|
|
Post by Draamd on May 20, 2009 22:23:52 GMT 3
Draamd fløj lydløst hen over ørkenen. Han trak vejret tungt og dybt, hver gang han slog med vingerne og spejdede ud over hederne. Hvad verden end bringer, skal den give mig en lillebror, som slå alt og alle ihjel... Bevares... Kunne Draamd ikke lade være med at tænke. Han kiggede ud over den øde grusørken, der bredte sig foran ham og slog hårdere med vingerne. Over ham skinnede solen skarpt, mens den nærmede sig horisonten. Der ville ikke gå mange timer før var forsvundet fuldstændig.
|
|
|
|
Post by Driind on May 20, 2009 22:29:09 GMT 3
Driind brummede tilfreds mens han fornemmede midanerne omkring sig. De havde lige 'fundet' ham igen, og forsøgte nu at lokke ham til deres stamme hjem, og han var ikke sikker på om han gad. Men ikke om han ville dræbe dem. Midanere er hellige, og hadede desuden menneskerne, så han kunne ikke drømme om at dræbe dem.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 20, 2009 22:42:13 GMT 3
Et øredøvende brøl lød fra Driindara. Hun rejste aldrig stilfærdigt, og hvis man absolut skulle ende i ørkenen, hvorfor så ikke bare melde sin ankomst? Hun suste gennem luften som et lyn, men hun savnede vinden forfærdeligt. Endnu en god grund til at hade Mida. Hun spejdede mod jorden, og alt hvad hun så var sand, sand og atter sand. Kedeligt egentlig. Hvornår kom der bjerge? Hvor var alle træerne henne? Var der overhovedet vand? Men vigtigst af alt.. Hvor var disse midanere henne? Hun brølede igen.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 20, 2009 23:05:03 GMT 3
Draamd kiggede fremad og sukkede igen. Verden flimrede forbi, da han satte farten op og gled ned tæt langs jorden. Han forsvandt i støven fra jorden og trak vejret langsomere. Hans øjne var rettet fremad, men om han fulgte nogen bestemt vej, var umuligt at vide.
|
|
|
|
Post by Driind on May 20, 2009 23:17:17 GMT 3
Driind brummede igen, denne gang mere som en kat, der spinder, da hans opmærksomhed blev rettet fra midanerne, hans fæller. Han knurrede, da han fangede færten af en drage, og han vendte sig mod det, da han hørte brølet fra en drage bag sig. Hvad skete der? Blev han omringet? Hvordan det?! Han vendte sig og knurrede igen, mens midanerne kom i vejen. Også de havde hørt brølet, og blev der kamp havde de ikke en chance. Og det blev altid kamp når det gjaldt Den Hvide Drage.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 20, 2009 23:32:10 GMT 3
Driindara snusede ind og opfangede en stærk fært af andre drager. Andre.. Var her flere? Hun svingede lidt med halen i luften, og hvirvlede lidt rundt i luften som et forsinket missil. Nu brølede hun igen, højere. Hvis her var nogen.. Hendes øjne skinnede ivrigt. Hun var parat til mindst tre år i Helvede, hvis her var nogen. Helvede var et andet ord for Mida. For ørken. Her var hedt. Alt, alt for hedt.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 20, 2009 23:38:11 GMT 3
Draamd kiggede fremad... Han synes at kunne se noget... Men han var i den forkerte vindretning, så han kunne ikke lugte noget. Han fløj, om en muligt, endnu hurtigere og endnu tættere ved jorden.
|
|
|
|
Post by Driind on May 20, 2009 23:45:20 GMT 3
Ja, han var omringet. Hvorfor var de efter ham? Han knurrede endnu dybere, og endte med at brøle arrigt. De skulle komme til at fortryde at de besluttede at angribe ham! Ingen angreb ham uden at bøde for det! Han brølede igen, næsten inden han var færdig med det første, og bad vinden fortælle ham, hvor de var. Han måtte bøde med et dårligt syn. Han anede intet om luften.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 20, 2009 23:49:34 GMT 3
Driindara bemærkede, efter brølet at dømme, at en af dragerne var et hidsigt rad. Det generede hende ikke. Hellere en hidsigprop end en asocial drage. Hun cirklede lidt i luften et sekund eller to, satte så søgende farten op, og spejdede i luften. Var det en prik hun kunne se forude? Og hvem gik nede på jorden? Hun brølede igen højt. Kunne næsten ikke vente med at møde dem.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 20, 2009 23:53:27 GMT 3
Draamd kiggede fremad og hørte et brøl. Han måtte være tæt på nu. Det var en hidsigt brøl. Han stirrede frem og spærrede øjnene op. Den ene skikkelse var en smule mindre end den anden, men ingen af dem var større end ham. De måtte ikke komme i kamp! Han strøg langs jorden og udstødte en højt, overdøvende brøl.
|
|
|
|
Post by Driind on May 20, 2009 23:59:53 GMT 3
Driind fik svar fra vinden og brølede igen, nu endnu mere rasende. NED PÅ JORDEN! kommanderede han, og var tæt på at virke hysterisk, selvom han, i adrenalinsuset der allerede havde ramt ham, var så rolig som det var muligt. NED PÅ JORDEN! NU! BEGGE TO! Hans vinger sitrede, og han gav et halvkvalt hyl fra sig da hans dumme vinge bliv dummere.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 21, 2009 0:04:45 GMT 3
Driindara fnyste da dragens tankestemme nåede hende. Tag det dog roligt, vi skal ikke nå noget. Hun begyndte at hvirvle ned som en rovfugl, og landede på jorden med et brag, Længere foran hende så hun en drage, en meget lille drage. En hvid drage! Hvad lavede en vinddrage på jorden? Det var da tåbeligt! Og over hende et eller andet sted svævede den anden. Her er jo varmt!
|
|
|
|
Post by Draamd on May 21, 2009 0:08:05 GMT 3
Draamd landede roligt et stykke fra de andre. Kære ven. Jeg kommer ikke for at slås. Han havde gættet hvem den hidsige drage var. Desuden havde han bemærket at han var større end begge drager. Men den yngste vidste han ikke helt..
|
|
|
|
Post by Driind on May 21, 2009 0:12:27 GMT 3
Jeg har dræbt drager større end dig, bette. Drager, som har angrebet mig uden grund. Skulle jeg stole på dig? Driind sagde dette uden at kende den størstes størrelse, og hans opmærksomhed var skiftevis på hver af dem. Han havde en fornemmelse af, hvor store de var, men han var et bevis på, at man ikke skulle gå så meget op i det. Han var den mindste af de tre, det var sikkert. Han havde allerede fornemmet det.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 21, 2009 0:17:20 GMT 3
Hvad med at præsentere os først, og dræbe bagefter? Forslog Driindara og stirrede nysgerrigt på begge drager. Den ene var stor. Større end hende. Og hvad så.. Hun var ikke ude på at kæmpe alligevel. Hun svingede lidt med halen.
|
|
