|
|
Post by Ramoan Ankad on May 10, 2010 22:43:24 GMT 3
Ramoan var i så dårligt humør, at end ikke ros til hans hund kunne muntre ham op. "Ti nu bare stille i fem minutter i det mindste!" Hvad ville han dog ikke give for stilhed.. Bare at slippe væk fra Ryonell og tankelæsere. Og støvler. Ikke mindst støvler. Kunne dragen ikke bare have spist støvlerne!? "Hvor er vi på vej hen?" knurrede han.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 10, 2010 22:47:35 GMT 3
"Mar-"
"Markare," svarede Loisia inden Ryonell nåede at blive færdig. "Og tror bare han ville være sur hvis støvlerne blev spist, og så ville det hele gå meget værre end det gør. Selvom han larmer." Ryonell brummede, og hun sukkede. "Ja, det betyder ikke at du ikke larmer her! Kan heller ikke se forskellen på regnskove og andre skove."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 12, 2010 16:10:33 GMT 3
Ramoan kunne ikke helt følge med i samtalen, da Loisia tilsyneladende havde en dårlig vane med at svare på folks tanker. "Kan idioten virkelig være stille i regnskove?" spurgte han vantro. Umuligt. Dæmonen kunne ikke forholde sig stille nogen steder. Måske bortset fra, når han sov.. Jorddæmonen kunne ikke rigtig forstille sig Ryonell ligge og sove. Det lød alt for fredeligt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 12, 2010 16:22:25 GMT 3
"Så vidt jeg kan forstå er han i stand til at snige sig ind på enhjørninge, og dem har mit folk endda problemer med at komme til. Så ja, han kan være mere stille end en mus i regnskoven." Der var en kort tids tavshed, og så fnes Loisia højt på trods af store anstrengelser med tavsheden. "Jamen, jeg siger da ikke du er en mus!" sagde hun leende, da han ikke brød sig om at blive sammenlignet med en af de små dyr. "Du burde tage det som en kompliment!"
"Hold dig ude af mit hoved," knurrede Ryonell med gift i stemmen.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 13, 2010 17:26:06 GMT 3
"Godt for ham," svarede Ramoan uinteresseret. Mus. Af en eller anden grund mindede det ham om Toph, selvom han normalt sammenlignede hende med en kat. Det var lang tid siden han havde set hende. Gad vide hvordan hun havde det? Forhåbentligt tilbragte hun ikke alt sin tid oppe i træerne.. Og på den anden side var det nok det sikreste.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 13, 2010 19:38:29 GMT 3
"Ja, synes du ikke?" sagde Loisia begejstret, og denne gang var det kun for at irritere ham. "Skal vi ikke holde en pause? Jeg er sulten, og træt." Hun havde ikke tænkt sig at stoppe bare for at irritere dem. De havde allerede for travlt med at irritere hinanden, så hun ville bare blive irriteret på sig selv.
"Vi skal videre," knurrede Ryonell arrigt, men Loisia så blot forhåbningsfuldt på Ramoan i håbet om en forbundsfælle.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 14, 2010 9:38:55 GMT 3
Ramoan brød sig ikke om nogen af dem lige for tiden, og skulede bare over mod Loisia. De to dæmoner var ikke klar over, at Loisia ikke kunne trække på mørket eller naturen, når hun blev sulten eller træt, fordi det var en selvfølge for dem med en ekstra energikilde. "Vi skal videre," sagde han og skar ansigt. Som om det pinte ham at give mørkedæmonen ret.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 14, 2010 9:47:36 GMT 3
Loisia sukkede dybt over dem begge og sukkede. Hun var i undertal, så hun gad ikke skændes med dem. "Godt, godt, men så skylder I mig både et stort måltid og en lang nats søvn," nikkede hun stædigt og fandt et lille stykke brød frem hun kunne spise mens hun gik. Det var kedeligt og tørt, men alligevel bedre end ingenting.
Imens var Ryonell direkte forvirret oppe foran. Var jorddæmonen gået på hans side? Det virkede som en fejl...
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 14, 2010 9:57:55 GMT 3
"Fint, så længe det ikke bliver i en by," svarede Ramoan. Man sov bedst udenfor, og han kunne let finde noget spiseligt, så det var ikke noget problem. Medmindre de fandt en by og en kro. Så kunne man ikke længere garantere en god nats søvn. Alt for meget larm.. Og mørkedæmonen sov jo ikke alligevel, men spildte tiden med at gå frem og tilbage på det knirkende gulv i rummet ved siden af, så man fik hovedpine. Eller også brugte han tiden sammen med idiotiske kvinder, der var dumme nok til at dele en seng med ham. Nej, udenfor var afgjort bedst.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 14, 2010 10:08:47 GMT 3
"Enig," mumlede Ryonell modstræbende, og Loisia smilede.
"I bliver da helt gode til at samarbejde!" grinede hun og klappede Ramoan på skulderen. Fordi han var nærmest.
Ryonell fnøs, og Jhanin kom pludselig flagrende og satte sig på hans skulder som om fnys betød 'Kom heer, Jhanin, Jhanin'.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 14, 2010 10:12:13 GMT 3
"Nu kommer flagredyret igen," sukkede Ramoan. Slut med samarbejde. Det var blot tilfælde, at de var enige. Den eneste grund var, at de begge ville finde halvenglen, så de havde ikke tid til at stoppe, og Ryonell kunne sikkert se, at det at stoppe ved en kro tog længere tid.
Bess så interesseret på flagermusen, og gik op ved siden af Ryonell, for at se den bedre an.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 14, 2010 10:29:12 GMT 3
"Åh, ja, Ramoan, det er dén indstilling der får det hele til at gå godt!" sagde Loisia sarkastisk. "Hvis nu du bare-" Hun stoppede og vendte sig mod flagermusen. Stirrede længe på den, hvor den blot ignorerede hende til fordel for Ryonells sorte manke. Dyr der tænkte?!
Ryonell fiskede flagermusen af sig inden den borede sig for godt fast i hans hår og vendte sig mod de to da der blev alt for tavs. Jhanin klagede sig da den kom væk fra hans krop og bed sig fast i hans finger. Loisia stirrede fortsat på Jhanin.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 15, 2010 14:33:04 GMT 3
Ramoan viftede med hænderne foran øjnene på Loisia. "Okay, så unik er den heller ikke," sagde han. Bess gik forsat ved siden af Ryonell, og fulgte spændt flagermusen med øjnene, før den gav et kort bjæf fra sig. Underlig lille fyr..
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on May 15, 2010 15:16:51 GMT 3
Flagermusen vendte ørene mod hunden og slap Ryonells finger, så den, med hjælp fra vingerne, landede på Bess og begyndte at nulre i dens pels. Det krævede store anstrengelser fra Ryonells side ikke at smile.
Loisia blinkede med øjnene da Ramoan viftede hende foran næsen, og hun smilede. "Jo, den er meget unik. Den tænker. Jeg har mødt adskillige andre dyr, også flagermus, og ikke en af dem har jeg kunnet hører tankerne på, men denne her tænker rent faktisk. Som en tiårig, godt nok, men det er tanken der tæller."
"Vrøvl," modsatte Ryonell sig. "Den er helt normal." Det kunne han jo intet vide om... selvom det trods alt var ham, der kendte dyret bedst.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 15, 2010 19:22:35 GMT 3
Bess sprang forskrækket til siden, og stoppede så op. Den vendte hovedet mod flagermusen med et næsten bebrejdende blik, før den luntede videre. Den så ud til at have accepteret, at Jhanin skulle sidde der.
Ramoan trak på skulderen. "Nej, det er da en animagus, kan I ikke se det for jer?" sagde han sarkastisk.
|
|
[/URL]