|
|
Post by Draamd on Aug 7, 2009 23:27:19 GMT 3
Draamd knurrede vredt og kastede så broren i støvet. "Farvel... brummede han og begyndte at vifte med vingerne. jeg må væk inden jeg slår nogen ihjel... Særligt ham. lød hans dybe røst i deres hoveder. Den var ikke længere stresset og vred, men træt og sørgmodig. Han havde triste øjne og vendte sig bort.
|
|
|
|
Post by Driind on Aug 8, 2009 12:25:33 GMT 3
Driind knurrede. Kujon, tænkte han i sit hoved. Han flygter. Han kan ikke bare flygte. Vi kæmper. Idiotiske storebror. Han knurrede igen. Han ville springe på ham og flænse hans hals. Han ville knække de enorme vinger og brække hans ryg. Og så ville han danse på sin storebrors grav hver fuldmåne. Hvis han kunne finde ud af hvornår det var fuldmåne.
|
|
|
|
Post by Driindara on Aug 17, 2009 15:12:24 GMT 3
Går du allerede? spurgte Driindara skuffet, da hun ramte sandet, så støvet fløj op omkring hende. Hun rystede den hvide, skællede krop, fra hoved til halespids, og smækkede kæberne sammen. Hun så efter Draamd, og videre over på Driind. Så sukkede hun. Det var ellers spændende at have brødre.
|
|
|
|
Post by Draamd on Aug 18, 2009 19:24:25 GMT 3
"Jeg er skam stadig din bror, du lille. Du kan bare opsøge mig." sukkede Draamd og smilede til hende. Han luntede lidt videre og baskede så med de enorme vinger og svang sig elegant op i luften. Han sendte dem et kort blik og fløj så tæt over Driindara, med en lav klukken.
|
|
|
|
Post by Driind on Aug 20, 2009 20:30:32 GMT 3
Endnu en dyb knurren gik gennem Driinds hals, men uden et ordentligt syn var han ikke i stand til at forfølge sin storebror. Du kan ikke bare gå! sagde han, og han var tydeligt skuffet. Han lyttede og lugtede, og gik prøvende i luften, men det blev et smertefuldt hvæs da hans dårlige vinge igen meldte sig.
|
|
