|
|
Post by Draamd on May 19, 2009 16:42:12 GMT 3
Min kære ven, Jeg hersker ikke over noget. Jeg er ikke gud, for jeg tror end ikke på ham. Jeg tror på en anden beretning, som er langt ældre og mere vis. han sukkede med et smil på sit store hoved. Vil du prøve noget, du lille? at flyve blandt skyerne....
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on May 19, 2009 16:47:41 GMT 3
"Må jeg det?" spurgte Tophaf, og hendes øjne lyste op i glæde og nysgerrighed. Hun ville meget gerne prøve at flyve, det var tydeligt på hende. "Vil du? Gøre det?" Hun sprang op og omfavnede så meget af ham som muligt, hvilket var besværligt, når han var så meget større end hende. "Lad os komme op!"
|
|
|
|
Post by Draamd on May 19, 2009 16:54:28 GMT 3
Selvfølgelig. Han lagde sig flat mod stengrunden og ventede tålmodigt på at hun var kravlet op på han ryg. Så lettede han med et stort suk, og fløj ud over havet. Han fløj helt tæt ved havoverfladen, og slog langsomt, men rytmisk med de store vinger. Vinden greb fat i ham og han steg i cirkler højere og højere op.
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on May 19, 2009 17:00:29 GMT 3
Tophaf så først fortryllet på hans krop og vinger, der så yndefuldt arbejdede gennem luften. Han var enorm, og hun elskede, at han kunne bære hende. Vandet var smukt, og endnu smukkere fra luften, og hendes blik og smukke øjne gled over på det. "Altid så dejligt?" spurgte hun, næsten drømmende, og så så op i luften og skyerne og himlens evige intethed.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 19, 2009 17:03:56 GMT 3
Altid. Om så storme raser, ser det stadig fantastisk ud, du lille. Draamd smilede og fløj ud af den varme vind. Hans blik strøg frem i luften og han fløj langsomt tilbage mod klipperne. Men i stedet for at lande, drev han videre, langs havet, som et stor skygge.
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on May 19, 2009 17:10:07 GMT 3
Tophaf sad dirrende og ventede på det næste der skulle ske, mens vinden rev fat i hendes hår og endnu våde tøj. At se verdenen oppefra var utroligt, som en drømmeverden der kom til virkelighed, og hun strøg de smukke skæl endnu engang. "Har mødt en drage før? Hvorfor det?" spurgte hun, usikker på om han kunne høre hende.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 20, 2009 20:27:58 GMT 3
Draamd havde ingen problemer med at høre hende.jeg har mødt mine forældre. Tæller det, min ven? Han smilede for sig selv og fløj roligt videre. og en enkelt drage ellers... han lukkede roligt enmet, da han ikke ønskede at uddybe det. har du mødt en drage før?
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on May 20, 2009 20:48:06 GMT 3
Tophaf rystede på hovedet. "Nej... Tror jeg ikke. Eller vent..." Hun lukkede øjnene så kun vinden kunne distrahere hendes tanker og så billedet af en hvid drage med lilla øjne. "Der var en. Hvid med lilla. I min stamme engang. Længe siden." Hun åbnede øjnene igen og så igen den skønhed han bredte ud for hende.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 20, 2009 21:13:00 GMT 3
Hvid? med lilla? lilla øjne? Draamd fik et anspændt udtryk, som dog hurtigt forsvandt igen. I mida, altså? du så ham i mida? hans tonefald var mere nysgerrigt nu. Han fløj lidt hurtigere.
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on May 20, 2009 21:22:12 GMT 3
"Jeg ved ikke om det en han," sagde Tophaf drømmende. "Men Mida." Hun nikkede, og blev så opmærksom igen. "Venner med mit folk. Elsker mit folk. Hævder de. Ved ikke om det rigtigt. Der var noget ved ham. Forkert. Urigtigt. Farligt. Forstår det ikke. De andre elsker ham." Hun sad og tænkte sig om længe, mens hun prøvede at samle minderne.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 21, 2009 12:48:21 GMT 3
... Grådighed... Han ser dem måske som kæledyr. sukkede Draamd og rystede på hovedet. Han mente at have fået sine anelser bekræftet. Det var i hvert fald en mulighed. Så han skulle snart til mida...
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on May 21, 2009 22:00:10 GMT 3
"Du snakker, som om du kender ham," sagde Tophaf og strøg ham over skællene. "Hvordan det? Er alle hvide drager i familie? Det lyder mærkeligt. Men ikke nødvendigvis familie." Hun så ned igen, mod vand og klipper og, langt væk, skove og hun bildte sig ind helt at kunne se tilbage til Seamore når hun anstrengte sig.
|
|
|
|
Post by Draamd on May 21, 2009 22:03:45 GMT 3
Draamd vendte rundt og begyndte at flyve tilbage af. kender ham ikke godt, men tror det er min lillebror. Har ikke set ham i mange, mange år. Og nej. Ikke alle drager er i familie. Han smilede lidt og var på sin vis glad for den fakta. Der fandtes store og små familier...
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on May 26, 2009 18:23:44 GMT 3
"Det ville også være mærkeligt. Alle i en." Hun rystede på hovedet. Det var for meget, for mange i én familie. "De som alle mine skulle være det. I familie. Alt for mange fætre og kusiner. Fra ingen til mange." Hun rystede på hovedet igen og så over hans ryg, og vendte sig og kiggede på hans lange hale.
|
|
|
|
Post by Draamd on Jun 1, 2009 20:08:31 GMT 3
Draamd lyttede og sukkede lydløst. Hans lanke krop snoede sig igennem skyerne, og bølgede let i vingernes tunge, og langsomme rymte. Solen rørte næsten vandet i det fjerne og vinden sang i himlens store hav.
|
|
