|
|
Post by Ramoan Ankad on May 18, 2009 16:21:39 GMT 3
Ramoan brød sig bestemt ikke om den måde dragen nærmede sig på, som om den skulle til at dræbe en eller anden. Og man var dum, hvis man ikke kunne regne ud, hvem den ville dræbe. Skulle han forsøge at flygte? En fjollet tanke. Det kunne være mere end komisk at forsøge at liste sig forbi en drage, der kunne spærre hele udgangen ved bare at stikke hovedet ind. Han tjekkede efter, om buen lå ved siden af ham. Det gjorde den ikke..
|
|
|
|
Post by Driind on May 18, 2009 16:33:38 GMT 3
Driind for pludselig frem efter at have stået, nærmest ubeslutsomt, og han sprang ind lige ved siden af Ramoan i et anfald af hurtighed blander med dårligt syn, og han vendte hovedet mod Ramoan og brølede igen, mens hulen rystede og støv og sten faldt ned fra loftet. Han gjorde klar til at angribe igen, og denne gang var han for tæt på til at fejle.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 18, 2009 16:43:49 GMT 3
En sten suste pludselig ud af det blå efter dragen, for at overraske den i et sekund. Det gav Ramoan tid til at springe til siden, og få trukket Bess med sig. Han så febrilsk efter buen. Den måtte ligge længere inde. Anden forklaring var der ikke. Men han turde ikke slippe blikket fra dragen..
|
|
|
|
Post by Driind on May 18, 2009 16:53:41 GMT 3
Stenen fløj lige forbi hans snude, og han så forvirret efter den. Var der andre derinde, som han ikke havde set. Så gik noget op for ham. Han kæmpede mod en jorddæmon, som sikkert kunne det samme som en jordelementdrage. Der var altså kun manden og hunden, og så selvfølgelig han selv. Han vendte igen hovedet mod dæmonen og sprang frem igen.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 18, 2009 17:06:16 GMT 3
Det var Bess der reddede Ramoan denne gang. Den puffede ham hårdt til siden, og nåede mirakuløst selv at komme i sikkerhed. Ramoan indså at en bue ikke var til nogen nytte nu. Og han indså at elementet jord ikke ville kunne holde dragen nede. Den var stærk nok til at rive sig fri fra ethvert net, som han kunne stable på benene. Men det ville give ham tid.. Det ville give ham tid til at komme væk måske. Det var værd at prøve. Han ventede på dragens næste spring, denne gang klar til at undvige.
|
|
|
|
Post by Driind on May 18, 2009 17:12:10 GMT 3
Driind var ved at være rasende, og han vendte sig om igen og forsøgte at finde Ramoan. Umuligt, var det, da hans syn ikke var særlig godt, og han valgte bare at løbe frem og håbe, at han gættede rigtigt og ramte, og dette spring var endda bedre end det, han havde lavet før. Han knurrede da han igen fik færden af Ramoan og Bess.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 18, 2009 17:21:50 GMT 3
Ramoan sprang omgående til side, og i det han gjorde det, skød en stor og tyk rod op fra jorden, og klamrede sig til dragens hals, før den anden ende borede sig ned i jorden igen. Rodens ender borede sig gennem jorden under dem, og selvom ingen kunne se det, smeltede rodens ender sammen, da de mødte hinanden. "Okay Bess, vi skal ud herfra," mumlede han. Han var ikke meget for at efterlade buen.. Han tvivlede på man bare lige kunne lave en ny i Mida.
|
|
|
|
Post by Driind on May 18, 2009 17:35:14 GMT 3
Driind brølede arrigt og forsøgte at komme op, men roden holdt lige i første omgang. Han kunne ikke bare komme fri, hvor irriterende det end var, og han stødte forbenene i igen og satte kløerne fast i jorden. Endnu et brøl, og han trak opad, og roden nærmest sprang, som en elastik, det blev strukket for meget ud.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 18, 2009 17:40:16 GMT 3
Ramoan bandede, og fik øje på buen længere inde i hulen. Han kastede sig nærmest hen til den, knugede den i den ene hånd og forsøgte at bedømme, hvor langt der var til udgangen. Han kunne bure dragen inde for en tid ved at blokere med sten, men det hjalp ikke det store, hvis han ikke stod udenfor. Bess holdt sig lidt bag ham.
|
|
|
|
Post by Driind on May 18, 2009 17:48:19 GMT 3
Driind vendte sig om da han hørte Ramoan skramle med buen, og han hamrede sin hale ind i muren inden han igen sprang frem mod jorddæmonen. Han hadede magi, og var derfor glad for, at han normalt kun angreb mennesker. Ikke at han var bange for det. Han havde dræbt en drage. Han kunne sagtens klare sådan en bette en.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 18, 2009 17:51:20 GMT 3
Sten faldt ned omkring dem, men mærkeligt nok var det kun små, løse sten, der ramte Ramoan. Han løftede en af de store sten ved hjælp af magi, og slyngede den mod dragen for at forsinke den. Hvorfor var der aldrig et kursus i at overleve en drages angreb? Han var sikker på, at han allerede kunne sige farvel til livet.
|
|
|
|
Post by Driind on May 18, 2009 17:56:44 GMT 3
Stenen ramte Driinds bryst og sendte ham i gulvet et øjeblik, men da det var pansret på samme måde som hans bug, gjorde det ikke ondt, men forsinkede ham bare noget så irriterende. Han rejste sig og løb frem igen, og spærrede igen munden op og brølede med blottede tænder og svang halen rundt endnu en gang.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 18, 2009 18:05:23 GMT 3
Ramoan falmede efter en pil, og fik den lagt på buen. Han sigtede og skød, gad ikke til at se, hvor han ramte henne, da han sprang videre mod udgangen. Men da han kiggede over skulderen, viste det sig, at pilen var prellet af på det pansrede skjold en drage har. Han bandede igen, lagde en ny pil på, sigtede efter dens åbne gab, og skød.
|
|
|
|
Post by Driind on May 18, 2009 18:50:28 GMT 3
Driind havde vendt sig, da Ramoan selv havde flyttet sig, og pilen gik direkte op i hans gane og borede sig dybt ind. Driind brølede af smerte og lukkede sin mund i, fuldkommen overrumblet af angrebet, og han stoppede op og så efter grunden til, at han endnu havde ondt i ganen. Ingen havde nogensinde forsøgt at angribe hans mund, og han var forvirret og overrasket over dette.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 18, 2009 19:04:58 GMT 3
Bess gøede vildt, og sprang ud i varmen. Ramoan afgjorde med sig selv, at det var helt fint vejr at løbe i, og han kastede et enkelt blik over skulderen, før han kastede sig ud i det varme, varme sand. Han så op mod den forræderiske sol, og havde allermest lyst til at flygte ind i hulen igen. Et stort dilemma. Varmen eller dragen?
|
|
