Look...

[Vium]

Viun åbnede øjnene med et spjæt, " hvordan skulle du kunne hjælpe? du forstor jo ikke hvordan jeg har det... " sagde han tungt, mudderet på hans krop var begyndt at blive tørt, og egnet begyndte at hakke de tøre fladder af " jeg tror hellere jeg må forsvinde tilbage til skoven.... inden jeg tager mig et til offer... " sagde han stille og rejste sig

[Shinee]

"Et offer... Du kan ikke dræbe mig." mumlede Shinee og smilede svagt. Hun rejste sig ligeså og kiggede hen på udgangen. Regnen var stilnet lidt af, men det støvregnede stadig. "...bliver nødt til at bevæge mig, for at holde varmen..." mumlede hun for sig selv. Hvis han gik, kunne hun lige så godt gå ud og komme videre. Ellers ville hun fryse for meget.

[Vium]

Vium så alvorligt på Shinee, " du skal ikke lege med skæbnen, det kan gå meget galt..." sagde han alvorligt, han kunne mærke hvordan han fik lyst til at dræbe... så han vendte sig om og gjore mine til at gå

[Shinee]

"Jeg ved, hvor meget der kan gå galt." sagde Shinee og rystede på hovedet. "Men det virker mere som om skæbnen leger med mig." hun gik forbi Vium og stoppede i udkanten af hulen. Så trådte hun et skridt ud i regnen og lod den falde over sig uden af reagere på det.

[Vium]

Vium så stædig alvorligt på Shinee " det var da godt " var alt han sagde, så løb han et bar skridt og derefter løb han på alle fire i fuld fart forbi shinee og ud af hulen og vidre ud i skoven, uden mål

[Shinee]

Shinee kiggede efter ham og rystede på hovedet. "Vi ses, du..." mumlede hun for sig selv drejede sig til den ene side. Hun løb ikke, gik bare roligt videre, som regnen omringede hendes slanke skikkelse. //out