|
|
Post by V Baleckali on Jan 19, 2014 15:15:17 GMT 3
V kunne have haft mange gode grunde til at sidde for sig selv i en krostue og sippe lidt til det ølkrus, han havde stående foran sig. Den mest væsentlige var nok, at Tlagie var lige så fortryllende som altid, men på en mere kompliceret måde.
Der var nogle, der havde glemt at nævne de voldsomme humørsvinginger, der fulgte med en graviditet for ham. Han burde måske have set den komme, efter at have tilbragt lidt tid med Shinee. Dengang havde han alligevel troet, at det var på grund af Ryonell og ikke så meget andet - hvilket jo også gav meget god mening.
Somme tider kunne han stirre på Tlagies mave og have en lyst til at flygte langt, langt bort, for aldrig at vise sig igen. Det virkede meget let at kaste ansvaret fra sig. Han var også begyndt at overveje, om han ikke var ved at ødelægge sit frie, uafhængige liv.
Det var sjældent, der foregik så mange bekymrende tanker i hans hoved, så derfor strakte han sin hånd ud mod kruset igen og drak en forsvarlig slurk, som om det var en løsning i sig selv.
|
|
|
|
Post by Finadore on Jan 20, 2014 13:01:00 GMT 3
Dore vandrede hvileløst ind i byen. Han havde kort tid forinden set Gilvasa og børnene, men havde været nødsaget til at lade dem i stikken - igen. Den dårlige samvittighed gnavede i hans baghoved, men han vidste at det var en rigtig beslutning. Følelsen blev stærkt overmandet, af hans behov for at være alene og få luft. Tanken om hvad der var sket for endnu få dage siden, var for uudholdelig, og han havde bare brug for at give slip og ikke være bundet af alle de ting, der ellers omgav hans dagligdag.
Han kiggede op, da han trådte ind i byen og gik uden videre forbehold direkte mod kroens flotte opbygning og skilt. En udskåret måge, smukt udført i det gamle træ, og knasten, der havde form som spidsen af et skib, fik ham til at blive betaget (noget han aldrig var blevet før), og han gik ind i stuen med en svag smile rynke ved venstre øje.
Da han satte sig ved baren, var det med en tung bevægelser , der var meget ulig hans normale lethed og lydløshed. "Øl," mumlede han til krofatter. Da kruset ankom førte han det op til sin mund, og tog en lang slurk - satte det ned med et suk og stirrede på den gyldne væske.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jan 20, 2014 20:01:18 GMT 3
Det tog V et par minutter, før han indså, at han ikke længere sad alene i baren. Efter tre øldrag mere, tog han sig alligevel sammen til at dreje hovedet over mod den nyankomne. Det var en høj, lidt muskuløs mand med kridhvidt hår, der hang indover sit ølkrus - lidt ligesom ham selv.
Der var begyndt at ringe klokker inde i hans hoved, men i starten kunne han ikke placere den fremmede og vendte atter tilbage til sit krus, hensunket i sine egne, langt vigtigere tanker.
Alligevel kunne han ikke lade være med at kaste et diskret blik på den fremmede af og til. Det var helt sikkert, at han havde set manden før. Spørgsmålet var så bare hvor og i hvilken situation. Det virkede ikke lige frem som en type, han indledte samtaler med. Hans typer var dem, der let kunne provokeres eller snakkede i ét væk om ting, der interesserede ham, og den fremmede syntes ikke at være nogle af delene.
Med et skuldertræk fejede han ølkruset over mod krofatter i en tavs hentydning om en genopfyldning. Snart efter blev hans ønske opfyldt og han fortsatte sit drikkeri i al ensomhed.
|
|
|
|
Post by Finadore on Jan 21, 2014 1:04:50 GMT 3
Dore drak tavs videre. Blikket stift og han mærkede overhovedet ikke øllets virkning. Endnu et suk slap forbi hans læber og han bad kortfattet om endnu et krus øl. Og et til. Bare for sjovs skyld.
De to krus forsvandt hurtigt, og modsat den normale virkning, blev han ikke glad eller opstemt, men bare mere nedtrykt. Træt lod han hovedet nærme sig bordets flade, og med et overraskende brag slog han det mod kanten. "Mere øl!" bad han om og kiggede op - nu med et flot, rødt og perfekt cirkelrundt mærke i panden.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jan 24, 2014 1:18:10 GMT 3
Specielt i aften var der ikke noget, der hed for meget øl. Krofatteren langede skiftevis fyldte krus over disken til de eneste to, der havde placeret sig i baren. Der var egentlig ikke noget formål med drikkeriet for V, men det dulmede hans tanker og de skrumpede langsomt ind til ét afgørende spørgsmål, der havde plaget ham de sidste minutter. Hvem var manden ved siden af ham?
Efter endnu et krus øl, gik der et lys op for ham. Han huskede svagt den kaotiske dag til Shinees bryllup, hvor der havde siddet en mand med hvidt hår og drukket med ham iført en…
”Hey! Hey, du er da ham der med hawaiiskjorten!” udbrød V højlydt og pegede mod den anden i ren triumf over at have husket det.
|
|
|
|
Post by Finadore on Feb 2, 2014 0:28:28 GMT 3
Dore havde bundet flere krus, da den uheldige bemærkning kom fra sidemanden. Det eneste han hørte var "...hawaiiskjorten!" og det sidste blod forlod hans ansigt. Den skjorte. Den forfærdelige skjorte. Mararidtet stod næsten på lige fod med det der var sket få dage før, samt den dag hvor en af børnene have kastet sig ud fra en klippe. Alt sammen episoder, han foretrak at glemme hurtigst muligt, og nu sad der en "fremmede" og mindede ham om den der lå fjernest. Men ikke mere. Han kiggede tvært, for fuld til at være rigtig vred. "NEJ! DET.. Djet skjete ikkøh!" råbte han og for at understrege sine ord, slog han hånden ned i en bakke, der sendte øllen flyvende gennem lokalet. "Dju husker forkjert!"
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Feb 2, 2014 0:48:06 GMT 3
V hamrede en knytnæve i bordet i forargelse. ”Så det gør jeg!” udbrød han i harme. Hans pande foretrak sig i små, fine rynker, der tydeligt vidnede om den utilfredshed han følte ved den ”fremmedes” beskyldning.
”Nu skal jeg sige dig én ting! Nok kan jeg være fantasifuld i mine bedste øjeblikke, men sådan en som dig iført hawaiiskjorte – det er jeg sikker på, jeg ikke kan opdigte.”
Halvelveren lænede sig hen mod den anden i en stilling, der muligvis kunne have været truende, hvis han ikke havde været så fuld, som han var blevet indenfor den sidste times tid. Han greb sit ølkrus og drak endnu en slurk, imens han afventende den hvidhåredes reaktion. Beredt på at råbe endnu højere, hvis han ikke skulle få ret.
|
|
|
|
Post by Finadore on Feb 2, 2014 0:56:44 GMT 3
Fortabt og uden nogle modargumenter, sad Dore og stirrede blankt tilbage. Han mærkede en underlig følelse i sit ansigt, da al varmen vendte tilbage. Helt specifikt fokuserede varmen omkring hans øjne og han fik kun lige stoppet tårerne. "dju.." han rømmede sig og trak vejret dybt. "Du tager fejl!" han snakkede langsomt, koncentrerede sig om at udtale ordene tydeligt. "Meget fejl. Jeg har aldrig taget den skjorte på. Det blev.. tvunget på min krop. MOD min vilje!" Stadig langsomt, forklarende, og han blinkede voldsomt med øjnene, da nogen åbnede døren og lyset blændede ham.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Feb 2, 2014 3:38:16 GMT 3
"Det er vel også en form for falliterklæring," bemærkede V snøvlende med et skuldertræk. "Du kunne have taget skjorten af, men jeg forstår godt, du forsøger at bortforklare din dårlige tøjsmag."
Han byttede sit tomme ølkrus ud med et nyt og prøvede på at skåle med sit fulde bekendtskab, men endte med at hælde noget af den gyldne væske udover sit tøj i stedet. Han bandede indædt. I det mindste var hans tanker om børn og graviditet blevet afledt af den fremmede, så derfor havde han allerede truffet en beslutning om, at han godt kunne lide den hvidhårede mand. Også fordi at han tydeligvis følte sig lige så elendig, som V gjorde i øjeblikket.
|
|
|
|
Post by Finadore on Feb 2, 2014 14:22:21 GMT 3
Vantro løftede Dore blikket og stirrede på den fremmede. Men alligevel lettet, fordi personen tydeligvis ikke havde bemærket Dore's slægtskab med den sure gamle dame, der lavede ravage til brylluppet. ".. Det kan man vel kalde det, men jeg agter at holde mig i live!.. også hvis det betyder, at jeg skal bøje mig... iføre mig en rædsom skjorte for en enkelt eftermiddag.." Hans skuldre sank ned ad og mundvigen ligeså. Det var ikke rart at huske episoden, og han tog en lang slurk af det nye krus øl. Hans hoved blev et øjeblik mere klart end før, og han rakte hånden frem. "Dore," hilste han så og græmmede sig, da endnu et minde om hawaiiskjorten brød hans tankegang.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Feb 2, 2014 14:46:26 GMT 3
Halvelveren var i tvivl om, hvad den anden prøvede at sige. At manden ville dø, hvis han havde taget skjorten af? Men han lod være med at hæfte sig ved det, for der var kun sket mærkelige ting til det bryllup og han havde for længst opgivet at finde en forklaring på noget som helst. Dore virkede desuden meget nedtrykt ved hele emnet. Han strakte sig frem for at trykke den andens hånd.
"Goddag eller hvad du vil kalde det," grinede han og trak sin hånd til sig igen. "Mit navn er V."
I modsætning til Dore syntes han at være livet lidt op, men det var udelukkende hawaiiskjortens fortjeneste og selvfølgelig de store mængder af øl.
Krofatteren brummede undrende, da denne skænkede endnu et krus op til Dore. Han rystede mumlende på hovedet. "Jeg ved ikke, hvem der har oplevet den største tragedie af de to, men det gør mig åbenbart rig," sagde han lavmælt.
|
|
|
|
Post by Finadore on Feb 2, 2014 17:18:26 GMT 3
V fik et anerkendende nikkende svar, hvorefter Dore flyttede opmærksomheden mod kruset igen. Han hørte vagt hvad krofatter mumlede og løftede blikket. "Tragedie og tragedie. Det ved jeg ikke. Men jeg har lige fået to halv-brødre, min kone er hyper og vil måske have flere børn.. Det vil sige ud over de fire vi allerede har," sagde han så og trak vejret dybt. Jo, en tragedie, måske. Men kun måske. For hvor han dog elskede sin kone. Men tanken om flere børn... Og kløften, klippen og Buck... "Helt ærligt, FIRE børn burde være nok for almindelige folk!" udbrød han og kiggede på de to andre, søgende efter bekræftelse. Han ville gerne have Gil, og han ville gerne kunne have hende, uden at skulle bekymre sig om endnu et kuld unger. Bare lidt endnu!
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Feb 2, 2014 19:38:31 GMT 3
Dore behøvede ikke at bekymre sig om manglende bekræftelse fra halvelverens side. "Fire?" udbrød han chokeret og tog sig selv i at måbe. Han fik hurtigt lukket munden igen.
"Fire er alt for mange," medgav han med en hovedrysten. "Alt, alt for mange. Jeg synes et barn, der ikke engang er født endnu, er rigeligt!"
Den andens situation var tydeligvis værre end hans egen. Med fuld alvor lænede han sig indover bardisken og støttede sit hoved i sin hånd med et suk. "Er du ikke skrækslagen?" spurgte han.
Krofatteren gryntede blot til svar. Han havde intet imod børn, nogle af dem var mere renlige og opdragne i forhold til de gæster, han fik.
|
|
|
|
Post by Finadore on Feb 2, 2014 19:54:27 GMT 3
"Én? Der ikke engang er født? Er du sindssyg, det bliver kun værre fra nu af og fremefter!" Udbrød Dore foraget. "Helt ærligt, nu spænder du livremmen. Man kan i det mindste stadig have det sjovt når de er gravide, det er meget sværere bagefter!" Han huskede dagene med manglende søvn, et vågent barn der forstyrrede konstant... "Og vi fik fire. På én gang," sukkede han så og lænede sig over disken, ikke for at snakke, men for at finde noget stærkere alkohol. Han fik øje på en flaske rom, og rakte ud efter den. "Fire børn... på én gang," gentog han og gyste. "Men så er det godt at min kon.. mage, hun vil helst kaldes mage, men hun er god til børn."
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Feb 3, 2014 1:25:43 GMT 3
V rystede ihærdigt på hovedet. ”Fire! Nej, nej, det er alt for mange. Alt for mange!” Han var begyndt at gentage sig selv i sin forundring over, hvordan den anden stadig var i levende live. At skulle passe fire unger? Han ville ikke have gjort det.
Han strakte sit krus ud med Dore, som tegn på at han gerne ville have noget af det rom, den anden havde fundet. ”Jeg siger dig, jeg forlader det barn, så snart jeg ser det. Hvis nu vi siger, jeg glemte det… Ikke? Det er da en mulighed. Man kan godt glemme børn, det sker.”
Han kiggede næsten bedende på Dore, som om han ville finde en medskyldig i sin pludselige idé. Det var ikke fordi, at det var noget han havde overvejet i lang tid. Men det skrækscenariet den hvidhårede mand satte op fik ham på visse tanker.
|
|
