|
|
Post by Diana Tirina on Apr 15, 2009 19:15:57 GMT 3
Diana så tænksomt efter ham. Skulle hun følge med? Havde hun andet at lave? Omhyggeligt så hun ned på sine fødder, så hun ikke snublede, da hun fulgte efter ham igen. "Der er så meget man ikke burde. Er der noget du skal nå, siden du så gerne vil slippe af med mig?"
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 15, 2009 19:44:58 GMT 3
"Jeg skal udføre mit arbejde." Sagde Dore blot, lavede en stjålen håndbevægelse, og pegede ned på en mand der faldte om på jorden. "Sådan. Men nu er du et vidne." Han vendte sig og kiggede på hende. "Nu kan du få mig dræbt." Hans øjne lyste med et uundgåeligt skær og han stod pludselig meget tæt på hende. "Du burde ikke følge efter mig."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 15, 2009 20:33:04 GMT 3
Hun så måbende på manden, der uden videre bare sådan faldt om. "Men.. Hvordan?" Forvirret vendte hun blikket mod Dore og kneb øjnene en smule sammen. "Er du magiker?" Hvis det var tilfældet, kunne det også forklare, hvordan han var smuttet fra hende så hurtigt. Dræbt.. Vidne.. Pludselig, som når et lyn slår ned, gik det op for hende, at han lige havde dræbt. "Åh.. Du.. Du.. Har du? Har du dræbt ham?" Det sidste var næsten kun en hæs hvisken. Hendes øjne var store af vantro.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 15, 2009 20:38:05 GMT 3
Dore smilede ironisk. "Ja." sagde han koldt og dukkede hovedet så det var tæt på hendes. "Derfor.... medmindre du vil være vidne... eller medskyldig... Stop med at følge efter mig." Han rettede sig og vendte ryggen til hende. Gik væk fra hende igen og kiggede tavst på solen i det fjerne. Det ironiske smil forlod ikke hans ansigt. Er du en kujon? du burde have dræbt hende... hvislede Satji opgivende.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 15, 2009 20:53:44 GMT 3
Om Diana så blev udnævnt som vidne eller medskyldig, kunne hun sådan set bare ændre udseende. Og navn. Og liv. Men det var ikke en tanke, der lige frem behagede hende. Hun tog et tøvende skridt frem, uden rigtig at vide, hvad hun skulle stille op. Skulle hun løbe over til ham, ruske vildt i ham, og sige, at man ikke bare sådan myrdede folk? Og var han magiker? Det var ikke selve det, at han havde dræbt nogen. Det var mere det, at han var så skide kold og ligeglad, som om han lige havde sagt, at han ville ud og plukke brombær! Skulle hun tie stille, eller skulle hun sladre? Hendes hoved var ved at sprænges af spørgsmål. Hånden fløj ned i tasken, og hev en krukke med kværnet peber op. Skulle hun forsøge at løbe efter ham, og kyle det i hovedet på ham, så hun måske kunne trille ham ud over taget, så han måske blev slået bevidstløs, så hun måske kunne nå at sladre? Hun fnyste højlydt af sig selv. Tåbelig plan! Men hun kunne ikke bare stå her!
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 15, 2009 21:06:41 GMT 3
Dore kiggede ikke tilbage, men gik videre uden at svare på slangens irriterende kommentar. Han kiggede ned på den døde mand, godt tilfreds med at have udført sin opgave. Der var ingen tvivl om at pengene ville komme i hans lomme, på den ene eller den anden måde. Han stoppede op ved kanten af taget og kiggede ned. Han var sikker på at Diana ikke ville følge efter ham... Han kiggede tilbage og stirrede på en skygge der landede på taget bag hende. Et sværd hvislede mod hende og han stod for langt væk. "Pokkers." hvæsede han og forsvandt i et kort sekund, for så at dukke op lige bag Diana. Han greb fat om sværdet og trak det over skulderen. Manden sprang væk og sparkede ud efter Dore's hoved. Dore vippede tilbage og lænede sig så frem igen. En af hans små specielle knive var placeret i mandens bryst, da manden væltede ned fra taget. "Fandens!" mumlede han og vendte sig mod kvinden. Han svang hende op over skulderen og sprang hen af tagene, mens hans blik søgte efter flere fjender. Der var mange. Det var backup for deres venner, han havde dræbt i gyden. Satji forsvandt og kort efter forsvandt den nærmeste fjende.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 15, 2009 21:22:38 GMT 3
Glasset med peber havde Diana tabt i farten, og et eller andet sted på taget lå det og flød, men det var det sidste, hun havde i tankerne nu. "Jeg kan sagtens gå selv!" Hvæsede hun. En irriterende stemme i hendes baghoved mente, at hun ville være til stort besvær, hvis hun selv gik, men hun skubbede den væk igen. Da hun så rundt, var der sorte silhouetter overalt. Hvis dette var en af hans garanteret mange offeres venner, ville hun helst ikke blande sig ind i det. Når hun blev sat af, ville hun skifte skikkelse, og komme væk i en fart. "Sæt mig ned!" Beordrede hun. En af silhouetterne blev en maskulin mandeskikkelse, der kastede sin dolk efter Dore.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 15, 2009 21:37:49 GMT 3
Dore bukkede sammen og hoppede. "Meget undskyld. Det var en fejl det hele." sagde han og smilede svagt. Han slap hende midt i springet og lod hende falde ned i en bunke halm, ved siden af huset. Så måtte hun sørge for sig selv. Han landede lydløst og kiggede kort ned på Diana, før han igen sprang videre. Han drejede rundt i springet og slap to knive. En smal snor hang fast i knivenes ender og han drejede rundt om sig selv, mens knivene skar igennem alt hvad de rørte. Han landede igen og trak knivene til sig. De lyste svagt med et gråt skær. Han betragtede mændene der faldt omkring ham. Næsten halvdelen. Fint nok. Han hoppede hen til kanten af taget og svang sig ned på jorden.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 15, 2009 21:48:38 GMT 3
Diana bed sig hårdt i læben, for ikke at skrige i faldet. Normalt ville hun synes, at en sådan flyvetur ville være det rene paradis, men lige nu trængte hun ikke til mere spænding. Hun tumlede om i halmen, mens hun takkede Guderne for, at hun da landte blødt. Hurtigt kom hun op fra bunken af halm, og børstede de værste strå fra sig. En død mand kom styrtende ned mod hende, tydeligvis dræbt af Dore eller hans slange, og hun flyttede sig hurtigt. Manden landede med et højt og tungt bump, og da hun vendte ham om, var hans brystkasse flænset op. "Fjols," mumlede hun. Hun trådte tættere på muren, så hun blev skjult i dens skygge, og da hun trådte ud igen, ville man ikke kunne genkende hende på andet end skuldertasken. Hendes hår var kulsort, faktisk dets oprindelige farve, og hendes øjne grønne. Ansigtet var ændret lidt, og hendes holdning var blevet en anelse mere rank. Øjenbrynene var blevet lige så sorte som håret. En tro kopi af Dianas mor. "Kan man vidne mod en person, der har reddet ens liv to gange på en dag?" Mumlede hun, og skævede mod kampen over sig.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 17, 2009 20:27:53 GMT 3
Dore vred sig om og kiggede ikke ned efter pigen. Han bevægede sig hurtigt og præcist, og kom væk fra kampen på ingen tid. "Adios, Amigo!" mumlede han og forsvandt. Nogen få minutter efter lå han på et tag, et langt stykke væk fra kampen og gumlede på en brød. Han betragtede stjerne og gabte."Har jeg ikke sagt at lejemorder ikke er din stil?" lød det fra slangen. "Nej. Aldrig." svarede Dore ligeglad og ignorede slangen.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 17, 2009 21:59:01 GMT 3
Diana begav sig mod sit hus, der ikke lå langt fra den gade hun befandt sig i. Det gik op for hende, at om hun så lignede sin mor, var det bedøvende lige meget, og på mystisk vis var det ikke den sorthårede kvinde der rodede efter nøglerne i sin taske, men bare helt almindelige Diana med sandfarvet hår. Hun bandede lavmælt, da hun ikke kunne finde dem.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 17, 2009 22:35:49 GMT 3
Dore kiggede op på himlen. Der gik ikke lang tid før han faldt hen i en let søvn. Han trak vejret langsomt og Satji kiggede bare opgivende på ham. Slangen gled hen af taget og ned af væggen. Den stoppede et stykke væk fra kvinden fra før, og holdt øje med hende. Det kunne godt være at Dore var for svag, men det var slangen ikke. Den ville dræbe hende hvis hun afslørede dem. Den så hende også skifte skikkelse, og gemte oplysningen i hukommelsen. "Høj grad af forvandling. tænkte den og gled tættere på.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 17, 2009 22:42:18 GMT 3
Diana bemærkede ikke slangen, der iagttog hende. "Her!" Smilede hun, og hun hev en nøgle op fra tasken, fundet på bunden iblandt hendes medicin, urter og bandager. Hun drejede nøglen om, og åbnede døren indtil. Hun fik den kun skubbet halvt i med foden efter sig, og da hun kom ind, smed hun tasken fra sig på gulvet. Hun faldt ned på den eneste stol i det lille køkken, og lukkede øjnene. Med hænderne foldet foran sig, og benene strakt ud under bordet, gled hun ind i noget, der ikke var helt ved siden af søvn, uden helt at være det.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 17, 2009 22:46:20 GMT 3
Satji fulgte efter og tungen hvislede ude af dens mund. Den kiggede på den halvsovende kvinde i stolen og kravlede op på bordet foran hende. Den slanke, lange, lysende grønne krop var tydelige, men Satji bekymrede sig ikke om det. Det var de færreste mennesker der kunne se den i bældmørke.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 17, 2009 22:50:28 GMT 3
Diana slog øjnene op et par minutter efter, med en fornemmelse af, at hun ikke sad alene i sit eget hus. Hun kneb øjnene sammen, og fik hovedpine midt i sin anstrengelse af at se ud i mørket. "Er her.." Hendes stemme var hæs, og hun måtte rømme sig et par gange. "Er her nogen?" Hun spejdede rundt i det dunkle køkken, men tænkte selvfølgelig ikke på at kigge på bordet.
|
|
