Skjulested

[Heltan Apon]

Heltan så ned og fik øje på sin hånd og blodet der løb fra den, og han løsnede grebet. Det var dybe sår han lavede, og Trom vrissede bare efter vampyren. Det var vidst bedst at... forlade området nu. Så måtte han lære om den nye Trommoon alene og se om den var meget anderledes end den gamle Trommoon.

[Deleted]

Zvaine kiggede vurderende på hesten. "Se det fra den lyse side.. Den er stærkere, hurtigere.. hmm... er der mere?" Det var der vidst. Men han kunne ikke huske mere lige nu. "Hvorfor går du ikke?" spurgte Zvaine.

[Heltan Apon]

"Jeg er på vej til at gå," sagde Heltan og gjorde tegn til Trommoon om at de var ved at gå. Hesten fulgte med mens den skulede til Zvaine, og Heltan var allerede enig med sig selv om, at hesten ikke behøvede at blive hurtigere eller stærkere. Men i det mindste lyttede den stadig så meget som man kunne forvente af en stædig, hidsig hest.

[Deleted]

"Jeg synes nu den minder meget om sig selv. indvendigt altså.. se. Den hader mmig stadigvæk. Og jeg hader stadigvæk den. No problemo. Du behøver vist ikke være bange for den har taget skade eller noget. Den er PRÆCIS ligesom før" sagde Zvaine og sendte hesten et koldt blik. Han kunne stadig ikke fordrage den. Hurtigere eller stærkere. Det kunne være lige meget. Den måde den fulgte sin herre og... den var så... han kunne ikke sætte de rigtige ord på, hvorfor han hadede den hest. "Nåh men jeg håber vi ses igen!" sagde han og tilføjede til sig selv "Ikke"

[Heltan Apon]

Heltan så ikke efter ham, for han var ikke sikker på noget af det han sagde. Måske var Trommoon bare ikke sulten. Måske synes den bare det var morsomt at følge efter. Eller måske var den bare blevet træt af at lege med Zvaine. Han ville i hvert fald ikke stole på den før han vidste, hvor meget den havde ændret sig, og det gjorde ham ked af det at tænke sådan.

[Deleted]

Zvaine kiggede efter dem. Engang ville han smadre den hest.. kværke den. Han hadede den af hele sit hjerte. Hvis han mødte den igen vidste han ikke helt om han ville kunne styre sig. Det så ud som om midaneren var meget ked af det som var sket med hans 'åh-så-elskede-hest'. Tsk. Tænk at nogen gider have så stærkt et bånd til dyr? Zvaine kunne se at dyret faktisk ikke gik med for selskabets skyld. Det havde lumske tanker. Han kunne se sin egen nysgerrighed og blodtørt dyrets øjne... irriterende. Det var midanerens eget problem. Han satte sig ned, og rejste sig så op igen. Han gik hen til den nærmeste sti.