|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 15, 2010 19:31:52 GMT 3
Det lille flagredyr rettede ørerne mod ham og lavede en lyd, der mest lød som et menneskegrin. "Skal jeg oversætte?" spurgte Loisia med et skævt smil, inden flagermusen igen gik igang med at lege med hundens pels. Det var den god til, og den fandt det sjovt at andre reagerede så kraftigt på det. Ryonell ignorerede dem, selvom han betragtede Jhanin opmærksomt.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 15, 2010 19:50:45 GMT 3
Ramoan rullede med øjnene. "Du oversætter alligevel, om vi så siger nej," sagde han. Han var faktisk lidt nysgerrig, men lod være med at nævne det. Selvom han vidste, at Loisia havde gennemskuet ham for længst. Han skævede over mod Bess og Jhanin, og så over mod Ryonell. Det så i det mindste ud til, at han ikke længere hadede hunden.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 15, 2010 19:57:58 GMT 3
"Som om nogen animagus ville kunne ligne en vampyrflagermus lige så perfekt som jeg kan," sagde elveren overbegejstret og grinede til Ramoan. "Du er vidst meget morsom i dens hoved. Jeg tror jeg vil fortælle min familie om den her fyr."
Ryonell forsøgte ikke engang at undertrykke sit smil da han lavede et lille fløjt, og flagermusen reagerede med det samme og nærmest kastede sig i hans arme.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 15, 2010 20:54:48 GMT 3
"Efter du har sikret dig, at vi ikke dør, selvfølgelig," indskød Ramoan tørt. "Hvem er din familie overhovedet?" Han havde sikkert hørt det, bare glemt det.
Bess så efter sin nye ven, og sukkede tungt, før den forsvandt ind mellem træerne på udflugt efter noget spændende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 15, 2010 21:01:28 GMT 3
"De er elvere, allesammen. Vi kalder os Ashavi, som en slags betegnelse. Vi er jo kendte, har jo mange i familien som er tankelæsere, men jeg har aldrig hørt om dyr, der tænkte. Tror han er helt speciel, den lille fyr der." Han grinede til flgermusen, der rettede ørerne mod hende, på trods af at den havde travlt med at putte sig kærligt ind til mørkedæmonen. "Den elsker dig," meddelte hun Ryonell. Han fnøs blot og aede flagermusen. "Ja ja. Ville bare sikre miug du vidste det."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 15, 2010 21:53:55 GMT 3
"Hold da op, der er faktisk en der bryder sig om ham," mumlede Ramoan for sig selv. Han fandt det skræmmende, at der i en hel familie var så mange tankelæsere. Det måtte være et helvede at besøge dem. Alle vidste, hvad man tænkte. Som om det ikke var nok med én tankelæser.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 15, 2010 22:01:51 GMT 3
"Man bliver vant til det meget hurtigt," svarede Loisia hans tanker. "Faktisk bliver der snakket utrolig lidt derhjemme, selvom der er nogen, der ikke er tankelæsere. Hvis man har en samtale en ikke-tankelæser skal ind i snakker man i stedet for at tænke." Det lød da helt klart iogså som en paradis! Godt man aldrig skulle derhen.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 16, 2010 13:14:57 GMT 3
"Tror bare jeg holder mig væk alligevel," svarede Ramoan. Det måtte være træls, at leve blandt en familie af tankelæsere, hvis man ikke selv havde den evne. Han så over mod Jhanin. "Hvad tænker vampyren så nu?" spurgte han.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 16, 2010 13:19:11 GMT 3
"Den tænker på Ryonell," mumlede hun. "Som sagt elsker den ham højt... Og nu tænker den på regnskoven. De er vidst begge vokset op der, så det er vel ikke overraskende... Nu tænker den på Hajhra. Ja, den har virkelig barnets flyvske tankegang." Jhanin havde ladt sig falde ned så den sad på mørkedæmonens ene ben mens mørkedæmonen stadig gik og var nu igang med at bestige bjerget andre kendte som 'Ryonell'.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 16, 2010 17:18:46 GMT 3
Ramoan fandt flagermusen ret komisk, og smilede svagt. En hare kom pludselig springende henover skovstien, før den var forsvundet ind mellem træerne igen. Bess kom løbende bagefter med et begejstret bjæf, før også den forsvandt igen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 16, 2010 19:17:15 GMT 3
Jhanin rettede ørerne efter hunden, og lige pludselig styrtede flagermusen efter som det sidste link i fødekæden. Dens tydelige begejstring kom i form af høje pibelyde, og Loisia smilede. "Han leger," meddelte hun de to.
"Det er jo godt klar over," svarede Ryonell. "Han kan ikke finde ud af ander, så hvorfor skulle han begynde på noget andet end at lege?" Mørkedæmonen så ikke ud til at bekymre sig det mindste om flagerdyrets liv.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 16, 2010 20:24:09 GMT 3
Ramoan deltog ikke længere i samtalen og lod fingerspidserne strejfe træernes stammer, som de bevægede sig fremad. Han satte ubevidst farten ned, og fik et fjernere udtryk i øjnene, som om han havde glemt, at han var sammen med to andre, der var andet end dyr.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 16, 2010 20:27:37 GMT 3
Da Ryonell satte farten op igen, ikke indstillet på at sniksnakke, mærkede han Ramoan trække ham svagt tilbage. Som alle de andre gange kæden havde været et problem kastede han sig fremad for at få jorddæmonen til at rubbe sig. Loisia sukkede irriteret. "Lad ham dog nyde sin natur, for pokker." Elveren fik blot et fnys til svar.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 16, 2010 22:27:02 GMT 3
Ramoan sukkede bedrøvet, og rødder syntes pludselig at være ude på at få Ryonell til at snuble, ligegyldigt hvor dæmonen gik. Ramoan havde sat farten en anelse op, men så han stadig gik lidt bagved de andre. Han gad ikke selskab lige nu. Han havde allermest lyst til at være alene med sin hund i skoven.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 17, 2010 20:14:20 GMT 3
Ryonell satte blot farten op da rødderne angreb ham og overvejede om han skulle bruge sit sværd til at hugge dem i stykker. Mindede ham om at han endnu ikke havde sat sin klo parat til eventuel kamp, og han tog den op fra bæltet og surrede den fast mens han fortsat gik og ignorerede de andre. Imens kunne man følge Bess' jagt, takket være Jhanin. Man skulle bare gå efter den begejstrede piben.
|
|
[/URL]