|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 22:29:05 GMT 3
Heltan red på Trommoon gennem den lille skov. Han kom fra Neramore, mod Solitopia, og det var et par timer siden at han kom over grænsen. Her var varmt, behageligt varmt, som en god sommerdag i Markare. Dog lignede det ikke Markare, træerne var for tætte, og størstedelen af træerne var løv. Men tavst red han gennem den lille skov i Solitopia, og strøg Trommoons hals.
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 2, 2009 19:48:09 GMT 3
Finadore gik let fra gren til gren i trætoppene. Træerne her stod så tæt, at han ikke behøvede at springe for at bevæge sig rundt. Nogen ville sige at skoven var ganske stille, men der var langt flere lyde, hvis man ellers lyttede efter dem. Det var netop det Dore gjorde. Han lyttede, glemte tid og sted, for at drive rundt med vinden i dens søgen på at bringe lydende videre.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 2, 2009 20:42:15 GMT 3
Heltan snakkede lidt med Trommoon og besluttes sig for en lille pause, hvor de kunne vente på at solen gik ned og høre skovens nat komme til live og mærke mørkets dyr vågne. Han snakkede endnu med hesten, som lagde sig ned og så på ham med store, mørke øjne. "Nyd livet, Trom, vi risikere alle at miste det for tidligt."
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 2, 2009 21:00:04 GMT 3
Dore hørte hans ord og genkendte stemmen med det sammen. Han gik roligt videre uden at rigtig registrere hvor han gik og havde snart glemt stemmen igen. Lydene kom langt fra, uden tid og sted. En storm i havet, et pust fra de frie toppe i hans broders favn, bjergenes dejlige rolige rytme der langsomt lød, selv de fjerneste steder.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 2, 2009 22:12:16 GMT 3
Trom lagde pludselig ørerne tilbage og rejste sig op igen, og Heltan blev i det samme vagtsom. "Hvad er der, ven?" spurgte han hesten på midanernes sprog og rejste sig op. Han lyttede, men hesten hvinede truende af den skjulte fjende, og Heltan tsk'ede af den. "Du skal ikke sige sådan til en mulig gæst," irretesagde han den.
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 10, 2009 18:14:37 GMT 3
Dore drejede af ved lyden af stemmen igen, trådte ud i den blå luft og faldt ned mellem grenene. Han bøjede i knæene da han landede og smilede langsomt til midaneren, uden af sige noget. Satji gnæggede lavt og gled frem foran ham. sjovt...
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 10, 2009 18:33:10 GMT 3
"Åh, det er dig," sagde Heltan og smilede endnu bredere, mens Trommoon allerede var i gang med at puste sig op. Midaneren så ikke engang ud til at blive overrasket over at se ninjaen. "Havde ikke regnet med at se dig igen, det må jeg ærligt indrømme." Han grinede mens Trom prustede hårdt og truende, og Heltan sendte den et strengt, men alligevel kærligt, blik. Hingsten ignorerede ham.
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 10, 2009 18:45:56 GMT 3
Dore smilede og rystede let på hovedet. "Jeg kunne sige det samme om dig." sagde han og flyttede sig så han sad ned. "Meget vel. Nu er jeg her alligevel." Hans dybe, roligt og verdensfjerne stemme lød let igennem luften og han sukkede. Satji lagde sig fladt ned foran ham.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 10, 2009 23:20:53 GMT 3
Trommoon gjorde sig endnu større da den så slange, og Heltan rystede på hovedet af den. "Tåbelige hest. Meget lidt lærenem og alt for stædig. Håbede, han havde forstået det med slanger." Heltan rystede igen på hovedet, men med et bredere smil end normalt, og så på Finadore. "Hvorfor er du så her? Arbejde?"
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 13, 2009 13:03:01 GMT 3
Dore smilede svagt. "Ferie..." mumlede han og grinede skævt. Det var ikke helt løgn, eftersom han kun var der, fordi at han ville. Der var ingen tvungen grund og han havde slappet af på turen. Så... Ferie var ikke noget forkert ord i det sammenhæng. Han betragtede hesten med humor i øjnene.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 13, 2009 13:30:13 GMT 3
"Ferie er altid godt... Selvom meget få kender til det. Mange arbejde på sultens rand for at forhindre den, så de har ikke tid til ferie. Hvilket egentligt er meget sørgeligt... Men også den måde de må leve deres liv, hvis de vil have et liv der er stille og roligt." Trommoon gik nogle skridt frem mod Satji og hvinede truende, og Heltan så bare på den. Så trak den sig lidt tilbage, men var stadig pustet op.
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 13, 2009 13:56:05 GMT 3
Satji gnæggede og hvislede tilbage mod hesten. Den truede den ikke, ved at bevæge sig frem men lå stadig flat på jorden foran Dore. "Jeg bekymre mig ikke meget om andres liv." mumlede Dore og smilede skævt. Det ville være forkert i hans branche. "Ellers ville jeg ikke være hvad jeg er."
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 13, 2009 15:16:05 GMT 3
"Ja, jeg forstår hvad du mener," mumlede Heltan og fortsatte sit smil, selvom det var blevet mere skævt da morskaben kom til ham. "Så må du jo lade andre om det, ikke? Tror ikke, der er så mange der gør det i denne selviske og egoistiske verden, for hvis de gjorde, ville verdenen se meget anderledes ud."
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 13, 2009 18:37:53 GMT 3
Dores eneste kommentar til dette var et skuldertræk og så betragtede han Satji. "Der er meget i verden som ikke burde være." mumlede han lavt og Satji vendte sig langsomt og snoede sig tilbage til ham. "Mange ting som ikke burde findes. Men uden mørke, intet lys."
|
|
