|
|
Post by Draamd on May 21, 2009 0:27:42 GMT 3
Lyder som en god idé, du lille. Mit navn er Draamd, lillebror. sagde Draamd og grinede hæst. Det var jo ganske flot. Og du, min unge ven. Du må være... Han ledte efter navnet, men det var forsvundet. Desværre. Jeg har glemt det. Hvad hedder du? spurgte han så og fløj tættere på Driindara. Han nærmede sig langsomt og kiggede ned på hende.
|
|
|
|
Post by Driind on May 21, 2009 0:36:09 GMT 3
Driind stivnede da han hørte navnet, men reagerede igen, da Draamd kom op og flyve igen. Bliv på jorden, begge to! hvæste han arrigt, mens han prøvede at finde ud af hvad der foregik. Var det et trick? Draamd var død. Draamd havde været død længe. Det kunne ikke være Draamd. Han løj! Driind overvejede at angribe den anden handrage, da noget gik op for ham, og han frøs fuldkommen. Driindara?!
|
|
|
|
Post by Driindara on May 21, 2009 0:41:05 GMT 3
Driindara så måbende på dem begge to. Vent lidt.. Er I brødre? Og hvor kender du mit navn fra!? I kender mig ikke! Udbrød hun forvirret. Hun lettede fra jorden, selvom hun havde fået bud på at blive.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 21, 2009 0:47:49 GMT 3
Draamd kiggede strengt på Driind. Kan du så! Driind... Han vendte sig mod Driindara. min lille ven... Det ser ud til at der er sket et mirakel. Jeg er Draamd. Din storebror. Og det er han også... Den kære Driind. Draamds hale piskede. Tag det roligt, min lille ven. Lige meget hvad, så synes jeg ikke familier skal slås. Eller nogle andre, for den sags skyld
|
|
|
|
Post by Driind on May 21, 2009 0:53:25 GMT 3
Bliv på jorden! sagde Driind arrigt for noget, der føltes som hundredsyttende gang, mens han endnu overvejede kraftigt at angribe handragen. Det var ikke Draamd. Draamd var død. Han piskede med sin unormale hale og knurrede igen, som en advarsel inden han farede frem. Det med at angribe sin familie, du ved? Du skulle have sagt det til mors storebror!
|
|
|
|
Post by Driindara on May 21, 2009 0:57:30 GMT 3
Driindara sukkede. Undskyld, men jeg har altså ingen brødre. sagde hun overbevist. Hendes mor ville have nævn det så. Det var hun sikker på. I må have forvekslet mig med en anden.. Hun fløj lidt rundt om dem begge. Jorden! Tsh! Hvem gad dog jorden?
|
|
|
|
Post by Draamd on May 21, 2009 1:00:43 GMT 3
Driindara Sølvinge... Din kære mor, ville have sagt det, hvis ikke det havde været for hende pludselige død. sagde han så og fik et trist udtryk i ansigtet. Og Driind, sagde det også, men ingen lyttede til mig i den alder...
|
|
|
|
Post by Driind on May 21, 2009 1:08:09 GMT 3
Driind fór forbi sin storebror og drejede sig hurtigt, hvorefter han igen farede frem. Denne gang var han på vej direkte imod den store drage. Han fejl havde gjort ham mere arrig, og det gjorde ham bedre i kampe, og han havde brug for held hvis han virkeligt skulle kunne klare Draamd. Han strakte hovedet nedad for at få fat i bugen og skære den op med piggene på hovedet.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 21, 2009 1:14:47 GMT 3
Hvorfor har ingen fortalt mig noget? tænkte Driindara højt og sukkede. Hun stirrede forbløffet på Driind da han angreb. Søskendekærlighed? En voldelig storebror.. mumlede hun. Hun rullede med øjnene og steg op over dem. HALLO I to, gider I tage jer lidt sammen!?
|
|
|
|
Post by Draamd on May 21, 2009 10:23:09 GMT 3
Draamd kiggede på sin lillebror og rystede på hovedet. Du tror stadig jeg lyver... Ikke sandt? Draamd flyttede sig hurtigt til siden og greb fat Driinds forben. Draamd snurrede rundt og kastede så Driind langt væk. Lad os ikke slås... Det ønsker jeg ikke. Det tvivler jeg på vores forældre ønskede. Han satte af fra jorden og fløj lavt hen over sletten, mod Driind. lad dig ikke styre af din forvirring. For hvorfor skulle jeg være død? hvis du husker det mindste... burde du vide at jeg er Draamd
|
|
|
|
Post by Driind on May 21, 2009 11:55:17 GMT 3
Ned på jorden forlangte Driind igen og virrede med hovedet for at kunne se sine søskende. Eller, se er jo så meget sagt når ens syn er så forfærdeligt. Han rejste sig op og rettede smertefuldt vingerne ud igen. Kom ned Kujon og kæmp, som en drage bør Ved angrebet havde han fornemmet Draamds nogenlunde kraft og størrelse, og vidste hvilken slags kamp, han skulle indstille sig på.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 21, 2009 14:45:02 GMT 3
Driindara var ikke længere sikker på, om det her var hendes brødre. Hvis hun da overhovedet havde været sikker på noget tidspunkt. Hun landede modvilligt på jorden, og besluttede sig for, at hun skulle videre. Hun ville ikke blande sig i nogen kamp. Så kunne hun jo komme tilbage igen senere, hvis det var. Fokus herover, brødre! Det sidste ord kom lettere sarkastisk. Inden I flænser hinanden i stykker, kan I så fortælle mig hvor midanerne er? Spurgte hun. Jo mere hun hørte og så, jo mere blev hun enig med sig selv om, at disse drager var nogen sindsforvirrede tosser.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 21, 2009 19:11:06 GMT 3
Draamd mærkede vreden rører på sig og brølede højere og mere overdøvende en nogen sinde før. Nej, NU! kan det være nok... Driind! Du bringer SKAM over vores familie! Af alle burde du vide, at vi ikke vil kæmpe mod hinanden. Du bør tage det roligt og bruge din hjerne, som vores forældre nu besluttede at du skulle have! Draamd fnøs og kiggede mod Driindara. Hans væsen blev roligere og han sukkede. Jeg ønsker ikke at flænse nogen. Men jeg beder dig, lyt til mig. Jeg er din storebror. Lige som han er. Jeg blev født mange århundrede før dig, og rejste hjemmefra da min bror her, blev født.
|
|
|
|
Post by Driind on May 21, 2009 19:20:31 GMT 3
Driind knurrede og virrede irriteret med hovedet, da Draamd endnu var i luften. Du taler, som om du ved så meget mere end jeg. Som var jeg bare en tåbe, der ikke ved hvordan man flyver! Og ved du hvad? Bare bask med vingerne, og kom ned til mig! Driind fik vinden til at søge ud og finde denne såkaldte Draamd, og han brølede da han smertefuldt baskede med vingerne. Men flyve, det gjorde han, og han havde fuld fart mod den store drage.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 21, 2009 19:30:33 GMT 3
Driindara sukkede og lettede fra jorden. Hun kredsede lidt over dem, overvejede om hun skulle blive alligevel. Hvis det var sandt, at de var hendes brødre, ville det være tåbeligt at flyve fra dem, nu hvor hun endelig mødte dem.. Den ene så ud til at være vis på en eller anden måde, imens den anden var utrolig kamplysten. Vent lidt.. Hvis I er mine brødre.. Hun smilede triumferende. Hvad hedder vores mor så? Det smertede for meget at sige 'hed.'
|
|
