|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 2, 2009 17:01:02 GMT 3
Drhati lo højt af dyret. "Næsten markansk, kan jeg se. Det glæder mit hestehjerte." Han nikkede lidt, så respekterende på det store dyr, der pustede sig op. Han lænede sig lidt frem i sadlen, stadig med et interesseret glimt i øjnene, det eneste der afslørede ham fra hans altid evige stenansigt. Udtryksløs. En stiv maske. Noget som isdronningen ikke var nær så god til, men forståeligt nok. Drhati havde øvet sig fra han blev født. "Har du noget imod et kapløb? Jeg gad godt vide, hvor hurtigt din hest kan løbe." Og så også for at se, om midaneren overhovedet kunne ride. Men det nævnte han selvfølgelig ikke.
"Jeg tror altså ikke det er passende, Deres Majestæt.." Blev der hvisket bag ham.
"Har jeg nu ikke engang lov til at udfordre mig selv lidt en gang i mellem?" Bed kongen sin underordnede af, og så var den diskussion bare lukket.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 2, 2009 17:09:15 GMT 3
Heltan tøvede en smule, og betragtede sin hingst. Den prustede og truede af de andre heste. Hovedtøjet var ikke normalt. Der var intet bidsel, hvilket kunne gøre den svær at styre for en utrænet rytter, og sadlen var let med en tynd gjord, der fik det til at se ud som om den kunne fald af med i det øjeblik man satte dyret igang. Og der var meget tung oppakning. Det var ikke de perfekte forhold at lave kapløb på, men han nikkede så, og kom i tanke om at det var uhøfligt. "Det ville glæde mig, Deres Majestæt," sagde han så og hvæste et eller andet til hesten, der fik den helt til at 'glemme' kongens og soldaternes.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 2, 2009 17:25:52 GMT 3
"Du kan jo lade oppakningen ligge, hvis du vil tro på, at mine soldater ikke hugger noget." Drhati sendte sine mænd et irettesættende blik. "Jeg kan forsikre dig om, at de intet tager, men jeg ville hellere ikke selv stole på nogen." Han så rundt, og en sti bred nok til at to heste kunne ride side om side, og lige nok til at de ikke skred i et pludseligt sving, strakte sig foran ham, på hans højre side. "Hvad siger du til.. Ned til den anden ende der?" Han nikkede mod det udpegede sted.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 2, 2009 17:36:57 GMT 3
Heltan nikkkede og smilede videre, men denne gang skævt. Det var kort. Meget kort. En af hans heste ville under ingen omstændigheder blive overhalet der. Og så var han nærmest gået fra fange til... Nej, ikke ligemand, men i hvert fald en venlig modstander. Men kongen skulle nok huske, at Heltan ventede dødsstraf. Han tog fat i Trommoons tøjler. "Så tror jeg ærligt, at jeg hellere selv må beholde mine ting," sagde han da han sprang op, og Trommoon begyndte at danse. Ikke nervøst eller for at vise, hvem der var lederen, men fordi den glædede sig.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 2, 2009 23:14:20 GMT 3
"Klogt," bemærkede kongen, og rankede sig i sadlen. Han kiggede bedømmende på midanerens hest. Den så hurtig ud. Livlig. Men hans vallak var uden tvivl også en af de gode. Det var trods alt ikke for ingenting, at Markare var kendt for sin hesteavl. Det var i en slags steppet skridt, da Drhati vendte rundt, og stillede sig klar. "Giver du signal?" Spurgte han en af soldaterne, da de begge var kommet på plads. Han strakte sig forventningsfuldt i sadlen. Soldanten nikkede, og drejede også sin hest rundt.
"På tre." De andre soldater så nysgerrige til. "En... To..." Der var helt stille. "Tre!" Drhati klikkede med tungen, og vallaken sprang frem i galop, som havde han sparket den hårdt i siderne. Han slækkede på tøjlen, og vallaken hamrede afsted så jord sprøjtede til alle sider.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 2, 2009 23:24:14 GMT 3
Soldaterne så eller hørte ikke hvordan midaneren startede sin hest, men de red side om side, på trods af, at Trommoon tydeligvis havde en dårlig start. Hesten hvinede og skulle til at nappe efter Drhatis vallaks hals, men igen gjorde midaneren noget useeligt, som fik hesten til at se fremad i stedet for at være aggressiv. Og stadig red de side om side, hele vejen til målet, hvor Heltan var begyndt at falde en smule bagud. Trommoon stoppede op da den fik besked på det, men stod og stampede i jorden, fordi den ikke havde fået lov at bruge alt dens energi.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 2, 2009 23:38:11 GMT 3
Drhati sukkede, og vendte sin vallak rundt. "Det var svagt. Enten lader du mig vinde, eller også er den langsommere end jeg havde regnet med." Hans blik var alvorligt igen, fuldstændig indelukket, selvom han i et kort sekund havde følt den glæde at kunne.. Løbe.. Konkurrere med nogen, der måske var bedre end ham. At.. Nej, det var nok bedst at skubbe tanken væk. Han satte i skridt. "Hvor stammer han fra?" Han nikkede mod Trommoon.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 2, 2009 23:41:10 GMT 3
"Hvad mener De, Deres Majestæt?" spurgte Heltan med en meget overbevisende dumhed. "Han har altid været min. Han stammer ingen steder fra." Trommoon kastede med hovedet og dansede igen, og Heltan kunne ikke lade være med at smilede da han irettesatte den på midanernes vilde sprog.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 3, 2009 15:38:23 GMT 3
Drhati satte i skridt med et tankefuldt, alvorligt ansigtsudtryk. "Har du avlet ham selv?" Vantroen var ikke synlig, men selvfølgelig var den der. En midaner.. Hvis de kunne avle sådan en prægtigt dyr.. Så var der grund til at være bare en smule bekymret. For de ville uden tvivl gøre oprør mod Markare før eller siden. Måske var der virkelig nogen regler, der skulle rettes lidt op på. Bare en smule. Det kunne Vanyri vel godt gå med til. Og herremændende. Og så alligevel ikke. Det virkede som en umulig opgave. "Jeg er bange for, at det vil være svært at få dit forslag igennem. Jeg får nogen... Magtfulde væsner på nakken, når jeg nævner det." Hvis han nævnte det.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 3, 2009 16:00:56 GMT 3
"Landet er dit ansvar. Jeg giver dig bare et råd. Og ja. Trommoon er min, og har altid været det. Og vil altid være det. Ja, jeg fik ham avlet." Heltan sad afslappet, mens Trommoon prustede fordi den var utilfreds med at stå stille.
"Vi burde dræbe ham, Deres Majestæt," sagde en af soldaterne, uroligt, og så på sin konge. "Han er en trussel. For..." Soldaten tog sig i det og så på Heltan, der smilede venligt til ham. De spidse tænder var som en advarsel i hans øjne, mens det var ment som en venlighed fra Heltan.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 3, 2009 16:35:11 GMT 3
Drhati nikkede med ny respekt i øjnene. Og vendte sig mod en af soldaterne. "Det bliver ikke mig der slæber ham tilbage. Hvis du får ham med hele vejen tilbage til slottet, så dræber vi ham. Og denne gang får du ikke noget fiskenet til hjælp," Drhatis sidste sætning var hånlig. Han satte i skridt.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 3, 2009 17:54:18 GMT 3
Heltan smilede, og rystede på hovedet af kongen. "Så du vælger at lade mig gå, selvom jeg er villig til at følge dig frivilligt?" Han vendte hovedet på skrå. "Lader mig slippe, selvom jeg har gået imod Markares regler og skadet en af dine mænd? Du lader mig bare gå, selvom jeg kan se at du ved, at min hest er hurtigere end deres?" Han lød ikke overrasket. Men han var overrasket. Kongen var endten meget dummere eller meget venligere end han havde troet.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 3, 2009 18:27:40 GMT 3
"Jeg lader dig ikke gå, jeg udfordrer mine mænd. Det kunne de godt have brug for." Og så også fordi, at midaneren var en fremragende hesteavler, men det nævnte han ikke noget om. Drhati lavede tegnet om bevægelse, og satte sin vallak i skridt. "Men du vil gerne følge med frivilligt?" Soldaterne stod på hver side af midaneren, for at han ikke skulle stikke af.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 3, 2009 18:37:47 GMT 3
"Jeg har forbrudt mig mod jeres love, ikke? Og selvom jeg står til dødsstraf for det, jeg har gjort, gør det ikke hvad jeg har gjort ugjort, end ikke selv om det er en så lille ting som at skade en mand der forsøgte at skade mig. Skulle jeg flygte, fordi jeg er bange for døden? Jeg respektere jeres love." Hans smil var væk, og han fnøs. "Jeg har mere ære end at forsøge at flygte fra noget, jeg i følge det land jeg er i fortjener."
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 5, 2009 0:44:12 GMT 3
"Så har du mere ære end de fleste andre," svarede Drhati roligt, som om de diskuterede noget så normalt og tilfældigt som vejret. Soldaterne skridtede stadig ved siden af midaneren, de vidste, at kongen hurtigt kunne skifte humør, hvis midaneren slap væk igen. "Du har ingen, som du vil kæmpe for i denne verden? Ingen du vil stikke af for til et fremmede land, hvis du fik dødsstraf?" Personlige spørgsmål. Men som konge kunne han kræve sin ret til et svar.
|
|
