|
|
Post by Tlagie on May 31, 2009 13:40:38 GMT 3
Tlagie's mund bøjede ned ad og hun skulende surt til ham. "...mokke..." mumlede hun og fulgte modvilligt med. Satte sig ned i den nærmeste stol, da hun havde revet sig fri af hans greb. "Du irriterende nu..." sagde hun vredt og trak vejret dybt. Hun sukkede og vendte ansigtet væk fra ham, som et lille barn. Bekæmpede lysten til at række tunge af ham.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 31, 2009 13:49:19 GMT 3
Heltan grinede indvendig, og hans øjne vidste det tydeligt. "Ja, måske er jeg bare en smule irriterende." Han smilede til hende igen, og så på krofatter, der kom med noget mad. Han var ikke begejstret for at hun blev, men ville heller ikke sige noget. "Se! Nu kommer maden jo! Er det ikke dejligt?!" råbte han drillende til krofatter og lo nu åbenlyst.
|
|
|
|
Post by Tlagie on May 31, 2009 14:00:08 GMT 3
Tlagie brummede, stadig sur. "...mad er godt... men det har intet med sagen at gøre..." hun rettede sig op og sendte Heltan et mukkent blik, inden hun næsten rev maden ud af krofatters arme. "ha.. ha... ha." mumlede hun vredt.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 31, 2009 14:14:40 GMT 3
Heltan smilede. "Ja, man har kun det sjov man selv laver." Han så på hendes tallerken mere sultent end på sin egen, men holdt sig til sit. Han foretrak 'varmet kød', hvor kødet kun lige var blevet varmt inde han fik det. Sådan syntes han, det var bedst, men holdt sine meninger om mad for sig selv. I stedet betragtede han hendes planter og grønsager og brød og hvad hun ellers havde. Hans eget kød var kedeligt, næsten ingen smag. Smagen af grønsager smagte ham ikke, men var alligevel sjovere end bare... kød.
|
|
|
|
Post by Tlagie on May 31, 2009 14:18:07 GMT 3
Tlagie bemærkede hans blik og grinede lavt. "Det min mad, og du får ikke noget af det!" sagde hun og begyndte langsomt at spise. Hendes blik var stadig halvsurt, men man kunne skimte humoren dybt i dem.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on May 31, 2009 14:35:18 GMT 3
"Hvad nu hvis jeg tigger?" spurgte han med et smil, men begyndte også at spise sin mad også, men slap ikke hendes ret længe med blikket. "Selvom jeg... ikke er sikker på hvordan jeg skal tigge mig til det." Han smilede igen og spiste videre med sit kød, mens krofatter stod oppe ved baren og snakkede med en kvindelig medarbejde, eller måske en kone?
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 1, 2009 20:31:28 GMT 3
Tlagie grinede. "Du ska ikke tigge. Tvivler også på at du virkelig ville gøre det." Hun spiste tålmodigt videre uden at vise tegn på at hun havde været meget sur på ham, for et kort minut siden.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 20:34:59 GMT 3
Heltan lo nu højt. "Det er da sjovt, at det pludselig føles, som om vi har kendt hinanden meget længe!" Han tog sig sammen, blev mere alvorlig og betragtede hende afslappet. "Nå, et samtaleemne. Er interesseret i at dele mere livshistorie? Eller måske snakke om en sjov oplevelse du har haft i Mida."
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 1, 2009 20:39:05 GMT 3
Tlagie tænkte sig om. "Der var den her mand, som synes det var sjovt at drille mig.... Hvorefter jeg sparkede ham, og han sendte sine børn efter mig." Hun sukkede. " I har altså skarpe kløer, selv som små!" stønnede hun og skar ansigt.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 1, 2009 22:05:06 GMT 3
Heltan klukkede for sig selv. "De små har også hurtigere reflekser end de voksne," tilføjede han smilende da der ikke var mere sjovt i det. "Men de voksne har længere arme og ben og er derfor hurtigere." Han sad lidt og betragtede hende. "Hvad var det han drillede med?" spurgte han så uskyldigt nysgerrig, selvom han var meget interesseret.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 2, 2009 19:41:20 GMT 3
Tlagie skar ansigt og rømmede sig lidt. Hun kiggede på krofatteren, som ikke lod til at lytte til samtalen. "...kaldte mig fladfisk..." mumlede hun så og blev en smule rød i hovedet. Hun var ikke flad... eller tynd. Eller ukvindelig!
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 2, 2009 19:46:33 GMT 3
Heltan prøvede at holde masken mens han nikkede venligt, men eftersom han normalt var smilende og grinende og venlig, så var det svært at skjule. "Det var, øhm..." begyndte han inden han lo så højt, at det kunne høres i miles omkreds. Han fik kæmpet sig alvorlig og tørrede øjnene inden ham smilede til hende, mens krofatter og kone så overrasket på ham. "Ville gerne vide hvor han lærte det ord," sagde Heltan og kunne ikke lade være at klukke videre.
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 2, 2009 20:00:37 GMT 3
Tlagie skulede rødmende ned mod bordet og sagde ikke noget videre. Hun kunne ikke svare på spørgsmålet og var også mere koncentreret om at overbevise sig selv om at hun ikke var en fladfisk... Ikke smal rundt om brystet i hvert fald! Hende kvindelighed på den side var meget tydelig... "...ged..." mumlede hun og holdte en knyttet næve frem mod ingenting. "... er i hvert fald ikke en fladfisk!" brummede hun så, om end endnu mere rød i hovedet end før.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jun 2, 2009 21:11:12 GMT 3
Heltan grinede igen, men langt fra så højt. "Du er ikke en fladfisk," forsikrede han, stadig rystende af indre latter, og smilede bredt. "I mine øjne er du velskabt. Meget smuk, og tiltrækkende. Dit hår har en roses røde glød, og øjne i samme farve som min mors. Dit ansigt, hoved og hals er..." Han lukkede øjnene og smilede, og tavsheden talte for ham. "Du har har læber er altid glade og venlige og indbydende." Han smilede. "Og resten af din krop er tiltrækkende for midanere generalt. Midanere går efter det de kan kende i deres partnere, hvilket tit, desværre, betyder at en hidseprop smeder sig sammen med en anden hidsigprop. Jeg kender blomsternes dronning i dit hår, min ven, og dine øjne siger barndom og tryghed. Jeg elsker mysterier, og det er det dit smil gemmer på. Og dit ansigt... Du er meget smukkere end Sille... De fleste andre menneskekvinder."
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jun 2, 2009 22:46:09 GMT 3
Tlagie kiggede lidt på ham, på samme tid i tvivl om han mon jokede og så morerede hun sig meget. Et smil bredte sig på hendes læber og hun grinede. Langsomt rejste hun sig og gik over til ham, bøjede sig ned over ham og klukkede let. "Jeg kunne sige mange ting nu. Venlige og uvenlige. Men for ikke at trække samtalen for lang tid... Så tak, for komplimenterne."
|
|
