|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 7, 2009 23:04:32 GMT 3
"Jeg har det fint. Har prøvet værre. Du hed Nonao? Urami? Hvor kommer du fra? Og hvorfor er du her?" Reshim tvang sig til at være rolig, selvom han var ved at bryde sammen. Han havde troet, eller, han havde håbet, at kentaurerne havde glemt ham, men han kunne ikke glemme dem eller at han var kentaur. Men at der var en her, det sted hvor ingen kentaur ønskede at være, kunne kun være negativt.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 9, 2009 12:02:44 GMT 3
"Jeg kommer fra alt og ingen steder... Jeg bor ikke noget rigtigt sted, du ved, rejser rundt mellem landene og sådan... Jeg er her, fordi... fordi jeg var for doven til at gå uden om skoven..." Hun kunne se at han følte sig utilpas og svarede derfor på hans spørgsmål. "Hvad hedder du?" spurgte hun så og lagde hovedet på skrå.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 9, 2009 12:07:15 GMT 3
Reshim så usikkert på hende, bange for at svarer. Hun var kentaur, lige meget om hun rejste rundt, så var hun kentaur. Hun behøvede ikke at være udstødt for at svare hvad hun gjorde, da nogen flokke faktisk gav deres unge lov til at rejse ud. "Jeg... eh, det er da bedre at undgå regnskoven end at gå igennem, synes du ikke? Her er varmt og larmer og er så tæt..." Han tvang sig til at stoppe, så han ikke kom til at vrøvle for meget.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 9, 2009 12:19:16 GMT 3
"Jo... Men jeg var altså for doven til at gå udenom.." Hun kiggede lidt undrende på ham, undret over det pludselig skift. En tanke faldt hende ind. "Er du... Er du også udstøt?" spurgte hun så og kiggede ud til siderne. Normalt var det ikke noget der bekymrede hende, men hvis kentauren foran hende, ikke var udstøt og havde venner i nærheden, så var hun på skider'n.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 9, 2009 12:45:30 GMT 3
Reshim var lige ved at misse hendes også, og han nåede at træde et skridt tilbage inden han opdagede det. Han havde lyst til at benægte og sige, at det var han da ikke, han var endnu en del af sin flok, men han endte med at nikke. På trods af, at han ikke brød sig om det, og ikke var sikker på, at hun talte sandt.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 9, 2009 16:14:47 GMT 3
Nonao sukkede af lettelse. "Okay. Jeg var lige bange for... Du ved nok, de fleste ikke udstøte behandler os ikke så godt... Man kan aldrig vide." Hun slog ud med armene og smilede bredt. "Det er svært at sige..." Hun trak på skulderne og sukkede igen. "Jeg snakker for meget..."
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 9, 2009 16:19:06 GMT 3
"Men... Jeg tror jeg må fortsætte... Altså, jeg må komme videre," sagde Reshim nervøst og løftede sin ene forhov for at gå frem. Hun kunne lede ander kentaurer med sig uden at vide det. Han vidste ikke om der overhovedet var mulighed for det, for han havde ikke mødt kentaurer siden han gik ind i Aregos for første gang... Eller i hvert fald ikke efter han var kommet ud af landet.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 9, 2009 16:21:57 GMT 3
Nonao var lige ved at nikke, da hun fik øje på hans hov. "Wow, lå du højt på ranglisten?!" udbrød hun og gik nogle skridt tilbage. Måske havde han løjet... Man kunne aldrig vide. Hun stirrede gennemborende på ham og løftede sig bue igen. "Løj du?!" hendes stemme var is og øjnene som sten. Det var utroligt, som hendes væsen kunne skifte...
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 9, 2009 16:26:19 GMT 3
"Jeg er nødt til at gå," gentog Reshim bare, denne gang hårdere. Han ønskede ikke at fortælle hende hvem han var eller hvordan han var blevet hvad han var og hvorfor han var her. Han havde også selv fat i sin bue igen, og noget ved ham sagde at han ikke frygtede at dræbe hende og var parat til at gøre det for at komme af med hende.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 9, 2009 16:30:20 GMT 3
"Det var et ganske simpelt og ligetil spørgsmål." hvislede Non venligt. "Løj du?!" Ordene sang gennem luften og krævede at blive svaret. Hendes øjne var store og stirrende. Hun var dødsens hvis han havde løjet. "Hvis du løj... Morder!" hun slog med hovedet og buen rystede af vrede i hendes hænder.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 9, 2009 19:08:44 GMT 3
"NEJ!" sagde Reshim alt for højt og skingert, da følelserne var ved at tage overhånd. "Kan jeg så for lov til at gå?! Eller har du flere tåbelige spørgsmål?!" Hans greb om buen blev hårdere, og den eneste grund til at han løsnede det igen var, at hans buen begyndte at protestere. Han måtte ikke miste sin bue. Hans anden hånd lå på hoften, men var spændt, parat til at gribe pilene.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 9, 2009 19:29:41 GMT 3
"Tåbelige spørgsmål! HA! Det er dig der er tåbelig nok til ikke at svare..." hvislede Non og stampede i jorden. "Det var en nemt spørgsmål. Det omhandler mit liv. Og hvis det omhandler mit liv, kræver jeg et svar. For mit liv er mere end det værd." Hendes øjne lynede.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 9, 2009 19:54:05 GMT 3
"Så du ser dig selv som stor?" hvislede Reshim og stejlede let, men truende, før han endelig vendte sig og begyndte at gå. Han var hæsligt arrig, og han brød sig ikke om det. Normalt var han ellers så rolig, afbalanceret. Men det var frygten der fik ham til at reagere sådan som han gjorde nu, aggressiv og bidende hidsig.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 9, 2009 20:07:37 GMT 3
"Større end en, der frygter og flygter! og større end en, der ikke tør svare når en lige mand spørger!" udbrød Nonao. "Så længe du ikke er med din flok, har du ingen status!" Hun råbte af hans ryg og stampede i jorden igen, for at komme af med sin vrede. "DU skulle nødig tale om at føle sig stor! For du har ingen magt over dig selv, end ikke over dit liv! Det er der i hvert fald intet der tyder på!"
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 9, 2009 20:22:01 GMT 3
"Tusind tak fordi du fortæller mig ting jeg allerede ved! Jeg havde slet ikke forstået at jeg intet betød længere dengang min familie og flok drev mig væk! Du åbnede virkelig mine øjne der!" råbte Reshim tilbage uden at vende sig, endnu med sin bue i hånden hvis hun skulle ende med at forsøge at skyde ham.
|
|
