Drillesyg?

[Deleted]

Zvaine vendte sig om. Nej hun snakkede vist bare til sin mand. Så vendte han sig om igen. han syntes ikke det var så sjovt at kaste med sten mere, så han lænede sig bare op ad dt nærmeste træ, og kiggede interesseret på dronningen. Hun havde også noget meget specielt tøj på..

[Drhati Markartic]

"Nej, jeg skal ikke ind til fangerne. I hvert fald ikke lige nu," skyndte Drhati sig hastigt at sige, da han ikke var meget for at forlade Vanyrimora, nu hvor han lige havde fundet hende. Eller hun havde fundet ham. Han så mod Zvaine, mere irriteret end før.

[Vanyrimora]

Vanyrimora følte sig halvirriteret over svaret, men kunne for en gangs skyld skjule det. Hun ville snakke med den anden, lære ham at kende. Han kunne måske være god nok. Få folk var gode nok. Hun kendte kun to der var gode nok. Hun smilede et koldt smil til vampyren da Drhati så væk, og hun forsøgte, uden held, at gøre det venligt. Så gav hun sin mands arm et klem.

[Deleted]

Zvaine var dybt fascineret af dronningen. Han vidste ikke helt hvorfor. Eller jo.. det vidste han sådan set godt. Hun var koldere end nogen han havde mødt før. Hun var sikkert heller ikke menneske.. Hun virkede for kold til at kunne være noget så simpelt som et menneske. Han følte en trang til at smage hendes blod. Slikkede sig kort om læberne, men tog sig selv i det, og stoppede. Han håbede at de ikke havde set det.

[Drhati Markartic]

Drhati kastede et oprørt blik på vampyren, før han blidt lod sig ryste fri fra Vanyrimoras arm. "Jeg skal have gjort noget kontorarbejde færdigt," forklarede han. "Bliv nu ikke hængende for længe." Han gav dronningens skulder et blidt klem, hvorefter han vendte rundt, og gik tilbage mod slottet.

[Vanyrimora]

"Selvfølgelig, kære," sagde hun og smilede oprigtigt, og da han red væk ledte hendes blik sig over til vampyren. Hun gik langsomt over mod ham, mens hendes kolde øjne vurderede ham, lod hver en del af hans krop få opmærksomhed. Han var muskuløs som kongen, men havde et andet blik. Hun satte dem automatisk op mod hinanden, og vidste ikke om det, hun kom frem til, var positivt. Ham her var bedre.

[Deleted]

Zvaine kastede et nysgerrigt, men stadig roligt og koldt blik på dronningen. Hun var afgjort ikke et menneske. Hun kunne ikke være et menneske. Det var hun alt for kold, til at kunne være. Zvaine rakte hende ikke hånden eller noget. Kiggede bare på dronningen. Kunne ikke få nok af den kulde der bølgede ud gennem hende. Det var utroligt at stå på en egentlig ret varm sommerdag, og så blive kølet fuldstændigt ned. Han følte sig bedre tilpas i hendes nærvær.

[Vanyrimora]

"Du hed Zvaine," konstaterede isdronning Vanyrimora. Det var for at bryde den tavshed der lå mellem dem, og i sin uerfarenhed med dette synes hun at det var mere eller mindre tamt, hendes forsøg. Hun sukkede, og igen var det med iskrystaller, som fordampede få centimeter før det ramte græsset. Hun havde det varmt. Hun var begyndt at få det varmt.

[Deleted]

Zvaine stod stadig lænet op af træet. Han observerede bare dronningen nysgerrigt. hans øjne var stadig kolde og ligeglade, men rigtigt var han fascineret af hende. Zvaine trådte et skridt frem, fra træet, og gik lidt nærmere, så han stod lige foran dronningen. Han kunne se ned på hende. Det gjorde ham glad. Eller.. ikke glad, men det var godt at vide, at han kunne nidstirre hende hvis han ville. Zvaine smilede skævt. "Ja.. men jeg ved vist ikke helt hvad du hedder?"

[Vanyrimora]

"Du ved ikke hvad dronningen af Markare hedder?" spurgte Vanyrimora irriteret, og beviste at hun, trods sin ringe størrelse i forhold til ham, var i stand til at nidstirre ham med et meget umenneskeligt og meget koldt blik. Hun fnøs, og lagde så armene over kors og slap ham med blikket. "Vanyrimora," sagde hun så med isnende stemme.

[Deleted]

Zvaine grinede. Han kunne simpelthen ikke lade være. Ikke mindst fordi han nød den kulde hun sendte ud. "Hør.. jeg er en vampyr. Jeg behøver ikke vide sådan noget. Det eneste jeg bryder mig om, er blod. Og alt andet kan sgu være lige meget. Hvis ikke jeg får blod, bliver jeg sindssyg. Så vær glad for jeg ikke har gået rundt og remset kongerækken op, i stedet for at æde mennesker" sagde Zvaine en smule hånligt.

[Vanyrimora]

"Jeg ved ikke meget om vampyre, så jeg skal ikke sige hvad I skal forestille at kunne og gøre og ikke kunne og gøre," sagde Vanyrimora, og hendes stemme blev kun koldere og værre af hans hånlige stemme. Hendes ord var mere eller mindre diplomatisk korrekte, men hendes udtale var problemet.

[Deleted]

"nånå.. nej det kan man vel heller ikke forvente af en fornem dronning?" Zvaine betragtede hende kort, så begyndte han at tale igen. "Du er ikke et menneske, vel?" Han havde hele tiden haft på fornemmelsen at hun ikke var et menneske. Hun var umenneskeligt kold. Zvaine kiggede ned på hende. Han nød det.

[Vanyrimora]

"Nej," svarede hunden og lavede en bevægelse med hånden, og et træ af is voksede frem derpå. "Isdæmon." Hun vendte hånden nedad, og træet faldt ned på jorden og splintredes med en klang som havde det været glas hun havde i hånden. Hun stirrede fortsat på ham, gjorde intet uden at se på ham.

[Deleted]

Zvaine kiggede imponeret på træet. "Imponerende.." sagde han, og vendte langsomt blikket mod dronningen. Det var vist som for at vise ham, at han skulle passe på, med hvad han gjorde. "Det forklarer jo den kulde som strømmer ud gennem dig" Zvaine gik hen til træet, og berørte det let. Utroligt. Sådan en evne ville han gerne have.