mig med respekt. Så kan de ellers bare klare sig selv i deres eget lo..." Hendes barndomssprog havde et øjeblik været lige ved at komme frem, men ordet lort fik aldrig lov at blive fuldendt. Det var ikke passende sprog for en dronning.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 19, 2009 17:56:10 GMT 3
Zvaine havde stået og betragtet hende, imens hun talte. Lige pludselig, var han helt omme bag hende. Han rykkede sit hovede lidt længere frem, og snusede ind. Hendes hals var ikke som menneskenes. Han kunne ikke lugte noget. Intet blod. Hmm.. det var satans...
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jul 19, 2009 18:04:36 GMT 3
"Sikkert på det er hvad du har lyst til?" spurgte hun og hele hendes krop, hendes hud, var pludselig dækket af ti centimeter tyk, glasagtig is. "Hvis du så meget som tænker på det gør jeg dig til en isklump, og jeg skal nok sørge for at du ikke tør op igen." Hun havde gjort det før. Mange gange før havde hun lavet folk eller nogle af folks lemmer til is, og en gang havde hun dræbt en på det.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 19, 2009 18:12:21 GMT 3
Han trak langsomt sit hovede tilbage. Smilede dog. Og så gik han hurtigt et skridt tilbage. "Er jeg langt væk nok nu?" spurgte han provokerende, og grinede lavt. Fangerne så ud til at være helt rolige nu. Det var nærmest som om de kiggede på dronningen og ham, som om det var et teaterstykke eller noget. Han stirrede koldt op på dem, og de fleste trak sig hurtigt tilbage.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jul 19, 2009 18:21:29 GMT 3
Vanyrimora så på ham og tøede op igen. "Jeg sagde ikke at du skulle gå væk. Du skal bare holde dig fra mit blod." Det gik op for hende at hun inviterede ham til at komme hen og røre hende. Det var underligt. Hvorfor gjorde hun dog det? Hun burde ikke kunne lide ham, og hun var måske på vej til at være utro mod sin elskede... Men af en eller anden grund generede det hende ikke at gøre det ved Drhati.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 19, 2009 18:24:45 GMT 3
Zvaine trådte et skridt nærmere, men rørte hende ikke. Han vidste hvad der ville ske hvis han begyndte at røre hende. Så ville han sikkert ikke kunne styre sig selv, og så ville han komme til at bide hende, hvilket bare ville forårsage at hun lavede ham om til en isblok. Zvaine grinte lidt af sine tanker. det var virkelig latterligt.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jul 19, 2009 18:39:49 GMT 3
Vanyrimora rakte hånden frem og rørte hans hals og holdt fat, og selv nu var hendes hud kold. Ikke iskold, ikke minusgrader, men under femten grader varm. Under hvad man burde overleve. Hun smilede og lod is brede sig over sin hånd og et stykke af hans hals, en tavs trussel, inden hun trak ham ind til sig. Hun kyssede ham ikke, men ville se hvordan han reagerede. Hvor farlig han var.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 19, 2009 18:43:24 GMT 3
Det kom som et chok for Zvaine, som med det samme, som en refleks, skød 20 meter tilbage. Han trak vejret i hårde stød og kiggede forskrækket på hende. "Hvad har du gang i?" Zvaine var en lille smule vred. "Det der kunne jo have blivet min død!" Fangerne stak deres hoveder ud, og stirrede ned mod dem. De syntes vidst det var spænende? Zvaine fnøs hånligt af dem, og kastede så rasende en sten op mod dem, for at få dem til at forsvinde. Det virkede formidabelt.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jul 19, 2009 18:59:13 GMT 3
Vanyrimora smilede sit kolde smil og så bare på ham. "Ikke vandt til kvinder, eller hvad?" spurgte hun ham og lagde hovedet på skrå. Hun så op på en af fangerne og genkendte ham som den mand, der en dag havde faldet ind i hendes vogn da hun gik hjem fra byen, og han gik hjem fra en meget fuld druktur i byen. Han stod til død i morgen, hængning. Aflivning ved hængning. Mange led lignende skæbner for lignende forseelser.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 19, 2009 19:08:27 GMT 3
Zvaine rejste sig langsomt op fra den position han havde været i. "Jo.. de fleste plejer jeg jo at dræbe bagefter.. men du er ikke et menneske, hvilket vil sige at jeg ikke bare kan gå løs på dig. Du ville helt klart fryse mig til is" Zvaine gik varsomt nærmere. Var ikke helt sikker på hvad hun kunne finde på at gøre. Ej nu måtte han fandeme tage sig sammen.. Han fnyste hånligt af sig selv.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jul 19, 2009 19:34:06 GMT 3
Hun gik selv frem. "Så du plejer at dræbe dem? Kommer de også normalt frivilligt til dig?" Hun var kold, men var der en ting, hvor hun var i stand til at få medlidenhed med andre kvinder, så var det den slags overfald. Alligevel gik hun hen til ham og afventede en reaktion fra ham. Hvis han var så sart, så var det ham, der burde gøre det. Begynde, selvfølgelig.
|
|
