Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on May 12, 2009 17:29:23 GMT 3
"Kedeligt, kedeligt, kedeligt! Der er ingenting at lave!" Sierra sad og kedede sig, mens hun læste de forskellige opgaver igennem, hun sad med. De var alle under hendes rang, men der var ikke meget hun ellers kunne tage sig til. Hun havde ellers håbet på, at støde ind i en spændende person. Det var hun jo så god til.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 13, 2009 15:29:12 GMT 3
Diana gik nynnende for sig selv rundt i skoven. Hun var på jagt efter nye urter, nok den eneste grund til, at hun ikke var i byen. Selvom det var meget ensomt, havde hun fornemmelsen af, at det ville blive en skøn dag. Hendes hånd greb ud efter en gren, og et kort knæk lød, da den brækkede af. Hun rullede den lidt i hånden mellem pege- og tommelfinger, men smed den så fra sig.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on May 16, 2009 17:31:15 GMT 3
'knæk'. Sierras hoved fløj op. Hun syntes hun hørte noget. Sierra sad lidt og lyttede, men hørte ikke mere. Til sidst sukkede hun og kiggede ned på sine opgaver igen.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 21, 2009 11:14:55 GMT 3
Diana stoppede med nogen specielle svampe, som hun ikke havde set før. Hendes øjenfarve gik fra rød til en gullig farve. Farven på svampene foran hende. Og det var ikke engang bevidst. "Er de giftige?" Tænkte hun højt, tankefuldt, og så studerende på dem, selvom hun ikke anede det fjerneste om, hvad hun skulle kigge efter.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on May 23, 2009 23:47:33 GMT 3
Der var der en lyd igen. Sierra var helt sikker. Hun forlod sit "skjulested" og sneg sig hen mod lyden.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 26, 2009 18:56:28 GMT 3
Diana rettede sig op, rystede på hovedet. Hun var ikke parat til at dø af et par giftige svampe. Et kort sekund hørte hun en raslen fra bladene, og hun rettede sig helt op. Det var nok bare indbildning..
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on May 27, 2009 16:00:32 GMT 3
Nu kunne Sierra se hvad det var der havde lavet larmen. En ung kvinde stod inde mellem træerne. Hendes opmærksomhed var rettet mod nogle svampe, så Sierra sneg sig tættere på. Pludselig rettede hun sig op. Sierra stod stille. Så sneg hun sig igen tættere på.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 31, 2009 23:00:09 GMT 3
Igen puslede det, før alt blev stille igen. Diana sukkede. "Helt ærligt, hvis der er nogen, så kom dog frem!" Om personen så ville dræbe hende.. Så pakkede man ikke tingene ind. Hun kunne ikke lade være med at le. "Hvem gemmer sig sådan?" Kaldte hun igen.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 2, 2009 16:01:30 GMT 3
Sierra gik frem mod den fremmede. Det var dumt, men hun skulle ihvertfald ikke blive set som et fjols. "Det er mig som 'gemmer' mig, men det har jeg flere grunde til." sagde Sierra højt, også som et slags forsvar
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jun 29, 2009 16:05:39 GMT 3
Diana fik øje på kvinden, der nu viste sig. Aha.. Flere grunde? Hun blev nysgerrig. "Nogen hemmelige grunde?" Spurgte hun, slog sig ned på en væltet træstamme. Et træ der var væltet i stormen.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jul 5, 2009 14:46:42 GMT 3
"Ihvertfald ikke nogen der kommer en fremmed ved." Sagde Sierra ligegyldigt. Hun gik nærmere hen mod den fremmede kvinde. "Og hvem er så du, om jeg må spørge?"
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jul 11, 2009 20:29:48 GMT 3
"Det må du da gerne," lo Diana, tilsyneladende i godt humør. Men det var intet mirakel - hun var altid i godt humør. "Mit navn er Diana. Hvad er dit?" Hun så på den smidige kvinde, der uden tvivl ikke var ude i skoven, bare for at være i skoven.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 30, 2009 18:09:09 GMT 3
"Sierra." svarede hun afmålt. "Hvad er de der svampe til?" Spurgte Sierra, lidt venligere.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Sept 20, 2009 12:45:32 GMT 3
"Sierra," gentog Diana, selvom hun allerede kunne huske det. Hun var god til det med navne. "Åh, jeg skal ikke bruge disse svampe. De er giftige at spise. Jeg lod dem være," forklarede hun. Hun gik videre, uden at vente på den anden. Sierra måtte følge med, eller lade være.
|
|
