|
|
Post by Finadore on Apr 10, 2009 20:17:46 GMT 3
Dore kiggede på hende og trak igen på skulderne. "Dore Sagasu." sagde han så og gik videre. Irriterende størrelse... Men han var egentlig let ligeglad. Sådan nogle størrelse fandtes overalt. "Og du hedder?" spurgte han så, bare fordi han ikke ønskede at være uhøflig.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 10, 2009 20:56:49 GMT 3
"Diana," lød det prompte fra hende. Hun så rundt efter slangen, men det så ud til, den havde gemt sig igen. "Er det din? Altså slangen.." Spurgte hun nysgerrigt, og så op på ham. I det hendes blik faldt på hans gule øjne, antog hendes røde den samme, gule farve, uden hun bemærkede det.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 10, 2009 21:36:41 GMT 3
Dore kiggede overrasket på hende. "Mig en glæde..." mumlede han og bukkede let. "Satji." Han rakte hånden ud til siden og Satji snoede sig op af hans arm. Den forsvandt i hans halsterklæde.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 11, 2009 17:14:05 GMT 3
Hun nåede kun lige at få et blik af den grønne slange, før den lagde sig til rette, men det var nok til, at øjnene igen skiftede farve. Og så gule, da hun vendte blikket på ham igen. Og så røde.. Det gik så hurtigt, at hvis man ikke var opmærksom, var det ikke til at opdage. Hende selv bemærkede det slet ikke. Da hans ansigtsudtryk skiftede fra ligegyldigt til overrasket, kneb hun øjnene en smule undrende i. I modsætning til ham gav hun sig ikke tid til at bukke eller neje. "Du ligner egentlig ikke en neramsker.. Hvor kommer du fra?" Og så det der brede smil, som om hun bare kunne kramme enhver, bare for selskabets skyld.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 13, 2009 17:26:46 GMT 3
"Lige meget." sagde Dore og lagde armene over kors. Han smilede let og betragtede hendes øjne. Efter som de skiftede farve... og han turde vædde med at han havde ret, var hun nok en formskifter. Hvilken grad vidste han selvfølgelig ikke, men det var godt at vide alligevel. Han trak vejret dybt og kiggede ud til siden.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 13, 2009 19:34:45 GMT 3
Hun hævede det ene øjenbryn. "Du er meget asocial.. Vidste du godt det?" Det så ikke ud til, at han havde tænkt sig at snakke løs, men Diana var fast besluttet på at vride hele hans livshistorie ud af ham, eller i hvert fald bare noget af den. Og så, bare for at være lidt irriterende, stilte hun det samme spørgsmål igen: "Hvor kommer du fra?"
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 13, 2009 19:49:20 GMT 3
Dore sukkede og trak igen på skulderne. "Som jeg sagde..." han begyndte at gå ned af den dystre gade igen. "Lige meget." Han sukkede og gik hurtigere. Kedelig som ingen kunne forstå et nej. Han brummede lavt, muggent for sig selv og kløede sig i nakken.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 13, 2009 20:00:27 GMT 3
Da Dore satte farten op, fulgte Diana med, uden så meget som at forsøge at acceptere hans nej. Fandme nej om sådan en tavs.. tavs slangetæmmer skulle tro, at man bare kunne sige nej til alting! "Markare? Jeanore? Du kunne godt ligne en fra Jeanore.." Hun sukkede irriteret. "Jeg hader at gætte." Så lo hun kort. "Er jeg irriterende?"
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 13, 2009 20:17:30 GMT 3
Dore ignorede hende og kiggede så undrende på hende da snakke summen holdte op. "Hvad?" spurgte han uinteresseret. Han løftede et øjenbryn og smilede så svagt. De var for enden af gaden nu og han drejede til højre og forsvandt op af muren. Han endte op på taget og kiggede lidt ned på hende. Hvad ville hun så gøre nu?
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 13, 2009 20:27:18 GMT 3
Diana så forbløffet rundt. Men.. Han havde lige stået.. Hvordan? Så lo hun igen. Afgjort ikke fra Neramore. "Det var ikke fair! Hvordan vil du have at jeg skal følge efter dig, hvis du springer rundt og er usynlig på den måde?" Det var ikke til at afgøre, hvem hun snakkede til, for hun kunne ikke få øje på ham. Stædigt så hun sig rundt, besluttet på, at han ikke bare skulle slippe væk på den måde.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 13, 2009 20:32:55 GMT 3
Dore smilede og satte sig ned på hug. Han burde gå, men han synes det var sjovt. Kvinden var jo ikke dum og han var spændt på at se om hun ville finde ham. "Du more dig. Det er næsten synd for hende," hvislede Satji lavt og lagde sig tæt ind til Dores hals. Dore kiggede overrasket på hende. Kun næsten?
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 13, 2009 20:43:27 GMT 3
Hun scannede alt, både til højre, venstre, foran og bagud. Gav sig ikke tid til at kigge under sig, for han havde ikke haft tid til at grave et hul i jorden og gemme sig der. Da hun rettede blikket opad, fulgte det tagene, et efter et.. En kat sad dovent på et af dem. Og så bredte der sig et triumferende smil på hendes læber, da hun fik øje på ham, siddene på hug, nærmest lidt afventende, på et tag ikke så langt fra katten. Hun gik mod det hus han sad på, selv om hun jo ikke kunne klatre op til ham. Men det behøvede han ikke at vide.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 13, 2009 22:05:45 GMT 3
Dore kiggede ned på hende og grinede bredt. Han løftede hånden som en hilsen og flyttede sig ikke en centimeter. Han regnede ikke med at hun kunne komme op af muren, men det kunne være sjovt at se hende prøve. Eller hvis det endelig var, se hende finde en anden vej.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 15, 2009 18:19:26 GMT 3
Diana kunne ikke udholde hans grin. Så han troede, at hun ikke kunne komme op! At hun ville falde ned, så snart hun forsøgte at kravle op af muren! Men den underholdning ville hun ikke give ham. Så hellere finde på noget andet.. Der måtte være en vej. En lettere, mere elegant vej. Svaret kom rullende forbi. En tom vogn, med en kusk der så ud til at kede sig meget dybt og inderligt. Hun trådte ind foran vognen, og ignorerede fuldstændig kuskens vrede udbrud, da han bandede og svovlede over kvindemennesker, der ikke vidste, hvad de lavede. Hun bemærkede et beskidt sår i hans pande, der uden tvivl gjorde forfærdeligt ondt. Hun smilede venligt. "Jeg kan hele såret, hvis du vil køre din vogn hen til det hus der.." Hun gjorde et kast med hovedet, i retning af huset, som Dore sad på. Kusken grinede hånligt til hende.
"Ha! Og det skulle du kunne finde ud af?"
"I så fald ville det være forsøget værd ikke? Hvordan fik du det? Det gør garanteret ondt.." Lokkede Diana, stadig med det altid brede, venlige smil. Kusken gryntede et eller andet uforståeligt, men styrede alligevel vognen hen ved siden af huset. I sin taske fandt Diana en krukke med salve, kastede den til ham, sprang op på kuskesædet og videre op på vognens tag. "To gange dagligt. Tak for hjælpen!" Hun sprang igen, og fik fat i kanten af hustaget. En smule uelegant fik hun svunget det ene ben op over, og rullede sig så helt op. Så rejste hun sig forsigtigt, da hun ikke skulle nyde noget af at falde ned igen. Hurtigt vinkede hun farvel til kusken, der undrende kørte videre. Så vendte hun sig med Dore. "Nå.. Hvor løber du hen nu?" Et drillende glimt sprang frem i hendes øjne. Hun lagde armene over kors. "Hvor kommer du fra?"
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 15, 2009 19:07:24 GMT 3
"Lidt overalt, og ingensteder. Jeg bor ikke noget sted rigtigt." Sagde han bare stille og rejste sig. Han smilede let og vippede hovedet på skrå. "Du burde virkelig ikke følge efter mig." tilføjede han så og begyndte at gå hen af taget. Solen var ved at gå ned og gjorde hans skikkelse til en sort siluet.
|
|
