|
|
Post by Draamd on May 21, 2009 21:09:24 GMT 3
Vores mor hed Drami. Hun var smuk... Draamd smilede og fløj hen til Driindara, da han undveg Driind, uden besvær. Vores far hed Kriind. Han sukkede og rystede lidt på hovedet. Triste skæbner.
|
|
|
|
Post by Driind on May 21, 2009 21:20:25 GMT 3
Driind hvæste mens han kæmpede for ikke at falde for hurtigt til jorden. Han var pansret, som alle andre drager, men enhver drage kunne blive skadet i et styrt. Da han dalede ned var det tydeligt, at hans ene vinge var defekt, ufungerende. Han havde hørt deres ord, og selvom mindet om hans mors navn var falmet, havde han far altid været tydelig. Kriind...
|
|
|
|
Post by Driindara on May 21, 2009 23:14:19 GMT 3
Driindara havde faktisk aldrig hørt navnet på sin far. Men Drami skar sig ind i hendes hjerte, og hun lo bare en smule skingert, bare en smule hysterisk. Kriind? Var de begge.. Vinddrager? Hun betragtede Driind, da han kom flyvende ned, og undrende sig over, hvorfor hans ene vinge virkede så underlig. Det ser ud til, at I kan fortælle en masse brødre. Hvad er der sket med din vinge? Hun drejede hovedet mod Driind.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 21, 2009 23:27:26 GMT 3
Draamd sukkede dybt og smilede så. Han rystede på hovedet. Pas nu på Driind. Lad være med at komme mere til skade... han fløj ned på jorden og landede let.
|
|
|
|
Post by Driind on May 21, 2009 23:45:07 GMT 3
Hold mund, begge to! surmulede Driind da han landede klodset og umuligt på jorden. Han var overbevist om, at denne hersens 'Draamd' i hvert fald kendte familien, ellers ville navnene var meget heldige, og meget umulige, gæt. Men Draamd var død, det havde han altid troet, for han havde aldrig været der.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 21, 2009 23:49:07 GMT 3
Du har ingen ret til at beordre nogen som helst til at tie stille bekendtgjorde Driindara med et højt fnys. De kunne i hvert fald lige vove på at kommandere rundt med hende! Hun svingede lidt med halen, så sandet fejede henover mere sand. Men.. Hvad skete der med.. Kriind? Hun vidste ikke helt, om hun skulle kalde ham far. Hun havde aldrig mødt ham..
|
|
|
|
Post by Draamd on May 22, 2009 0:00:17 GMT 3
Jeg kender ikke detaljerne. Men han døde, da han ville redde Driind, eller noget i den stil. sagde Draamd og så pludselig uendelig træt ud. Da jeg rejste havde jeg ingen anelse om at noget som det kunne ske. Driind... Vil du ikke godt tro på det er mig... Hvad kan jeg gøre for at bevise det...
|
|
|
|
Post by Driind on May 22, 2009 0:23:33 GMT 3
Driind fnøs. Min bror er død. Sådan har det været længe. Skulle du forestille at kunne stige op fra de døde? Han fnøs igen og skar ansigt, da han rettede sin idiotiske vinge ud igen, men han prøvede at undertrykke sin smerte, eller i det mindste ikke vise den. De to var ikke til at stole på, eller, den ene var ikke.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 22, 2009 0:39:03 GMT 3
Kan vi snakke om noget andet? Driindara spredte sine vinger ud og steg en smule op fra sandet. Og hvordan holder i varmen ud? Her er så forfærdeligt varmt. Hvor er midanerne? Hun fløj i bløde, hurtige ottetaller et kort stykke tid.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 22, 2009 1:44:49 GMT 3
Det her er et emne der ikke bare kan skubbes til side, min ven. sagde Draamd venligt og rystede på hovedet. Driind... Jeg har ikke set dig siden du var helt lille. I virkeligheden burde du slet ikke have kendt mig, men jeg voksede dårligt og kunne ikke klare mig selv. Men jeg begyndte at vokse da du kom til og jeg rejste kort efter du var født. Jeg er ikke død. Jeg er levende. Jeg har endda allerede kastet dig i jorden en gang. Hvorfor skulle jeg være død?
|
|
|
|
Post by Driind on May 22, 2009 1:54:02 GMT 3
Draamd er død. Og du er derfor ikke Draamd, sagde Driind fast og opdagede, at Driindara stadig var i luften. Han havde troet, at hun ville forlade dem med det samme, efter at have fået svar fra handragen. Gå ned på sandet! Nu! forlangte han igen af hende, rasende over at hun ikke bare kunne lytte til ham. Var det så svært? Hvad ville hun da også oppe i luften?!
|
|
|
|
Post by Driindara on May 22, 2009 11:51:45 GMT 3
Hey, jeg behøver ikke at lystre som en anden hund! Du kunne jo bare komme herop, ikke? Udbrød Driindara fornærmet og suste næsten lige forbi ham, før hun landede lidt bagved. I er ikke særlig smarte. Hvorfor finder I ikke bare et bevis for, at enten så er det der Draamd eller ikke?
|
|
|
|
Post by Draamd on May 23, 2009 23:00:30 GMT 3
Hvilket bevis findes der? Jeg er her jo, lige her. Jeg har også spurgt hvad jeg skulle gøre, men han fastholder jo, at jeg er død, sukkede Draamd og rystede på hovedet. Jeg kunne stå nok så lang tid og fortælle om den eneste gang jeg har set ham, en gang for længe siden. Jeg var stolt og han var grunden til, at jeg tog mig sammen og lærte at klare mig selv.
|
|
|
|
Post by Driind on May 23, 2009 23:08:53 GMT 3
Dejlig lille solskinshistorie må jeg sige, sagde Driind, næsten sarkastisk, og stod lidt og skiftede vægten fra den ene fod til den anden, mens hans opmærksomhed egentligt var på Driindara, som for at være sikker på at hun var på jorden. Så du har slet intet bevis? Du kommer her og hævder at du er min døde storebror uden at have noget, som beviser for mig, at du er min bror?
|
|
|
|
Post by Driindara on May 24, 2009 13:38:51 GMT 3
Altså.. Han kender navnet på.. Vores forældre. Det er jo egentlig et bevis. Jeg mener.. De er jo.. Hun lo højt. De er jo døde, så der er næppe andre, der har hørt om dem. Driindara vidste ikke længere, hvorfor hun troede på den ældste storebror, men hun havde en fornemmelse af, at det han sagde var rigtigt nok. Hun bemærkede først nu at Driinds øjne var lilla. Wauw, en sej øjenfarve! Er dine øjne også lilla, Draamd? Hun krøb lidt mere sammen i sandet og strakte nysgerrigt halsen.
|
|
