|
|
Post by Driindara on May 17, 2009 19:33:12 GMT 3
Driindara var tørstig, og hun vidste, at den måtte ligge et sted i nærheden. Hun havde brugt ti minutter på at søge regnskoven igennem fra luften, før hun endelig fik øje på den. I et elegant dyk gik det ned mod søen, og hun landede præcist ved siden af det spejlblanke vand. Et ungt træ blev rykket op med rod, da hendes hale svingede frem og tilbage, og hun prustede ud gennem næseborerne. Hun rystede den store, hvide krop, og sænkede hovedet, hvorefter hun slukkede tørsten. Koldt, vådt vand skyllede ned gennem halsen på hende, og hun brummede tilpas. Før havde hun haft fornemmelsen af, at have grus i halsen.
|
|
|
|
Post by yaya on May 19, 2009 17:39:46 GMT 3
Yaya hørte lyden af vingers susen, og en svag rystelse, da en kæmpe krop landede på jorden. Hun var meget nysgerrig, da hun ikke troede der fandtes bevingede væsner på jorden. Langsomt gik hun mod lyden, og kom snart til en sø, hvor et kæmpe væsen med vinger, og skæl stod og drak vand. Yaya gjorde store øjne. Det var det smukkeste væsen hun nogensinde havde set, altså på jorden. Hun smilede. Måske kunne hun nu få en ven at flyve med.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 21, 2009 10:46:50 GMT 3
Driindara løftede det ædle, men skræmmende, hoved, og så rundt. De krystalblå øjne faldt på noget der i høj grad mindede om et menneske, men samtidig virkede renere og smukkere. Den største forskel var dog, at væsnet havde vinger. Et smil spillede på dragens læber, og hun drejede sig klodset, da hun ingen ballerinadanser var på landjorden. Hun lod halen dumpe ned i jorden, men i stedet ramte den vandet, og sprøjtede kaskader af vandstråler op i luften. Hvad er du for én? spurgte Driindara nysgerrigt, rykkede lidt tættere på, med lysende, muntre øjne. Der lød en plasken bag hende, da vand ramte vand.
|
|
|
|
Post by yaya on May 24, 2009 0:00:57 GMT 3
"Mit navn er Yaya." svarede Yaya. "Jeg er en engel! Hvad er du?" Hun havde aldrig før været så nysgerrig. Et andet bevinget væsen. WOW.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 24, 2009 13:45:00 GMT 3
En engel! Dem har jeg hørt om.. Driindara nikkede, tydelig tilfreds med sig selv, og så så fnysende på englen. Yaya. Ved du ikke hvad jeg er? Jeg er en vinddrage Hun rankede sig stolt i sin fulde højde.
|
|
|
|
Post by yaya on May 26, 2009 17:21:30 GMT 3
"En drage..." Yaya tænlte sig om. Hun havde vist hørt om dem engang. Stolte væsner der styrede himlen. "Hmm. Ser man det." svarede Yaya. "Jeg vidste ikke at drager så sådan ud." Hun kiggede nærmere på dragen. "Dine skæl er flotte!" komplimenterede hun.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 26, 2009 18:59:02 GMT 3
Det ved jeg da godt Driindara syntes bedre og bedre om englen. Hun hoppede tættere på, klodset som en anden.. Ørn måske. Hvis de da gik på landjorden. Jeg kan godt lide dine vinger. Er de af fjer? Hun blinkede langsomt med et nysgerrigt smil.
|
|
|
|
Post by yaya on May 27, 2009 16:07:04 GMT 3
"Ja." smilede Yaya. "Det er de." Hun lod sine fingerspidser kærtegne spidserne af hendes vinge fjer. "Det er de." hviskede hun.
|
|
|
|
Post by Driindara on May 31, 2009 23:11:26 GMT 3
Jeg troede engle hørte til i himlen Driindara lød undrende, da hun slog halen i jorden, så jorden skælvede under dem. Hun fnyste kort. Jord var så ustabil. Luften kunne man slå til! Hun steg op på vingerne i en spiral, først op og op og op. Og så ned igen, hvor hun landede med endnu et brag.
|
|
|
|
Post by yaya on Jun 3, 2009 9:57:27 GMT 3
"Mine forældre syntes jeg trængte til lidt forandring." Yaya trak på skuldrene. "Det syntes jeg vel også. Men jeg må indrømme at her er meget kedeligt på jorden. Jeg har ingen at flyve med." Yaya himlede med øjnene.
|
|
|
|
Post by Driindara on Jun 9, 2009 15:44:26 GMT 3
Så flyv med mig! udbrød Driindara begejstret og brummede. Hun spredte vingerne ud for guderne måtte vide hvilken gang, og steg til vejrs. Åh jo, flyv med mig! Vil du ikke nok?
|
|
|
|
Post by yaya on Jun 10, 2009 22:58:18 GMT 3
"Selvfølgelig." svarede Yaya strålende. Hun steg til vejrs sammen med vinddragen, da det gik op for hende, at hun ikke kendte dragens navn. "Hvad er dit navn?" spurgte Yaya nysgerrigt.
|
|
|
|
Post by Driindara on Jun 11, 2009 16:45:27 GMT 3
Driindara Sølvvinge.. Har du præsenteret dig selv? Driindara brummede tilfredst, drejede rundt i luften, og satte farten op. Vind. Luft. Hun elskede himlen. Var skabt til himlen. Et sønderrivende, højt og dybt brøl lød fra hende og alle fugle i miles omkreds skød forskrækket op fra deres plads i trætoppene, kvidrende og tomhjernende. Hun lo højt.
|
|
|
|
Post by yaya on Jun 11, 2009 16:55:42 GMT 3
Yaya lo med. Hun nød at se Driindara flyve. Som hende selv var hun skabt til dette. Langsomt lod hun sit lys sprede sig. Lod alt levende få del i det hun så, og det hun følte. Lod alt levende få et lys, et håb, en drøm. Længslen efter at være fri, fri som Driindara, og hende selv. Yaya lod også sit lys ramme Driindara. Hendes skæl glitrede, og hun var smukkere end nogensinde før syntes Yaya.
|
|
|
|
Post by Driindara on Jun 13, 2009 16:30:53 GMT 3
Jeg tror, jeg lyser. Er det dit værk? Driindara drejede hovedet mod englen, slog med halen, hvilket bragte hende ud i ustabil balance, men hun fandt hurtigt rytmen igen. Hun lo igen, endnu højere og vildere. Frit. Vinden hylede hende forsat i møde, den søgte hende, som et lam søger deres mor, og den holdt hendes vinger oppe. Vindpyst efter vindpust strømmede mod hende, hun roterede igen rundt i luften. Slalom, saltoer, bare ligeud, cirkler.. Jeg tror, jeg lyser! Eksploderede den hvide drage tilfreds med endnu et glædeshyl, som gav hun vinden svag. 'Hej søster,' hviskede den til hende.
|
|
