|
|
Post by Nonao on May 12, 2009 17:01:21 GMT 3
"De behøver ikke at hade dig! Men hvis du gjorde noget utilgiveligt er det jo klart! Jeg blev jo bare FØDT!" Råbte Nonao skingert og slog igen med hovedet. Alle hendes muskler var spændte og hun kæmpede for at ikke at fare efter ham. "At bøje hovedet, vil i hvert fald ikke hjælpe nogen!"
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 12, 2009 17:09:09 GMT 3
"Og at din flok er så tomhjernet og egoistisk skal måske gå ud over mig?" spurgte Reshim, vendte sin overkrop mod hende og så gennemborende ind i hendes øjne. "Du lader til ikke at nyde mit selskab. Fint! Jeg er på vej væk, så lad mig gå hvis det sådan du vil have det!" Han vendte igen om og gik væk med højere fart.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 12, 2009 17:33:08 GMT 3
"Jeg har ikke sagt ET ord om dit selskab! Du høre bare hvad du vil høre! Og du vil høre at ingen kan lide dig, åbenbart!!!" Råbte Non efter ham igen og vendte ligeså ryggen til ham. "Du er ikke rigtig klog." hvæsede hun så. "Og min afstamning skal IKKE blandes ind i det her."
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 12, 2009 17:41:19 GMT 3
"Det var heller ikke hvad jeg mente!" hvæste Reshim og stoppede nu op, så arrig at det ikke længere var mest tiltrækkende at komme væk. "Og desuden var det dig der bragte din afstamning ind i dette!" Han stampede i jorden og skar tænder. Han ville have stejlet for at understrege sin arrighed, men der var ikke plads i denne skov.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 12, 2009 17:51:30 GMT 3
"Vel gjorde jeg ej! Jeg sagde jo bare at jeg BLEV FØDT! Det var på grund af mig selv at jeg ikke længere er med min flok! Det er jeg ikke bange for at indrømme!" Hun stampede vredt i jorden og vendte sig i mod ham. Han var større end hende, men man skulle ikke lægge sig ud med en kentaur hun, der var sur. Hendes øjne var koldere end is og stemmen rystede af vrede.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 12, 2009 17:57:33 GMT 3
"Hvis det var den grund til at du ikke er der, er din flok idioter. Eller også er de kloge, når man nu ser på, hvordan du roder dig ud i problemer og fornærmer folk der ikke vil have noget med dig at gøre. Din familie er meget klog." Han holdte hårdt fast i buen og rakte efter pilen, alt tydede på at hun ville angribe, så hvorfor skulle han lade være?
|
|
|
|
Post by Nonao on May 12, 2009 18:05:59 GMT 3
"Hold så KÆFT!" Non's stemme steg til uanede højder. "HVAD sker der i dit hovede?! Jeg blev født, så min mor blev udstøt og døde?! Synes du også det var KLOGT?! HVAD?! SYNES DU DET?!" Non stirrede stadig på ham. "Forsvind fra mit syn, forrædder... Du er tydeligvis sunket til det dybeste..." Stemmen var nu lav og rasende... Hun vendte sig om og gik vredt gennem kradtet.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 12, 2009 18:30:09 GMT 3
Reshim så ud til at skulle til at rase over hende, og han begyndte rasende: "Foræder...?!" Men da han havde gjort sig allerstørst var det som om luften fløj ud af han, og han så ned. "Undskyld," sagde han, næsten flovt. "Jeg burde ikke have sagt det. Det var tåbeligt af mig." Han stod lidt og skiftede vægten på fødderne før han vendte sig for at efterkomme hendes ønske.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 12, 2009 18:33:38 GMT 3
Non fnyste hidsigt og trak vejret dybt. "Tåbeligt!" hun prøvede at huske hvorfor hun var blevet sur i første omgang, men havde glemt det... "Idiotisk..." hun kunne ikke lade være med grine over sig selv og lænede sig træt ind mod et træ. Man blev også træt af vrede...
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 12, 2009 20:53:07 GMT 3
Reshim så kort på hende, overrasket over at hun grinede, men gik så alligevel væk inden han kunne sige flere ting han ville ende med at fortryde. Han brød sig ikke om skænderier eller at såre folk, og selvom hans stolthed og følelser stadig var meget ømme nægtede han at sige noget til hende. Desuden følte han det som et dårligt tegn, en kentaur. Det var længe siden han havde set en.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 14, 2009 18:38:16 GMT 3
Nonao kiggede tilbage og rynkede panden. Måske var det alligevel forkert, men nej. Hendes stolthed forhindrede hende i at vende om og gå tilbage. Hun blev i stedet stående og ventede til han forsvandt bag hende.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 14, 2009 18:56:35 GMT 3
Reshim satte farten op mens han mærkede vreden i sig blive større, og han fik tårer i øjnene da han følte det, som om hun havde revet såret fra hans fars og floks svigt af hams sårskorpe af og lod det bløde med en ordentlig gang saltvand oveni. Hans vrede skulle ikke gå ud over hende, som sikkert havde det lige så slemt eller værre end ham, og hans tårer skulle heller ikke ses. Kentaurer burde ikke græde. Hverken hanner eller hunner, voksne eller børn.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 14, 2009 19:19:34 GMT 3
Nonao sukkede. Hun kiggede tilbage igen og rynkede panden. Så vendte hun om med et suk og gik tilbage mod ham. "Vent... " Kaldte hun lavt og gik hurtigere. Det var sandsynligvis en af de eneste kentaurer hun ville møde, og hun ville ikke lade chancen gå forbi.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 14, 2009 19:36:41 GMT 3
"Hvad...?" begyndte Reshim vrissende og så ikke på hende, men han stoppede sig inden han kunne nå at råbe af hende og starte et nyt skænderi. Han stopede og lukkede øjnene, og to tårer gled ned af hans kinder, en på hver. Han sank og var sikker på sin stemme da han sagde noget igen: "Jeg må vidst undskylde igen." Det var alt han var i stand til at udforme, så længe han havde ryggen til hende og ikke kunne regne ud om hun var fjende eller ven, og han ønskede ikke at lade hende se sine tåre.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 20, 2009 20:31:14 GMT 3
"Det er vidst lige så meget min fejl som din." Hun lagde armene over kors. "men på trods af det... Nyt fra marken, rytter?" Hun kiggede på hans ryg og bed sig i læben for at skjule sin forbandede stolthed.
|
|
