|
|
Post by V Baleckali on Jun 3, 2009 18:30:22 GMT 3
"Så er spørgsmålet vel hvor du blev født henne," rettede V. Han begyndte at gå hen af gaden, gjorde en håndbevægelse, for at vinke hende med sig. Han skulle finde ud af hvem hun var. Ville ikke slippe hende før han vidste det. "Jeg er bare nysgerrig."
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 3, 2009 18:35:32 GMT 3
"Det tror jeg gerne," grinede Shinee og fulgte med. "Men hvor jeg er født, behøver du ikke at vide." sagde hun og smilede venligt. Havde ikke tænkt sig at svare ham. Det var ikke sådan hun gik og fortalte hvem som helst hvor hun var født.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 3, 2009 18:46:15 GMT 3
V skar en grimasse. "Det passer mig ikke særlig godt," indrømmede han irriteret. Han faldt lidt tilbage i ren vane, ude til højre for hende, og spejdede rundt. "Shin må være et kælenavn. Er der andet, som jeg må vide om dig, eller lukker du af for spørgsmål?" Det var ikke for at lyde hård og kold. Han var bare ikke vant til at få afslag på spørgsmål selv.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 3, 2009 18:51:00 GMT 3
Shinee tænkte sig godt om. "...Jeg har lige været i Neramore." sagde hun så og grinede. "Vi kan lave en deal, hvis du er så nysgerrig. Jeg tvivler på at V er dit fødenavn." hun kiggede på ham og smilede skævt. "Noget for noget."
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 3, 2009 18:57:20 GMT 3
"Et land for mit navn?" Et skævt, ironisk smil spillede på V's læber, og hans øjne lyste muntert igen. "Aldrig. Så fortrækker jeg at gætte." Han skulle nok få hende ud med sproget alligevel. Det var han sikker på. Herre gud, hun gav nok snart efter.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 4, 2009 17:18:31 GMT 3
Shinee grinede. "Nej. Et navn for et navn." Sagde hun så og smilede gådefuldt. Hun gik langsomt videre og kiggede rundt. "Du bør vide at jeg er meget stædig..." mumlede hun så og skævede ud mod ham. Vinden gled gennem de små boder og rundt omkring råbte sælgerne højt for at komme til at sælge deres varer.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 5, 2009 0:21:54 GMT 3
"Måske, men jeg er mindst lige så stædig," svarede V ubekymret. Han var sikker på, at hun, lige meget hvad hun fandt på, ikke ville kunne liste navnet ud af ham, og han var også næsten sikker på, at han nok skulle finde ud af, hvem hun var, og hvor hun kom fra. "Du får ikke mit navn, og så diskuterer vi ikke det mere."
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 5, 2009 0:33:19 GMT 3
Shinee grinede skævt og nikkede så. "Så siger vi det. Men du får næppe mit navn så." Hun smilede gådefuldt og stoppede ved en bod. Hun betragtede frugterne i boden og mumlede et eller andet man ikke kunne høre. Så smilede hun skævt og gik videre. Hun havde det jo fint nok, og hun var meget sikker på at han ikke fik hendes navn atvide.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 5, 2009 0:38:12 GMT 3
Der var ingen, der så det, men V gik ikke tomhændet videre forbi frugtboden. Han kastede et æble, et grønt æble, højt op i luften, og greb det nemt igen. I boden lå en kobberdale for æblet. Han var ikke tyv længere, men han kunne alligevel ikke nære sig til bare at.. Snuppe noget. En sprød, saftig knasen lød, da han tog en bid af æblet. Surt. Han hadede faktisk grønne æbler, men der havde ikke været flere røde tilbage. "Jeg kan godt vente, Shin. Jeg skal nok finde ud af det," svarede han selvsikkert med et koldt glimt i øjnene. Han var beslutsom. Han ville finde ud af det!
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 5, 2009 0:45:05 GMT 3
Shinee grinede og klappede ham på kinden. "Held og lykke min ven!" sagde hun så og gik roligt videre forbi boderne. Han skulle ikke få hende ned med nakken! En kamp han ville tabe, så meget var sikkert. Hun fløjtede lidt og vippede hovedet fra side til side i takt med rytmen.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 5, 2009 23:12:21 GMT 3
V lavede en brummende, gryntende lyd, som om han var utilfreds, og mumlede et uhørligt 'tak.' Han gik roligt videre ned af gaden. Helt ærligt, selvom han kom styrtende hengivent og trofast rundt om hjørnet, tvivlede han på, at hun ville fortælle ham noget som helst. Han faldt i ét med folkemængden igen, lod hende bare forsvinde. Hun ville sikkert komme tilbage før eller senere. Det gjorde de altid, når de endelig så ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 5, 2009 23:59:48 GMT 3
Shinee gik stadig og nynnede. Efter et stykke tid opdagede hun at hun gik i cirkler rundt om boderne og blev træt af at se de samme ting igen og igen. Så hun vendte sig om og gik tilbage hvor hun kom fra...-og snublede ind i en eller anden stor person, som skubbede hende videre ind i en anden. Til sidst snublede hun og greb fat i den nærmeste, en høj mand... V. "hyggeligt at se dig igen..." mumlede hun.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 6, 2009 0:08:06 GMT 3
V lo kort. "Jeg tænkte nok, du ville komme igen," bemærkede han triumferende, og betragtede hende nærmere. Han rynkede panden, da han syntes at.. Nej, det var for sindssygt. Ingen var så dumme at færdes på hovedgaden, hvis de var.. Og alligevel. Alligevel kunne det være sandsynligt. "Er du med barn?" Han måtte vide det. Så kunne spørgsmålet være så uhøfligt det ville.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 6, 2009 11:18:41 GMT 3
Shinee stirrede på ham. Først fornærmet over spørgsmålet, så usikkert og så gik hun halvt i chok. "...nej... nej, nej, nej, nej..." mumlede hun og smilede så op til ham. "Det tror jeg ikke..." men hendes blik var stadig usikkert. Det kunne ikke være muligt... Det var umuligt!.. hvem skulle dog... nej, nej, nej, nej! tænkte hun bare og stirrede blindt frem for sig.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jun 8, 2009 18:24:55 GMT 3
V mumlede noget utydeligt, som han ikke engang selv kunne finde sammenhæng i, og lagde hovedet på skrå. "Er du helt sikker?" Spurgte han med eftertryk. For hvis man spurgte ham, så var han helt sikker på, at hun var gravid. Det så ikke ud til, at hun vidste det selv.. Hvor mærkeligt.
|
|
