|
|
Post by Draamd on May 24, 2009 14:11:21 GMT 3
Draamd smilede og rystede på hovedet. Se blot, unge ven, sagde han og kiggede på hende med sine gråhvide øjne. De minder mig om noget, sukkede han så. Jeg ved, hvordan jeg kan overbevise dig, Driind... Om end, med en enkel sætning... Det sidste du sagde til mig...
|
|
|
|
Post by Driind on May 24, 2009 14:26:20 GMT 3
Driind fnøs, og hans øjenfarve ændrede sig fra lilla til deres sande farve, den blåhvide, og derefter videre til en mørk blå farve, og gik så samme vej tilbage igen. Vi har andre i vores familie, Driindara. Folk, der kan sige noget til folk. Og Kriind havde både venner og fjender, som jeg stiftede bekendtskab med. Han vendte skiftevis hovedet mod hver af dem. Han ved ikke hvad jeg sagde. Men jeg har et spørgsmål. Han så ud til at tøve, som om det var pinligt for ham at sige, og igen gik øjnene over det blåhvide, men endte denne gang i den lysegrønne farve, nyfødte græsstrå og blade havde. Hvad er lilla?
|
|
|
|
Post by Driindara on May 24, 2009 14:35:40 GMT 3
Driindara så tankefuldt på Driinds skiftende øjne. Hun var lidt misundelig. Det gad hun også godt at kunne selv. Vent lidt. Har vi mere familie? Driindara svingede med halen. Det er sjovt som man kan leve i flere år uden der sker noget, og så pludselig støder man ind i sine brødre! Driinds sidste spørgsmål forbløffede hende. Hvad lilla er? Det kan man ikke.. Det er sådan.. Det er vidst.. Noget med en blanding af blå og rød. Draamd, hjælp mig lidt her!
|
|
|
|
Post by Draamd on May 24, 2009 15:24:49 GMT 3
Lilla er en farve, Driind... Draamd vippede sig lidt forsøgende, så hans skæl i et kort sekund glimtede i en skarp lilla farve, der gik direkte i øjnene. Driind, min ven, jeg overgår dig i hjerne, men du overgår mig i størrelse. Siger det dig det mindste?
|
|
|
|
Post by Driind on May 24, 2009 15:44:11 GMT 3
Farver er irriterende, mumlede Driind, og et svagt minde af den lille, nysgerrige unge, der skjulte sin blindhed og andre fejl, viste sig kort. Det skarpe lys fra Draamds skæl nåede op i ham, og han blev blindet et kort sekund. Han fik også et svagt glimt af farven, men da han ikke vidste, hvordan en farve skulle forestille at være, forstod han det ikke. Hvad var det?! spurgte han og vendte hovedet vildt, mens ordene fra Draamd forsøgte at falde på plads i hans hjerne. Da han slappede af, forstod han det og stod målløs og stirrede mod det sted, Draamd skulle forestille at være, svagt til venstre for den store drages rigtige position.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 24, 2009 15:53:27 GMT 3
Driindara himlede med øjnene. Et monster selvfølgelig. Det kommer og æder dig lige om lidt. Du har et virkelig dårligt syn.. Vidste du godt det? Kom det direkte fra hende. Hun var ikke en af dem der pakkede tingene ind. Nå, men har I noget imod at fortælle mig, hvor midanerne er, inden I diskutere videre? Hun så forhåbningsfuldt fra den ene til den anden.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 24, 2009 16:20:59 GMT 3
Draamd grinede højt og rystede på hovedet. Jeg ved ikke, hvor midanerne er henne. Spørg Driind... Han kiggede over mod Driind, og smilede da han så broren. Er du overbevist nu? spurgte han langsomt og lagde hovedet på skrå.
|
|
|
|
Post by Driind on May 24, 2009 16:27:18 GMT 3
Driind tog sig sammen og vendte hovedet mod Driindara. Du finder dem ikke. De, der lever i dette område, er mætte, og så kommer de kun frivilligt frem for mig. Hvis det er dem, du er her for, kommer du forgæves. Og ja. Jeg ved udemærket godt, at jeg er blind. Det sidste var isnende koldt, og han så mod Draamd og ændrede sit humør igen. Jeg var så sikker på, at du var død.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 24, 2009 20:43:56 GMT 3
Hvor trist. Jeg har aldrig set en midaner. Sukkede Driindara skuffet. Hun himlede med øjnene over Driind, der først nu havde accepteret, at Draamd virkelig levede. Ja, det var vi alle sammen godt klar over bemærkede hun tørt. Hun satte igen af fra jorden, og svævede igen lidt over dem, da hun var blevet træt af at stå stille. Hun suste rundt i saltoer, cirkler, på siden og i slalom, og brummede tilfreds.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 26, 2009 16:51:42 GMT 3
Hvorfor skulle jeg dog være død? spurgte Draamd, mens han betragtede Driindara, der fløj i luften. jeg menes ikke nogensinde at have givet udtryk for det. tilføjede han og flyttede blikket mod Driind.
|
|
|
|
Post by Driind on May 26, 2009 17:04:32 GMT 3
Gå ned på jorden, forlangte Driind igen af sin lillesøster. Er det så svært at blive på jorden for en så idiotisk, lille unge?! Han knurrede dybt og vendte sig mod Draamd og valgte, i det mindste at forsøge, at ignorere den lille mide, han havde ledt efter så længe. Ingen vidste hvor du var eller ville fortælle mig det. Og alle de andre var døde.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 26, 2009 17:09:51 GMT 3
Driindara så hidsigt og fornærmet på den lille handrage. Hold din mund! Hvis der er nogen der er lille her, så er det i hvert fald ikke mig! Bare for at være irriterende lod hun være med at lande, og rettede opmærksomheden mod Draamd, da hun besluttede, at hun ikke gad tale til den anden bror. Hvis han skulle være så irriterende.. Hun fnyste højt.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 31, 2009 13:51:53 GMT 3
Draamd kiggede frem og tilbage mellem sine søskende og fik en mærkelig grimasse i hovedet. Tæt på at grine, men også halvt irriteret. Latteren overtog ham og han grinede højt. Han rystede på hovedet og klukkede videre i et stykke tid. Rolig nu, begge to. Vi skulle nødigt ende i en slåskamp....
|
|
|
|
Post by Driind on May 31, 2009 14:00:23 GMT 3
Jeg vil med glæde slås med hende. Tydeligt, at sådan en idiotisk, lille og barn tingest ikke kan finde ud af noget! mumlede han og brølede så alt hvad han kunne: GÅ NU NED PÅ JORDEN! Hvorfor kunne hun ikke bare gøre som han sagde? Han havde ledt efter hende i over 500 år, og så var hun bare en tåbelig, lille, dum, irriterende fyff... fyf... flyveelsker!
|
|
|
|
Post by Driindara on May 31, 2009 23:54:15 GMT 3
Og hvor ved du det fra, du ååh så altvidende hidsigprop? Svarede hun trodsigt igen. Hun fnyste, men dykkede og landede igen på jorden. Du kender mig ikke engang Hun rullede med øjnene og lagde sig ned, med halen foldet omkring kroppen som en anden kat.
|
|
