|
Post by Reshim Gyldenhov on Jul 15, 2009 18:23:11 GMT 3
Reshim trak på skulderne. "Usikkert. Kommer an på tilfældigheder. Og begynder at føle at vi starter forfra i denne samtale." Han smilede svagt, selvom han ikke var sikker på om stemningen var lettet. Måske en smule. "Hvad med at snakke om noget lidt mere jordnært?" Han plukkede den nærmeste blomst, en blå en. "Hvad mener du om den?" Han rakte den over mod hende.
|
|
|
Post by Nonao on Jul 28, 2009 17:53:23 GMT 3
"Den er pæn!" Grinede Nonao og rystede på hovedet. Hun nynnede for sig selv og kiggede ned for at undgå at vælte og snuble igen. Det kan man ikke sige var en god ting at gør, for det var måske dette der fik hende til at falde. Hun snublede og en gren hun ellers havde set og grinede af sig selv.
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Jul 28, 2009 20:37:45 GMT 3
Reshim smilede og sørgede selv forsigtigt for at gå uden om forhindringerne mens han betragtede omgivelserne. Hvert skridt blev følt inden han lod næste ben tage et nyt skridt, men alligevel syntes han ikke at gå langsomt. Blot at nyde varme, fugtighed og udseende i stedet for at vandre hurtigt gennem det smukke område.
|
|
|
Post by Nonao on Jul 28, 2009 22:05:26 GMT 3
Nonao klukkede og rejste sig igen. Hun kiggede rundt og nynnede så videre, lige så positivt som før. Hun sørgede for at undgå at falde igen og holdt på samme tid øje med alt omkring dem. Solitopia var minutaurens land. Hun vippede hovedet lidt fra side til side i takt med melodien, mens hun kiggede rundt.
|
|