Post by Vimmi on Feb 8, 2009 23:24:01 GMT 3
Fulde navn: Lesner Sølvhale
Alder: 237 år
Køn: Han
Fødselsdag: 19 januar
Arbejde: Slave
Race: Enhjørning
Fortid: Han er en enhjørning fra området omkring Solitopias sø, og har altid været meget nysgerrig af sig. Livet går stille og roligt hos enhjørningerne, og hver gang der kom fremmede gik Lesner hen i deres nærhed for at se hvordan de så ud og det af deres liv de få øjeblikke man kunne se dem viste. Han fik mere og mere mod og kom oftere og oftere helt ind i syne, og en dag da han næsten vovede sig helt hen til en mand der gik forbi. En dum fejl, da manden fik ham lokket i en fælde og fanget ham. Manden var Markarner og vildhesteopdrætter, og ønskede at blande sine heste med en enhjørning, uvidende, som han var, om at enhjørninger er ude af stand til netop dette. Da manden opdagede dette blev han sur, og nu bruger han Lesner til hårdt arbejde med alt hvad der er, tunge læs og lignende. Og for ikke at få dårlig omtale så ingen ville købe hans heste filede han Lesners horn ned, så ingen kunne se mandens misbrug af en uskyldsrent og smukt væsen.
Udseende: Hans krop er muskuløs, men har alligevel den yndefuldhed der høre til hans art. Han har en grime på der dækker den hårde flade der er hvad der er tilbage af enhjørningernes stolthed og kendetegn. Hans pels har mistet meget af sin sølvagtige glans, og det samme gælder man og hale. Øjnene er sommerhimmelblå, en næsten skærende lys farve, og der er et strejf af vanvid at læse i øjnene, der ellers burde være som dyrenes, blanke og let tomme. Nogle steder er pelsen fedtet, og nogle af hovene er flækkede, alt i alt, hans 'ejer' enten glemmer eller undgår bevidst at passe på ham.
Personlighed: Han ejer stadig den nysgerrighed der fik ham i fedtefadet hos manden. Han er naiv overfor fremmede, men klare alligevel at være kold og uden følelser. Han er ikke i harmoni med sindet, som er enhjørningernes livsstil, og mærker egentligt ikke sine følelser. Det hårde arbejde og manglen på pasning gør ham ustabil og sætter ham, som hans øjne så forræderisk afsløre, på randen af sindssyge. Han er ensom, da han er for klog til at kunne kommunikere med de 'primitive' vildheste fra Markares græssletter, men ikke har mulighed for kontakt med hans 'ejer' eller mandens kunder.
Våben: Intet andet end hvad naturen har skænket ham. Ham har mistet sit horn midlertidigt, men det kan vokse ud igen, hvis det ikke bliver filet ned.
Magi: Ja, den samme form som engle har, glædespredende.
Dyr: Ingen
Styrker:
Sin race
Naiviteten holder ham nogenlunde frisk
Han holder mulige fare i godt humør, så de ikke skader ham (hans magi, kortere sagt)
Svagheder:
Han er lettere sindssyg
Sit manglende horn
Har dårlig hukommelse
Er meget syg
Andet: Han kan ikke huske meget om tiden før fangenskabet. Er ikke sikker på hvad han er, tror han er en blanding af en hest og et menneske.
Alder: 237 år
Køn: Han
Fødselsdag: 19 januar
Arbejde: Slave
Race: Enhjørning
Fortid: Han er en enhjørning fra området omkring Solitopias sø, og har altid været meget nysgerrig af sig. Livet går stille og roligt hos enhjørningerne, og hver gang der kom fremmede gik Lesner hen i deres nærhed for at se hvordan de så ud og det af deres liv de få øjeblikke man kunne se dem viste. Han fik mere og mere mod og kom oftere og oftere helt ind i syne, og en dag da han næsten vovede sig helt hen til en mand der gik forbi. En dum fejl, da manden fik ham lokket i en fælde og fanget ham. Manden var Markarner og vildhesteopdrætter, og ønskede at blande sine heste med en enhjørning, uvidende, som han var, om at enhjørninger er ude af stand til netop dette. Da manden opdagede dette blev han sur, og nu bruger han Lesner til hårdt arbejde med alt hvad der er, tunge læs og lignende. Og for ikke at få dårlig omtale så ingen ville købe hans heste filede han Lesners horn ned, så ingen kunne se mandens misbrug af en uskyldsrent og smukt væsen.
Udseende: Hans krop er muskuløs, men har alligevel den yndefuldhed der høre til hans art. Han har en grime på der dækker den hårde flade der er hvad der er tilbage af enhjørningernes stolthed og kendetegn. Hans pels har mistet meget af sin sølvagtige glans, og det samme gælder man og hale. Øjnene er sommerhimmelblå, en næsten skærende lys farve, og der er et strejf af vanvid at læse i øjnene, der ellers burde være som dyrenes, blanke og let tomme. Nogle steder er pelsen fedtet, og nogle af hovene er flækkede, alt i alt, hans 'ejer' enten glemmer eller undgår bevidst at passe på ham.
Personlighed: Han ejer stadig den nysgerrighed der fik ham i fedtefadet hos manden. Han er naiv overfor fremmede, men klare alligevel at være kold og uden følelser. Han er ikke i harmoni med sindet, som er enhjørningernes livsstil, og mærker egentligt ikke sine følelser. Det hårde arbejde og manglen på pasning gør ham ustabil og sætter ham, som hans øjne så forræderisk afsløre, på randen af sindssyge. Han er ensom, da han er for klog til at kunne kommunikere med de 'primitive' vildheste fra Markares græssletter, men ikke har mulighed for kontakt med hans 'ejer' eller mandens kunder.
Våben: Intet andet end hvad naturen har skænket ham. Ham har mistet sit horn midlertidigt, men det kan vokse ud igen, hvis det ikke bliver filet ned.
Magi: Ja, den samme form som engle har, glædespredende.
Dyr: Ingen
Styrker:
Sin race
Naiviteten holder ham nogenlunde frisk
Han holder mulige fare i godt humør, så de ikke skader ham (hans magi, kortere sagt)
Svagheder:
Han er lettere sindssyg
Sit manglende horn
Har dårlig hukommelse
Er meget syg
Andet: Han kan ikke huske meget om tiden før fangenskabet. Er ikke sikker på hvad han er, tror han er en blanding af en hest og et menneske.
