|
|
Post by Nonao on May 3, 2009 22:27:58 GMT 3
Nonao gik langsomt fremad. Det var en smal sti, hun fulgte og det var varmt og fugtigt. Hun stønnede svagt og hvilede panden mod en træstamme. Skoven skræmte hende let, men det var ikke nok til at få hende til at gå en kæmpe omvej. Hun sukkede og gik videre. Det var ikke godt. Hun var et nemt bytte og kunne ikke slå fra sig, hvis eventuelle overfaldsmænd, skulle vise sig i junglens hede. Hun gik stille videre og lydede omkring, dæmpede hendes skridt.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 3, 2009 22:40:18 GMT 3
Reshim gik hurtigt fremad gennem den fugtige, våde regnskov, og da der kom en lille lysning stoppede han op stod og hvilede sig i varmen. At noget menneskelligt kunne klare at leve her tvivlede han på, men han var ved at blive vandt til skove og elskede at færdes i dem. Dette var dog bare en smule for varmt, men han kunne høre lyden af dyrene. Måske så han en enhjørning. Hvis han var heldig.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 7, 2009 16:36:43 GMT 3
Non stroppede op og løftede et øjenbryn. En ny lyd havde blandet sig. Hestehove. Hun kiggede undrende frem for sig. En hest? Her? Det ville da være totalt usandsynligt... tanken sank i grus, da hun kom til at tænke på sig selv. Halvdelen af hende, var i hvert fald hest. Højrød i hovedet af forlegenhed gik hun videre.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 7, 2009 16:47:50 GMT 3
Reshim fortsatte en smule videre og fandt en kilde, en lille kilde, hvor han besværligt gik ned på knæ og fyldte sin sæk med vand. Her var vand ikke svært at finde vand i en regnskov hvis man virkelig manglede, men det var jo altid dejligt at have noget man ikke skulle besvære sig for at finde eller spilde kræfter på at få fat i. Det gik op for ham at han tænkte dette, mens han netop besværede sig med at gå ned og få fat i noget vand, der var på højde med hans hove, mens han lettere ville kunne finde noget i den rigtige højde.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 7, 2009 16:52:32 GMT 3
Non gik fordybet i sine tanke om hvor tankeløst, noget at det hun tænkte var. Og netop dette fik hende til at overse kilden foran hende, indtil hun stod midt i den. Hun kiggede overrasket og halvdum ned på vandet, inden hun begyndte at grine. Hun gik tilbage på breden og grinede stadig for sig selv.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 7, 2009 17:04:31 GMT 3
Reshim hørte plasken et stykke fra sig, længere oppe af kilden, og forsøgte febrilsk at komme op at stå, så han ikke ville være sårbar hvis det var noget fjendtligt. Han endte med at glide i mudderet i iver og desperation efter at komme væk, og han nåede ikke at høre latteren før han faldt og fik hovedet under vand. Han viftede vildt med armene for at komme op, og han kom op. Drivende våd og mudderet til over knæene gik han hurtigt, men mere forsigtigt, væk fra vandet og kilden.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 7, 2009 17:11:43 GMT 3
Non tav med det samme, da hun hørte larm et stykke nede af kilden. Hun bakkede og kiggede fra side til side med et nervøst blik. "Hallo?" kaldte hun forsigtigt og famlede med en bue.. Hendes blik fejede fra side til side nu og fik det hele til at blive tåget. "Pokkers..." mumlede hun og prøvede at fokusere på et eller andet.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 7, 2009 17:20:39 GMT 3
"Hallo?" lød det fra et eller andet sted, og Reshim lod sig distrahere. En kvindes stemme, en ung kvinde. Han så sig om og prøvede at høre, om det var muligt at finde ud af mere om sin ukendte følgesvend på den måde. Med en hånd på sin højtelskede bue gik han frem igen og hen til kilden, men ikke ud i den, og hørte den samme stemme bande. "Hallo?" svarede han og lod den ubrugt hånd køre igennem hans bølgede hår, i nærheden af pilekoggeret.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 7, 2009 17:26:25 GMT 3
Non fik styr på buen og trak vejret dybt. Da hun hørte nogen svare hendes råb, dansede et let smil på hendes læber. Hun fulgte lyden, men i sin tåbelige færd gennem et buskas, snublede hun og væltede omkuld. Det skete så hurtigt at hun bare udstødte et højt råb, som brat stoppede da hun ramte jorden. Kort efter kunne man dog høre en masse skældsord, blandet med nogle av'er.
Half of an angel forces foes together
The R and the R curse each other with bad weather!
But in the middle stands she who carries life
One who none thought one would call wife
And a king who cannot grasp a thing
Fleeing ice Queens currently going /ting/
All chaos can be read on the page of three
Within a dark prison where a bat happily cries 'scree'
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 7, 2009 17:37:00 GMT 3
Reshim lagde næsten kun mærke til braget, og han gik derefter efter skældsordene dette unge væsen lod til at have mange af. Hun var sikkert menneske eller noget lignende når hun kunne sådan et sprog, selvom hun måtte være enten meget klodset eller meget stor, og han var ikke sikker på hvad han ville foretrække. Hun var i hvert fald ikke minotaur. De talte vidst meget dybere og hårdere, selvom hendes sprog sikkert kunne minde om deres.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 7, 2009 17:43:37 GMT 3
Non trak vejret dybt og opdagede at hun havde snakket sit modersmål. Hun bandede videre på det sprog de fleste mennesker snakkede og sukkede så. "Jeg er ikke farlig!" råbte hun så nervøst og fik viklet sig fri. Hun gik fremad, langsomt og mere forsigtigt end før. Hun ville ikke snuble igen. Hendes bue var løftet og spændt, i tilfælde af at det skulle være et fjentlig væsen. Hun havde hørt at det var en mand, så sandsynlighederne vippede mod fjentlig..
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 7, 2009 18:19:31 GMT 3
"Hvorfor skulle du...?" begyndte han, endnu med hånden på buen, men allerede da han fornemmede hendes form, der afslørede hendes race, var buen ude og spændt men tre pile. Han bakkede, bakkede hårdt, og bed hul i sin læbe da han skulle til at løbe og han brast ind i et træ. Hans øjne var vilde, som en skrømt hests, og hans flugtinstinkt havde tydeligvis taget over da han kæmpede sig op igen.
|
|
|
|
Post by Shinee on May 7, 2009 18:35:26 GMT 3
Non stirrede forskrækket på pilene og bakkede baglæns ligesom ham. Da han væltede ind i træet stirrede hun panikslagen og begyndte tat vifte med armene. "Åh, gud, åh, gud! Han er blevet sindsyg! Åh gud! ÅH GUD! Hvad gør jeg, hvad gør jeg..." Hun trak vejret hurtigt og prøvede at samle sig. "Er du okay?! jeg er ikke farlig! Overhovedet ikke, faktisk ganske harmløs!" udbrød hun så og viftede fortsat åndsvagt med armene.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 7, 2009 18:43:41 GMT 3
Reshim kom op igen og sprang uden om træet, før han igen forsøgte at gå ind i den tætte jungle. Det lykkedes, og han kom et stykke vej inden han faldt så meget til ro at han kunne forstå hvad han gjorde. Han var tåbelig at reagere på den måde. Det fik ham til at virke som en forbryder eller noget lignende, og han tvang sig til at vende sig. Hun kunne umuligt vide hvem han var. Der var intet der afslørede hans identitet.
|
|
|
|
Post by Nonao on May 7, 2009 18:48:10 GMT 3
Non stirrede efter ham da han forsvandt og øjnene var ved at falde ud af hendes hovede, da han kom tilbage igen. "Jeg er ikke farlig!" gentog hun og fik styr på sig selv. "Min navn er Nonao Urami." tilføjede hun så og prøvede at smile uden at se alt for bekymret ud. "Er du sikker på at du ikke kom til skade før, der da du væltede ind i træet?"
|
|
