|
Post by V Baleckali on Mar 20, 2014 10:31:56 GMT 3
Den grønhårede mand brølede højt og fór op fra sin plads med et arrigt udtryk i ansigtet. V var klar i rollen som den uheldige og uskyldige. "Det må du simpelthen undskylde! Jeg så dig ikke!" udbrød han og prøvede ihærdigt at tørre øl af mandens tøj med sin ene hånd, imens han følte efter for våben. Manden forsøgte at skubbe V fra sig og pustede vredt ud. Men netop som han skulle til at åbne munden og brokke sig, var V videre til den anden mand og udrede skaden der, imens han rablede op om hvor klodset han var. Den grønhårede vendte sig mod Dore med sammenknebne, skeptiske øjne. "Men du er måske også en del af det her?"
|
|
|
Post by Finadore on May 1, 2014 23:19:53 GMT 3
Dore dukkede sig med en snes forbløffelse i ansigtet. Han slog ud med armene i en uskyldig gestus og blinkede forvirret øjnene. "Mig? MIG? Hvad snakker du om?" råbte han, og bildte sig selv ind, at han lignede uskyldigheden selv. Den grønhårede så overvejende ud, usikker på om det var skuespil eller at den høje, hvidhårede, muskuløse.. Han løftede et øjenbryn. Gule øjne? Hurtigt greb han efter en kniv, der ikke var der og bandede højt.
|
|
|
Post by V Baleckali on Sept 10, 2014 12:00:49 GMT 3
V rendte nu rundt med to knive skjult på kroppen og lod sig skubbe væk af den anden mand. Han kiggede i påtaget forundring over mod den grønhårede, der tydeligvis manglede et eller andet. Med et dybt suk så han bebrejdende på Dore. Hvordan i alverden skulle de byde nogle op til dans, hvis de alle skulle flippe ud over lejemorderens udseende? Den anden mand var i færd med at lede efter sin kniv, og brølede op da han indså, at den var væk. Der skulle ikke gå lang tid før de fremmede kunne lægge to og to sammen, og V tvivlede på, at der så ville blive meget dans over resten af aftenen med de to. Hele scenariet kaldte på en plan B, så V kastede armene op i luften. ”Men VED I HVAD?” råbte han begejstret. ”Vi giver rom! Tre kander rom til vi ikke kan gå!”
|
|
|
Post by Finadore on Sept 10, 2014 20:57:35 GMT 3
Dore greb hentydningen med en bevægelse, der manglede den elegance man normalt ville have oplevet. "Rom! Det lyder.. godt! Lad os drikke rom, ja, allesammen! Rom til alle!" Han dukkede under den grønhåredes udstrakte arm, tog et skridt frem, fik lagt armen om V's skulder og trak ham næsten i gulvet, da en eller anden spændte ben. Det holdte ham dog ikke tilbage og han fik fat i en kande med rom.
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 9, 2014 23:55:00 GMT 3
Det var hidtil lykkedes V nogenlunde at holde sig på benene, men Dore som dødvægt omkring hans skuldre var lidt af et problem. De vaklede rundt i et stykke tid for at genvinde balancen og imens holdt V skarpt øje med rommen – ikke en dråbe skulle gå til spilde. På et eller andet tidspunkt fik han vristet sig fri af Dore og greb en anden kande med rom og hævede den over sit hoved. Sløret og meget højtråbende fik han gentaget Dores ”Rom til alle!” og begyndte at skænke ud til højre og venstre. Han greb fat i armen på den grønhårede, der misfornøjet forsøgte at trække sig væk, stadig skeptisk omkring hele situationen. ”Nej… Nej, kom her, rom til alle,” mumlede V usammenhængende, imens han ihærdigt forsøgte at hælde de himmelske dråber over i et ølkrus, som han stak den grønhårede. Med et stort smil hævede han sit eget krus til en mislykket skål, og bundede indholdet i et drag. Måske var grunden til at de endnu ikke var blevet slået ned, at de simpelthen vaklede rundt over det hele og ikke rigtig var til at sende en knytnæve efter. ”Ja der er jo altid noget, der kan fejres med rom,” bekendtgjorde han. ”Dore! Dore!” Han drejede sig rundt i en pludselig indskydelse og lagde armen omkring lejemorderen. ”Har du noget, der skal fejres?”
|
|
|
Post by Finadore on Dec 13, 2014 1:04:30 GMT 3
Dore tænkte sig om, men i stedet for noget positivt, kom alle hans problemer væltende. "Njæh, det har jeg faktisk ikke. ELLER JO," udbrød han så, "EN SKÅL FOR FULDSKAB OG GLEMSEL, LIGE TIL DET MINUT VI VÅGNER OP IGEN!" hylede han og skålede med den nærmeste, godt-underholdte gæst. "En fjest skal vi holde i aften!" råbte han så, og vippede endnu engang rundt, uden at give slip på V. "Hvad med dig, hvad siger du? Hvad skal vi fejre?" Han tog et par slurke og skar ansigt. Rom var okay, men ikke når en tår sneg sig op i næsen i bar' iver for at indtage drikkelse hurtigt nok.
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 13, 2014 1:14:53 GMT 3
V væltede rundt efter Dore og var lige så begejstret for at drikke sig ind i lykkelig glemsel. Det var irrelevant hvordan han havde det i morgen, han skulle bare være mere fuld og det skulle være nu. Han hævede pegefingeren, som for at gøre opmærksom på, at han var kommet på noget, der skulle fejres, men uanset hvor meget han anstrengte sig, var der ikke noget, der faldt ham ind. ”Vi skal fejre…” begyndte han. ”at… der skal… vi skal fejre at… AT JEG BLIVER EN DÅRLIG FAR!” udbrød han i mangel på bedre og hævede sit krus med en begejstring, der virkede lidt malplaceret i forhold til hvad han råbte. Til gengæld var folk så fulde, at halvdelen ikke registrerede at det var ret negativt, hvis man bare sagde det med optimisme. ”SKÅL FOR DET!” Han drak noget mere rom og skænkede noget mere op til deres tre sure bekendtskaber, hvis våben de havde stjålet for et øjeblik siden. ”Lad os glemme børn!” råbte han til Dore. ”Der er kun rom, og rom, og rom…” Han vendte sig rundt og trak Dore med sig, imens han blev ved med at gentage sig selv. ”kun rom… kun rom og rom og… OG WHISKEY!” Pludselig havde han fået øje på en whiskeyflaske på en af bordene, som han triumferende holdt op, som var det et trofæ han netop havde vundet.
|
|
|
Post by Finadore on Dec 13, 2014 13:12:56 GMT 3
"WHISKEY!" Dore lagde sig fladt henover bordet, alt for sent for at fange flasken, V allerede stod med. "Du skal..." Mere nåede han ikke at sige, før bordet fik overbalance og vippede forover. Han forsøgte forgæves at forhindre det i at vippe, men gled lige så uelegant som en sæl med benene i vejret, på maven, hen over fladen, med ansigtet i gulvet og ind under en stol. Denne gang ikke uden at komme tilskade. Blodet stod ud fra den blodtud turen havde givet ham... men det lykkedes ham at plukke et par gemte knive ud fra nogle støvler, der tilhørte en vis grønhåret mand og hans ledsagere.
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 15, 2014 22:21:27 GMT 3
V kiggede på det tragiske scenarie der udspillede sig foran ham – Dore der kastede sig efter en romflaske, som han allerede stod med i hånden. Der faldt blodpletter på gulvet og under normale omstændigheder ville han nok ikke have regnet det for meget, men i sin fulde tilstand blev det pludselig vildt alvorligt. ”Nej! Nej!” udbrød han og forsøgte at komme ned på gulvet, imens han drak af whiskeyen. En meget svær disciplin tilsyneladende, der gik uendeligt langsomt og gjorde at han spildte en masse fra flasken, men på et eller andet tidspunkt kom han ned på knæ. ”Sig til hvis du er okay!” råbte han og begyndte at kravle henover gulvet hen imod det væltede bord.
|
|
|
Post by Finadore on Dec 15, 2014 22:44:15 GMT 3
"GNEJ KNAR KNE FNINT!" Forsøgte Dore sig med, men selv i sin fuldskab kunne han høre at det ikke gav nogen mening. Han prøvede igen, men ak, hans taleevner var fuldstændig nedlagt af den blodige næse. I stedet besluttede han sig for at komme på benene igen, men hans hænder gled i blodet og han endte med hovedet lige i en lokal dames skjørter. "IHHH" hvinede hun højlydt og Dore kæmpede for at komme fri. Det var slet ikke en situation han havde lyst (eller brug for) i det sekund.
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 17, 2014 1:35:12 GMT 3
V kravlede beslutsomt efter med en underlig vision om sig selv som en redningsmand, der skulle hen og frelse Dore fra… noget. Det var en meget uelegant tur hen til ham, han stødte ind i både borde og stole og tog sig hele tiden til hovedet under højlydt banden og gentagende ”av, av, av.” Så nåede han endelig hen til Dore og stak ligeledes hovedet ind under damens skørter, der igen hvinede og hamrede dem begge oveni hovedet. Da V endelig fik trukket sig fri, kiggede han arrigt op på damen, men det vrede udtryk blev straks til en forfærdet mine. Han trak sig nærmest væk, som havde han fået at vide, at Tlagie skulle have tvillinger. ”Dagmar!” gispede han og kom straks på benene, alt for pludseligt, hvilket resulterede i at han fik overbalance og væltede over mod Dore.
|
|
|
Post by Finadore on Dec 18, 2014 15:10:09 GMT 3
"Makmar?" spruttede Dore forvirret, inden halvelverens krop forcerede hans egen ned i gulvet. I samme bevægelse blev al luft presset ud af hans lunger og han gispede, halvkvalt af blod, efter vejret og fik vendt sig om på ryggen. Forsøgte at skubbe den høje V af sig uden at ende blandt... Damens... ja, hendes navn havde han glemt igen. Men hendes skjørter i hvert fald.
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 24, 2014 0:48:45 GMT 3
V trillede henover Dore, greb fat i hans trøje og hev ham med væk i en passende afstand fra det forfærdelige kvindemenneske, han nu atter stod overfor. Dagmar udstødte sin sædvanlige, ondskabsfulde gnæggen, imens hun betragtede de to ynkelige mænd foran hende. V blev af en eller anden årsag på gulvet. Det føltes bedre ikke at stå ansigt til ansigt med hende, han havde på ingen måde lyst. V kiggede skiftevis mellem hende og Dore. Han indså, at druk ikke var det eneste de to havde til fælles. "Kan du huske hende den rædsomme gamle dame med stokken til brylluppet?" sagde han, stemmen stadig sløret af alkohol, imens han pegede hen på hende. "Hende her... Hun er... Ja hun er lidt af det samme!" Han så sig om efter noget mere rom, for det var alt hvad han havde behov for lige nu.
|
|
|
Post by Finadore on Jan 10, 2015 0:54:21 GMT 3
Dore spurttede, hostede og træk vejret dybt. "...Et monster?" fik han fremstammet efter et par minutters blind stirren, efterfuldt af en forkrampet bevægelse for at sætte sig op. "... Søuhyre? Jeg ved ikke.. Heks virker så.. blidt.." Forvirret. Blodtud. Smadret. Dore var ikke i den bedste stand, og smagen af blod fik ham til at rynke på næsen. "Nvar der ner ron?"
|
|
|
Post by V Baleckali on Jan 12, 2015 22:47:42 GMT 3
Dagmar smilede sødt og stak et krus hen imod Dore. "Der er altid mere rom," sagde hun og lod sig ikke synderligt påvirke af at hun lige var blevet kaldt et monster. "Der er også noget til dig," fortsatte hun og rakte det ud imod V, der tankeløst tog imod, for at drukne sit værste mareridt der atter var blevet til virkelighed i form af den skrækkelige kvinde. Han havde ikke overvejet, at Dagmar havde tradition for at tilføje drikkevarer nogle sære ingredienser, og han havde mindst af alt overvejet at advare Dore. "Hvad jeg manglede," mumlede han og drak forsvarlige slurke, imens han halvt gemte sig omme bag Dore, så godt det kunne lade sig gøre. Nok var Dore en meget høj mand, men V ragede som sædvanligt op over alle andre - ikke med meget, han kunne blot dukke nakken lidt, og så troede han at han var væk fra Dagmars synsvinkel, når han sad nede på gulvet.
|
|