|
Post by Diana Tirina on Jun 29, 2009 14:18:59 GMT 3
"Du kunne bare have sagt nej," svarede Diana smilende. "Skal jeg distrahere dem lidt for dig, eller klarer du det selv?" For hvad var mere distraherende end en person, hvis hår, tøj og øjne konstant skiftede farve i alverdens skrigfarver, i udkanten af ens synsfelt?
|
|
|
Post by Finadore on Jun 29, 2009 14:37:14 GMT 3
"Bare gør hvad du har lyst til." mumlede Dore ligeglad og kastede et eller andet igennem luften. En mand faldt til jorden med en syle tynd nål igennem halsen og et forstener ansigt. Dore gabte og smilede svagt.
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jun 29, 2009 14:43:01 GMT 3
Diana hævede et øjenbryn. "Nej helt ærligt, jeg tror du klarer den," mumlede hun, og så efter den døde mand, og tilbage på Dore. Afgjort lejemorder på højt plan. Et held for hende, at hun ikke var kommet på tværs af ham. Og alligevel smilede hun, da hun fjernede blikket fra den døde mand igen. Der var ikke noget, der kunne slå hende ud særlig længe.
|
|
|
Post by Finadore on Jun 29, 2009 15:48:15 GMT 3
Dore rynkede panden kort og kastede sig endnu engang ud i en hæsblæsende kamp. Han bevægede sig rundt med sikre bevægelser og mændene faldt som regel sammen hurtigt.
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jun 29, 2009 15:58:41 GMT 3
Det gik helt fint, så længe Diana holdt fokus mod jorden eller alle andre steder hen, hvor mænd ikke blev dræbt af hendes nye 'følgesven.' Det var faktisk helt ironisk. En lejemorder og en urtekyndig.. Hvordan hang det sammen?
|
|
|
Post by Finadore on Jun 29, 2009 16:03:41 GMT 3
Dore dræbte den sidste ved at skille hovedet fra kroppen i en enkel bevægelser. Han strakte armene i vejret og kiggede på Diana. "De er væk." sagde han bare og Satji snoede sig op af hendes ben. Dore rystede opgivende på hovedet og begyndte at gå.
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jun 29, 2009 16:09:43 GMT 3
Diana var stadig skeptisk overfor slangen, der nær havde dræbt hende. "Satji, gider du gå tilbage til Dore?" Spurgte hun, så henkastet som muligt, men begyndte at gå alligevel. Fandme nej om grønne, giftige slanger skulle stoppe hende, hvor sindssyge de end måtte være. Hun fulgte Dore med blikket. Det havde sikkert bare være træning for ham. Han var total kold. "Hvem skal du så dræbe næste gang?" Spurgte hun drillende, uden at vide, om hun mente spørgsmålet alvorligt et eller andet sted.
|
|
|
Post by Finadore on Jun 29, 2009 16:13:38 GMT 3
Satji grinede og fortsatte op af hendes ben. Han lagde sig til rettet omkring hendes hals og faldt så halvt i søvn. "Du vil ikke vide det," sagde Dore og gik videre. Han kiggede kort på hende og løftede et øjenbryn. "Så hvorfor spørger du?"
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jun 29, 2009 16:18:58 GMT 3
"Hm," mumlede Diana af Satji, der åbenbart ikke havde tænkt sig at smutte. Så måtte hun vel bare.. Lade som ingenting. "Fordi jeg er mere social end dig. Jeg kan godt lide at snakke med folk." Hun havde trukket på skulderen, hvis det ikke havde været fordi, at et hvis dyr ikke havde taget plads der. "Og desuden vil jeg stadig gerne vide, hvor du kommer fra."
|
|
|
Post by Finadore on Jun 29, 2009 16:31:46 GMT 3
Dore kiggede på hende og sukkede. "Jeg kommer fra Jeanore. Tilfreds?" spurgte han så tørt og smilede svagt. Det var rigtig nok at han ikke talte med andre, men hun vidste jo ikke hvorfor. Så egentlig burde hun bare tie stille om det emne.
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jun 29, 2009 16:37:43 GMT 3
"Ja faktisk," lo Diana, en smule triumferende, da hun ikke havde regnet med, at han ville svare hende. Jeanore.. Havde hun været i Jeanore? Nej, det havde hun vidst ikke. Men hun havde hørt om det land. Der var mange bjerge. Hun så mod skoven igen. Dumme mænd. Hvad havde de tænkt på?
|
|
|
Post by Finadore on Jun 29, 2009 16:51:15 GMT 3
Dore kiggede fremad igen og mærkede vinden i håret. Han smilede svagt og gik videre, langsommere end før. Endnu engang tænkte at det var besværgeligt at hun skulle med. Og han misundte Satji, der lå og sov.
|
|
|
Post by Diana Tirina on Aug 4, 2009 23:37:03 GMT 3
Diana kunne hele tiden mærke Satji, så hun gik en smule anspændt. Hun havde ikke glemt deres sidste møde, slangen og hende. Det havde ikke lige frem været.. Hyggeligt. "Du behøver altså ikke vente. Jeg skal nok nå frem. Jeg lovede jo, at jeg ikke ville sinke dig." Smilede hun.
|
|
|
Post by Finadore on Aug 9, 2009 17:35:49 GMT 3
"Men Satji er min ven." Klukkede Dore lavt. "jeg venter på ham." Det var nok. Det kunne få ham til at snegle afsted. Slangen sov tungt på pigens skuldre og Dore ville gerne have den til at fortsætte med det.
|
|
|
Post by Diana Tirina on Aug 17, 2009 14:51:11 GMT 3
"Åh, det er rigtigt," sagde Diana tankefuldt, da hun betragtede Dore, imens de gik. "Jeg må være forfærdelig langsom for dig," grinede hun bredt. Det generede hende faktisk ikke. Hun kunne godt lide at have god tid, og se på sine omgivelser, i stedet for at spæne afsted. På den måde fik man meget mere ud af turen.
|
|