Drillesyg?

[Deleted]

Zvaine gik rundt nede ved fængslet. Han var begyndt at kunne få lidt mere kontrol over sin vampyrisme, så nu drak han kun blod fra menneskene når han begyndte at blive sulten. Det var ikke fordi han havde ondt af dem, men nærmere fordi han ikke ville være afhængig af at skulle kaste sig over menneskene lige så snart hn så dem. Det var faktisk ret irriterende i længden.

Fangerne kiggede nogle gange ud af deres små vinduer med tremmer for, og så begyndte Zvaine selvfølgelig at drille dem. "Nåh hva så? Har du det sjovt deroppe? Hvorfor så sur? Og helt ærligt.. at bide i tremmerne hjælper dig altså ikke i at slippe ud" sagde Zvaine og løb rundt under fangerne. Zvaine tog en sten op, vejede den lidt i hånden, og kastede den op mod et af vinduerne. Yes. Pletskud! Han ramte en af fangerne i panden. Lige midt i panden. Fangen skreg i vrede, slog om sig i vrede og prøvede at hive tremmerne ud. Det var vidst en af de sindssyge fanger. Zvaine elskede at drille dem. Især når nogen af dem blev så sure, og ikke kunne gøre en skid. Okay.. selvom de kunne, ville de ikke kunne klare Zvaine.

Zvaine kastede en hel masse sten op mod de vrede fanger, og de reagerede næsten allesammen på samme måde. De fleste blev helt hysteriske, andre var klogere og gik bare væk fra deres vindue. Zvaine grinede højt og provokerende, hvilket forårsagede at de begyndte at ruske endnu voldsommere i tremmerne end de gjorde før.

[Drhati Markartic]

Drhati vidste ikke, hvad han præcist skulle lave i nærheden af fængslet. Måske ville han bare tjekke, om der var nogen, der var stukket af, eller om der var kommet nye til. Eller måske ville han bare gøre et ærligt forsøg på rent faktisk at huske deres ansigter. I hvert fald red han den vej på sin yndlingsvallak, sort som kul, omtrent den hurtigste hest i hele Markare. Måske endda i de andre tre lande. I hvert fald var Markare det bedste land hvad heste angik. Han kunne allerede høre vredesbrølende på lang afstand. Han nåede fængelsbygningen, rynkede panden, og rømmede sig. "Hvad forgår her?" Hans myndige, alvorlige stemme skar gennem alt, selv de vrede fanger, og han sad rank og kold i sadlen. Udtryksløs. Det var ikke til at se, hvad han egentlig tænkte.

[Deleted]

Zvaine hørte den kongelige stemme. Han vendte sig halvt om, og kastede lige en sidste sten, for god ordens skyld. Zvane kunne se at det var kongen. "Haha! Dine fanger er sgu sjove! Har du nogensinde selv prøvet at tirre dem? Prøv at se hvor meget de anstrenger sig for at komme ud.. Det er sgu næsten for synd for dem. Du burde prøve at fjerne de tremmer og se hvad der så ville ske" Zvaine grinede højt og klart igen. "Nåh ja undskyld.. hvor er mine manerer" sagde Zvaine i en falsk forfjamsket tone, og bukkede overdrevent.

[Drhati Markartic]

"Du har helt ret. Dem havde du glemt," svarede Drhati tørt. Han så på manden, der virkede noget nær ligbleg og åbenbart rigtig kæk og tilfreds med sig selv. Det var ikke sådan, at kongen nedstirrede vampyren. Men det var måske bare næsten sådan. "Og jeg fortrækker, at fangerne bliver bag de mure. Hvem er du?" Der var ikke bare et strejf af interesse i hans stemme. Den var også brudt grundigt ned af Markares forbandelse. Hans far.

[Deleted]

"Deet.. vil du nok helst ikke vide," Sagde Zvaine og kiggede direkte ind i kongens øjne nu. Han. "Eller du insisterer måske på at få det at vide?"

[Drhati Markartic]

"Det er faktisk lige det jeg gør," svarede Drhati roligt, klar til at tage en hvilken som helst overraskelse med ophøjet ro. Fjolset kunne være lejemorder.. Godt for ham. Drhati var ligeglad. Han kunne forsvare sig selv.

[Deleted]

"jah jah.. hvis du absolut insisterer.." Han holdt en irriterende pause på nogle sekunder inden han fortsatte. "Jeg er en vampyr" sagde Zvaine og smilede koldt til kongen.

[Drhati Markartic]

"Så det jo også smart at være iblandt mennesker," nikkede Drhati roligt. Vampyr. Aha.. Det var jo lidt mere farligt end en lejemorder. Og det forklarede også den ligblege hud. "Så hvad laver du her omkring? Irriterer fangerne?"

[Deleted]

"tjah.. altså.. du ved... det er jo nok bedst at være i nærheden af menneskene, hvis du forstår?" Zvaine sparkede ligegyldigt til en sten. "Altså nogle gange bliver jeg jo lidt sulten og sådan.. Men jo. Lige nu morer jeg mig bare med at irritere fangerne" sagde Zvaine og smilede falsk

[Drhati Markartic]

"Det er uden tvivl også meget underholdende," bemærkede Drhati med tyk sarkasme. Han så over mod fangerne. En af dem havde stukket en hånd ud mellem tremmerne, og så ud til at forsøge at kvæle vampyren, selvom han ikke kunne nå. "Hvad hedder du?" Ville kongen vide.

[Deleted]

"Zvaine. Og dig?" Zvaine kiggede også over mod fangen, og grinede igen som om det var det morsomste han nogensinde havde set

[Drhati Markartic]

"Du kan ikke kongernes navne?" Drhati hævede det ene øjenbryn. "Mit navn er Drhati. Kongen af Markare. Men det ved du sikkert godt." Kongen af Markare. Det var da bedre, at være kendt under det navn, end tyven af Abork, eller en eller anden lille by, som de fleste glemte fandtes. Men alligevel.. Han fortrak Drhati.

[Deleted]

"nej.. jeg har været lidt isoleret på det sidste, så det med navne er ikke lige noget jeg er god til. Men.. så du har altså ikke noget imod at jeg måske lige i ny og næ slagter nogle af din folk?" spurgte Zvaine og kiggede på kongen.

[Drhati Markartic]

"Jo, det har jeg meget imod. Men jeg kan ikke anklage dig for noget, som ingen har vidne på. Det ville ikke være retfærdigt." Drhati smilede skingrende falskt. "Og når man taler til en kongelig hedder det 'De'. Hvis du skulle have glemt det i din isolation. Måske er der en dag en kongelig, der kan finde på at slagte dig for det fejltrin." Drhati kunne allerede nævne én. Sin egen kone i dårligt humør. Smilet blev en anelse varmere ved tanken om hende.

[Deleted]

"Du ved nok at det er meget svært at dræbe en vampyr, ikke?" Spurgte Zvaine.