|
|
Post by Driind on May 13, 2009 16:03:20 GMT 3
Mørke? sagde Driind forvirret. Han forstod ikke begrebet med mørke og havde aldrig gjort det. Hans syn ændrede sig næsten ikke fra nat til dag, og kunne næsten kun lige se når solen skar ham i øjnene.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 13, 2009 18:43:08 GMT 3
Ramoan forsøgte at finde et ord, der kunne beskrive mørke, men opdagede, at der ikke rigtig fandtes et. "Mørke er sort. Det er lidt som, hvis du lukker øjnene, så bliver der mørkt. Måske.. Måske er mørke ligesom nattehimlen uden stjerner. Og når solen går ned, og det begynder at blive mørkere.. Sortere.. Det er det, man kalder mørke, tror jeg." Han virkede ikke tilfreds med forklaringen, men kunne ikke finde på noget bedre.
|
|
|
|
Post by Driind on May 13, 2009 18:58:32 GMT 3
Driind rystede på hovedet. For ham gav det absolut ikke mening, da hans øjne var så svagt udviklede at han skulle være heldige hvis han fornemmede former. Og alligevel var han god til at bruge det han var i stand til. Er der andre ord for det? spurgte han og havde glemt alt om drab og had... For en stund.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 13, 2009 19:35:58 GMT 3
Ramoan rynkede panden i et forsøg på at komme i tanke om noget. Så rystede han på hovedet. "Jeg kan ikke komme på noget, desværre. Det er faktisk svært at beskrive noget, som der ikke rigtig findes andre ord for.." Han kastede et blik på Bess, der forholdt sig helt roligt og afslappet. "Undskyld, men må jeg godt spørge om, hvad du hedder?" Han så næsten venligt på dragen nu.
|
|
|
|
Post by Driind on May 13, 2009 20:24:35 GMT 3
Driind knurrede, dybt og rungende og arrigt, og rettede sine violette øjne mod Ramoan, på trods af at han ikke var i stand til at se ordentligt, var det meget troende. Han kunne bruge sine øjne godt, hvis man selvfølgelig tog hans fejl med. Hans stirren virkede ikke det mindste blind og var meget truende. Hvis drager er interesseret i at dele navne skal de nok selv begynde på det, lød det knurrende.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 13, 2009 20:37:31 GMT 3
Ramoan nikkede tavst, imens han spekulerede på, om han nu havde fornærmet dragen. For hvis det var tilfældet, måtte han hellere vælge hvert et ord omhyggeligt, før han sagde noget. "Det er i orden. Det var ikke for at irritere dig," forsikrede jorddæmonen, og lagde en hånd på Bess hoved, så den ikke skulle gø uventet, eller endnu værre måske, knure.
|
|
|
|
Post by Driind on May 13, 2009 20:49:54 GMT 3
Driind brummede gnavent, og spekulerede på om han alligevel skulle vælte hulen ned over manden og hans kæledyr. Det ville være langt sjovere end at tale med ham, men han var ikke menneske, så der var ingen følelser der kunne anspore ham til at gøre det. Driind dræbte mange, men han dræbte kun, når der var mennesker. Eller, hvad han så som mennesker, men som egentligt bare var et af de utallige tobenede væsner der fandtes i verdenen.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 13, 2009 20:59:06 GMT 3
Ramoan spekulerede på, hvad han nu skulle gøre. Han besluttede sig for, at forholde sig tavs. Vente på dragen sagde noget, hvis den overhovedet gad. Og så kunne man vel altid krydse fingre for, at dragen ikke havde tænkt sig at dræbe ham. Han flyttede lidt på sig, da det var ved at blive træls at sidde i den samme stilling hele tiden.
|
|
|
|
Post by Driind on May 13, 2009 21:28:29 GMT 3
Driind stod lidt ubestemmeligt og ventede på at der skulle komme tanker frem om hvad han skulle gøre, og han kom frem til at der var for varmt hvor han stod og gik ind i hulen og lagde sig, uden at tage sin opmærksomhed fra Ramoan. Bess var ingen trussel for ham, men manden havde måske våben, og måske kunne nogen skade ham.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 14, 2009 17:06:28 GMT 3
Det så ud til at dragen var mindst lige så asocial som Ramoan, selvom jorddæmonen gjorde et forsøg, når der kom nogen forbi. Han betragtede vagtsomt dragen, studerede hver eneste bevægelse. Men så længe den ikke angreb, ville han lade den være i fred. Han var ikke det mindste interesseret i at møde op i den næste landsby, og råbe op, at han lige havde skudt en drage. Ramoan Dragedræber.. Nej, tanken var ikke tiltrækkende.
|
|
|
|
Post by Driind on May 14, 2009 17:57:12 GMT 3
Driind var begyndt at kede sig noget så forfærdeligt, men han bevægede sig så lidt som muligt og ventede på, at tiden skulle snegle sig til et sted, hvor varmen tillod ham at gå ud og sole sig igen. Han så endnu over mod manden og fangede færten af hunden. Den var god, ulveagtig. Ulve smagte godt. Han piskede med halen mod væggen og rejste sig, og strakte sig ligegyldigt og uskyldigt.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 14, 2009 18:30:16 GMT 3
Klippehulen begyndte igen at dirre. Ramoan så næsten anklagende mod dragen, og Bess gav sig til at gø højt. Beroligende lagde han hånden mod hundens hoved, og som altid havde bevægelsen den rette virkning. Bess faldt lidt til ro. Skulle han prøve at distraherre dragen? "Så.. Har du altid været her i Mida?" Spurgte han. Da han kiggede nærmere på dragen, havde han som om, der var et eller andet forkert ved den. Var den ikke bygget forkert på en måde? Jo, det mente han bestemt.
|
|
|
|
Post by Driind on May 14, 2009 19:08:14 GMT 3
Driinds næsebor udvidede sig da han trak vejret ind og sukkede, og hans sult var alligevel ikke så stor at han ville dræbe dyret. Han overvejede ikke at svare, men kedsomheden vandt, for når man snakkede havde man ... vel ... noget at lave. Nej, svarede han bare, tøvende, fordi han ikke normalt snakkede venligt til andre væsner.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 14, 2009 19:13:58 GMT 3
Ramoan følte, at samtalemnet var lukket. Et enkelt, afvisende nej var alt, han kunne få ud af dragen. Han tøvede længe. Så stilte han et nyt spørgsmål. "Er der noget galt med din kropsbygning? Altså.. Jeg tænkte.." Han rynkede panden. Hvad tænkte han egentlig? Han tænkte faktisk måske lidt for meget.
|
|
|
|
Post by Driind on May 14, 2009 19:53:44 GMT 3
Driind brølede, rasende, og halen piskede frem og tilbage. Der er intet i vejen med min krop! Intet! Hold op med at tænke! Han rejste sig lidt op på bagbenene og slog hovedet mod loftet, men hovedet var så pansret at han ikke lagde mærke til noget. Jeg dræber folk for mindre end det, dreng!
|
|
