|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 17:33:51 GMT 3
"Ja, jeg er faktisk utrolig skuffet over at du ikke lyttede..." Hun blinkede drillende til ham og trådte tættere på. "Skal jeg fortælle dig noget?" Hun fik en hemmelighedsfuld stemme og løftede et øjenbryn. "Du er en idiot. Alt hænger mellem benene og der er ikke meget af det."
|
|
|
Post by V Baleckali on Aug 30, 2009 17:42:09 GMT 3
Der lød en spredt latter fra mændende bag ham. "Smash," var der en der sagde, og manden der vekslede kvikke bemærkninger med Shin deltog hånligt i latteren. "Der er mange kvinder, der ville dø for at dele seng med mig, skat. Det er synd, du har sådan en dårlig smag." Manden havde nu fået øje på V bag ham. "Ham der? Kunne du ikke synke lidt lavere?" V stønnede irriteret. Hvorfor, hvorfor var han dog fulgt med? "Ja, pas på jeg ikke giver hende et sugemærke," bemærkede han sarkastisk.
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 17:46:47 GMT 3
"Ham der, har jeg intet at gøre med. Den sidste der fik lov at dele min seng, kunne byde med meget mere end dig. Særligt dit ømme sted, virker sikkert sarkastisk lille i forhold til hans." Hun smilede stadig frækt og skjulte sin gravitditet grundigt. "Det skulle nødigt ende med at blive endnu mindre end det er, så smut nu, brødhoved, inden det går galt."
|
|
|
Post by V Baleckali on Aug 30, 2009 18:12:46 GMT 3
Den sidste der havde delt hendes seng, havde gjort hende gravid, kunne V ikke lade være med at tænke, selvom han ikke sagde noget højt. "Jeg venter faktisk på det går lidt galt, og du indser din lidenskabelige kærlighed til mig, smukke," grinede manden bredt.
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 18:41:16 GMT 3
"Desværre min kærlighed er rettet mod en, der ikke har fået bollerne pumpet op hos sin mor." Hun klappede manden på kinden og smilede stadig. "Det burde du indse. De hotte, smutter med de flotte, så jeg er skredet..." Hun blinkede til ham og var glad for sine kvindelige former. De havde reddet hende mange gange.
|
|
|
Post by V Baleckali on Aug 30, 2009 19:07:24 GMT 3
"Hey skat, vent nu lidt..." Manden trådte længere frem, for at ligge armene om livet på Shin, men V var hurtigere, med sine smidige elverreflekser, og hamrede en kæberasler ind mod mandens højre side, så manden vaklede til siden. Først var V lidt chokeret over sig selv, men genvandt så fatningen. "Måske skulle du smutte hjem til mor, og få pustet bollerne en anelse mere op. Så er de prostuiterede rundt omkring sikkert ledige," V så overlegent og nedstirrende på manden, der rasende vendte blikket mod ham. "Hejhej." V begyndte at gå uden videre, klar over, at reaktionen skyldtes fortiden. Forbandede møgtøs! Han måtte til at beherske sig lidt mere.
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 19:20:18 GMT 3
Shin kiggede undrende efter V. "Gud fanden ved, hvad der gik af ham..." mumlede hun og satte hænderne i siden. Manden rettede blikket mod hende igen og rakte hænderne frem mod hende. Hun plantede et solidt spark mod hans inderlår, skræmmende tæt på hans ædlere dele, så de andre ikke vovede at angribe hende. Hun fulgte efter V. "Og jeg kunne godt tænke mig at vide hvad der er med dig.."
|
|
|
Post by V Baleckali on Aug 30, 2009 19:22:34 GMT 3
"Tja... Du kan altid gætte, hvis du finder det morsomt med gættelege," svarede V drillende, uden rigtig at vide, om han brød sig om at have hende i nærheden. I hvert fald var det ikke noget, han ville fortælle. Noget, han aldrig havde fortalt nogen. Han stoppede op.
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 19:34:07 GMT 3
"Så gætter jeg på at det har noget med hende der fra før at gøre, og at du stillede dig som min private bodyguard." Hun smilede til ham og løftede et øjenbryn. "Og jeg har ret ikke? Kom nuuu, jeg hader gættelege, når personen ikke siger rigtig eller forkert..."
|
|
|
Post by V Baleckali on Aug 30, 2009 19:39:41 GMT 3
"Nej, det har du faktisk ikke," svarede V med et skuldertræk. Det var muligt hun havde fat i noget, men han gjorde intet for at hjælpe hende på rette spor. "Gættelege er også ret frustrerende. Men det betyder ikke, at jeg fortæller dig mere af den grund."
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 20:14:51 GMT 3
"Det forventede jeg heller ikke. Du er meget forsigtig med dine hemmeligheder, ikke sandt?" hun smilede og trak på skulderen. "Jeg plejer som regel at være god til at gætte, men du ikke sjov. Må jeg spørge dig om noget?" Hun kiggede spørgende på ham og lagde hovedet på skrå.
|
|
|
Post by V Baleckali on Aug 30, 2009 20:46:11 GMT 3
"Jeg er ikke forsigtig, jeg siger bare intet," svarede V og så undrende på hende. Hvad for et fantastisk spørgsmål kunne hun mon have? Han hævede et øjenbryn, trak tiden lidt ud, måske i sin trang til at overdramatisere. "Ja. Bare spørg." Han kunne ikke garantere at svare rigtigt. Men hvorfor ikke spørge?
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 20:54:39 GMT 3
Hun smilede svagt og løftede et øjenbryn. "Du stoler ikke på mig, og jeg stoler ikke på dig, men vil du fortælle mig en af dine hemmeligheder, hvis jeg lover at tage den med mig i graven?" spurgte hun så og lagde hovedet på skrå igen.
|
|
|
Post by V Baleckali on Aug 30, 2009 20:57:38 GMT 3
"Sig mig hvad du vil vide, og jeg skal overveje, om du må få det at vide." V smilede. "Det ville være dumt at love noget på forhånd. Jeg stoler ikke på, at du kunne holde et løfte, for hvis jeg ved, at jeg ikke tager løfter højtideligt, hvorfor skulle andre så gøre det? Men hvad vil du vide?"
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 21:07:54 GMT 3
"det ved jeg ikke.. der er så meget spændende... Hvad med... dit navn?" Hun smilede og grinede. "Jeg tager folk på deres ord. Jeg sværger kun på noget jeg kan holde. Sådan er jeg." Hun slog ud med armene og forventede egentlig ikke noget svar. Han ville nok ikke fortælle det.
|
|